Nyhed
09. feb. 2004 | 11:17
Filmbranchen vil ud i skolerne
Annonce
"Et undervisningsmateriale kan være med til at give filmen et længere liv, navnlig hvis filmen kommer i en eller anden form for skoledistribution," siger Jimmy Bredow, salgsdirektør i Nordisk Film (Independent), som samarbejder med Det Danske Filminstitut om produktion af materiale til Jan Guillou-filmatiseringen Ondskab og ungdomsfilmen Bagland. "Hvor meget det betyder for en film, ved vi ikke, men nu afprøver vi det og tager bagefter en vurdering af effekten."
"Det er en glædelig udvikling," siger redaktør Flemming Kaspersen fra Det Danske Filminstitut og fortsætter:
"Vi har besluttet at tilbyde vores assistance på det redaktionelle område. Selskaberne betaler forfatterens honorar og eventuelle udgifter til webpublicering. Det er ikke nogen voldsom stor post set i forhold til mange films lanceringsbudget. Til gengæld får undervisningsmaterialet Det Danske Filminstituts blå stempel, ligesom vi sørger for at lancere materialerne over for skoleverdenen."
Kommentarer