Film må godt være kedelige

Salen i Grand Teatret var spækket til bristepunktet, da Ekko tirsdag inviterede til verdenspremiere på en ganske usædvanlig dansk film.

The Secret Society of Fine Arts er bygget op om 3D-bearbejdede stillbilleder og ligner således ikke nogen anden spillefilm af dansk ophav.

Et projekt så vanvittigt, at kun Anders Rønnow Klarlund kunne stå bag, som Ekkos chefredaktør Claus Christensen bemærkede det i sin intro før filmen.

Instruktørens forrige film, Strings, havde trædukker i hovedrollen, og senest lavede han den kontroversielle politiske satire, Hvordan vi slipper af med de andre. Og før premieren fortalte Anders Rønnow Klarlund publikum, at det var under arbejdet med denne film, at han besluttede sig at lave en stillbilled-film.

”Jeg havde en scene med en kvinde, der langsomt rejser sig fra sin seng og går hen over gulvet, og jeg orkede simpelthen ikke al den bevægelse. Det virkede totalt overflødigt,” sagde han.  

Hjernen får ro
Mens The Secret Society of Fine Arts rullede over lærredet, kunne man høre en knappenål falde til jorden. Publikum virkede optagede af de betagende billeder, som bliver suppleret af en dramatisk voice-over-dialog og små bevægelser i for eksempel cigaretrøg og visne blade.

Filmen handler om en kunstnergruppe, der sprænger Berlins Zoologiske Museum i luften og erklærer det for kunst – inspireret af Karlheinz Stockhausens kontroversielle udtalelse om, at terrorhandlingerne 11. september 2001 er det største kunstværk nogensinde.

Og det virker unægtelig, som om kunsten bliver sat fri, når himlen for en stund eksploderer i farvestrålende fjer fra fortidens fugle.

I den efterfølgende samtale med Claus Christensen forsikrede Anders Rønnow Klarlund publikum om, at det var ok, hvis de havde mistet koncentrationen i perioder undervejs. Han vil nemlig gerne udfordre sit publikum.

”Jeg er ikke bange for at lave kedelige film. Det er i pauserne, hjernen får ro til at tænke og sætte ting ind i et større perspektiv. Når man fjerner bevægelsen i billederne, lægger man mere mærke til lyden, dialogen, billederne og de få bevægelser, der er i dem,” forklarede han.

Sprød dialog
Claus Christensen bemærkede, at Anders Rønnow Klarlund trods alt ikke var den første til at lave film i stillbilleder. I 1962 lavede franske Chris Marker den sort-hvide stillbilled-klassiker La Jetée.

”Det er en af mine yndlingsfilm. Den har været en enorm inspirationskilde, ikke bare for denne her film, men for stort set alt jeg har lavet. Den har den her sanselighed, som jeg søger i filmsproget,” fortalte Rønnow Klarlund, der dog også gerne ville adskille sig fra forbilledet.

”Jeg undrede mig over, hvorfor Marker kun bruger monolog som voice-over og spurgte mig selv, om dialogen ikke kunne være interessant i den her mere statiske fortælling. Der er en sprødhed og en klang i dialogen, jeg godt kan lide,” sagde han. 

Ros fra skuespillerne
Det var med en vis nervøsitet, at folkene, der havde været med til at lave filmen, var mødt op til premieren. Ingen af dem havde nemlig set filmen endnu – og længe havde de haft deres tvivl, om det nogensinde ville blive en film.

”Jeg havde næsten ingen ide om, hvordan det færdige resultat ville blive,” fortalte hovedrolleindehaver Jana Klinge efter filmen.

”Anders kontaktede os første gang i 2008, hvor vi lavede det, vi troede skulle blive til en film. I 2010 kontaktede han os igen. I de to år, der var gået, havde vi ikke hørt fra ham og vidste egentlig ikke, om filmen var færdig, eller om den overhovedet ville blive til noget,” siger hun.

The Secret Society of Fine Arts blev dog mødt af store klapsalver i Grand Teatret, og skuespillerne var da også begejstrede for filmen.

”Jeg synes, det er blevet en fremragende film, og lyden er fantastisk,” fortalte Noah Lazarus, som spiller rollen som forhørsleder.

Ekkos varme stol
Det bliver dog efter alt at dømme sidste gang, holdet får mulighed for at arbejde sammen med Anders Rønnow Klarlund.

Han vil hellige sig sin succesfulde karriere som forfatter, blandt andet til kriminalromaner. Søvnen og døden, som han har skrevet med Jacob Weinreich, er solgt til 22 lande og ligger lige nu nummer ét på bestsellerlisten.

Men hvorfor kan Anders Rønnow Klarlund skrive bredtfavnende litteratur, når han laver film så smalle, at hans hidtidige fire værker sammenlagt har solgt mindre end 60.000 billetter, ville Claus Christensen vide.  

”Puha, nu bliver der varmt i salen, synes jeg. Det er vist Ekkos varme stol det her,” grinede Anders Rønnow Klarlund med et smil.

”Nu mener jeg jo også, at vores krimier har dybere lag, men det er da klart, at hvis man vil sælge noget, må man bekende sig 100 procent til en genre, og det gør vi med vores bøger.”

Eks-instruktøren understregede også, at man som kunstner er særlig forpligtet, når man laver filmkunst for millioner af skattekroner.

”Der kan gå tre-fire år med at lave filmen, og så lang tid har jeg ikke villet bruge på at lave noget, der bare underholder folk i 90 minutter onsdag aften.”

Stop støtten til artfilm
Anders Rønnow Klarlund afsluttede aftenen med et godt råd til dansk film:

”Stop støtten til artfilm i ti år og se, hvad der sker!”

Derefter fortsatte han i et mere alvorligt toneleje:

”Hvis man skal lave kunstneriske film, skal man satse på dem hele vejen igennem – man skal ikke kun investere penge i de store brede film, for de små film har endnu mere brug for en stærk markedsføring.”

Skulle man have glippet The Secret Society of Fine Arts, er der håb endnu. Filmen følger med på dvd med det nye nummer af Ekko. La Jetée er bonus på dvd’en.