Film dræber vin

"Hvis nogen drikker Merlot, så skrider jeg. Jeg skal ikke drikke fucking Merlot."

En lille replik i en hyggelig film - med store og uhyggelige konsekvenser. I hvert fald for den omtalte drue. Siden den selvudnævnte vin-connaisseur Miles (Paul Giamatti) gav Merlot-vin kniven i Alexander Paynes Sideways fra 2004, har den amerikanske vinforbruger stort set nægtet at røre vinflasker, der bar betegnelsen.

I dag eksisterer Merlot-vin fra Guds eget land stort set ikke. De, der stadig producerer druen, markedsfører den under et andet navn, siger vinhandler Per Schondelmeier fra Vinoble i København.

Pinot Noir går frem
Vinhandleren mærker tydeligt eftervirkningerne af filmen. Hvor han tidligere kunne tilbyde et righoldigt udbud af amerikanske Merlot-vine, har han i dag kun ét rent Merlot-produkt.

Umiddelbart efter filmens succes forsøgte de amerikanske vinproducenter ellers at komme af med deres Merlot-vin til Europa med hujende hast, men nu - her fire år senere - er lageret sluppet op og Merlot-vinstokkene helt væk.

Før Alexander Payne besluttede sig for at lave en film om et par mandlige antihelte, der forsøger at glemme midtvejskriser gennem vinsmagning og flirten med piger i de californiske druemarker, var Merlot eftertragtet i USA. Det var en drue, de store vinfirmaer i vid udstrækning satsede på, men nu har alle i stedet opmærksomheden rettet mod Pinot Noir, som Miles uhæmmet slubrer i sig i Sideways.

Blandingsprodukt
Siden 2004 er salget af Pinot Noir steget heftigt, og i Santa Rita Hills, hvor filmen foregår, er der nu tre gange så mange vinbrug som tidligere.Og nytilkommerne dyrker først og fremmest Pinot Noir.

Imens må Merlot friste en tilværelse som blandingsprodukt. Når vinfirmaet Beringer for eksempel sender en Cabernet Sauvignon-vin på gaden, kan den sagtens bestå af femten procent Merlot, uden at det står på flasken. Det gør deres produkt billigere samtidig med, at de kan få den uglesete Merlot afsat.

Sideways-effekten viser, at den amerikanske vinforbruger er en let påvirkelig størrelse, for det er svært at få øje på nogen anden logisk forklaring på Merlots nedtur.

"Merlot er den største bestanddel i både St. Emilion- og Pomerol-vine, der er fransk Bordeaux-vin i absolut topklasse og ufatteligt populært," siger Per Schondelmeier.

Tyve års effekt
Sideways har oven i købet lagt en ironisk distance til Miles' smagsdom, men den synes at være gået hen over hovedet på de amerikanske vindrikkere. Den Cheval Blanc, som Miles gennem filmen ophøjer til et rendyrket mirakel på flaske, består blandt flere druer af, ja gæt selv: Merlot.

Faktisk ønskede filmskaberne oprindelig, at Miles' vin-afgud skulle være en Chateau Petrus - en af verdens dyreste og fineste Merlot-vine. Dermed ville filmens udstilling af smagsdommeriet træde endnu tydeligere frem. Men Christian Moeuix, der bestyrer Chateau Petrus, fandt manuskriptet uspændende og afslog at lade sin vin optræde i filmen - og var dermed indirekte med til at besegle Merlots kommercielle skæbne.

"Det kræver mange års tilplantning, før man har en Merlot-drue, der kan bruges til vin igen. Hvis det en dag bliver besluttet, at man vil have en renæssance af Merlot, er druen først klar efter 20 år," vurderer Per Schondelmeier fra Vinoble.