Kommentar: Filmbranchens hotline er iskold

En ung, dansk kvinde er blevet voldtaget. Det er sket på arbejde under forberedelsen af den største filmproduktion på dansk jord: Christopher Nolans Tenet.

Gerningsmanden er hendes chef, en midaldrende dansk mand, der går for at være meget respekteret i branchen, men efter alt at dømme havde planlagt overgrebet.

Det er hjerteskærende at læse udskriften af dombogen. Kvinden har været chokeret og talt med venner om overgrebet, der fandt sted i feriecentret Lalandia i Rødby.

Vennerne har opfordret hende til at gå til politiet, men hun har været bange for at miste sit job, forpasse chancen for at være med i en storproduktion og dermed ødelægge sin karriere netop, som den var blevet skudt i gang.

Hun er indbegrebet af den skrøbelighed, som #MeToo-bevægelsen har sat fokus på. Kampagnen har handlet om få straffet og stoppet overgreb, uden at offeret behøver at frygte for sit arbejde.

Men lige meget har det hjulpet i den konkrete sag.

Kvinden fortsatte på produktionen, og man kan kun forestille sig, hvor forfærdeligt det må have været. Og først da hun to måneder senere – midt under optagelserne af Tenet – blev fyret af sin gerningsmand, gik hun til politiet.

Hun har sikkert tænkt, at hun efterhånden intet havde at miste. Men hvorfor skulle hun helt derud?

Ingen bruger telefonen
Det fremgår ikke af dombogen, at kvinden har rådført sig med ansvarlige i filmbranchen.

Producentforeningens direktør Jørgen Ramskov fortæller i et interview med Ekko, at film og scenekunst har oprettet ”en hotline”, hvor man kan ringe, hvis man er blevet udsat for sexkrænkelse eller et overgreb.

”Vi har allerede en eksisterende hotline, som beskæftiger branchen, men den bliver desværre ikke brugt,” siger han.

Jørgen Ramskov vil ikke på stående fod gøre klog sig på, hvorfor telefonen ikke bliver brugt. Men det vil vi gerne.

Ring i åbningstiden
Når man ringer på nummeret 2369 7911, får man en telefonsvarerstemme i røret.

”Du har ringet til film- og scenekunsttelefonen. Telefonen har åbent torsdag klokken 15 til 19. Du er velkommen til at ringe i åbningstiden.”

Det må være den koldeste hotline i verdenshistorien.

Forestil dig, at du om fredagen på arbejde bliver udsat for et overgreb. Så skal du altså gå på arbejde i en hel uge med den, der har krænket eller voldtaget dig, før ”du kan få råd og vejledning til at stoppe krænkelsen, afklare situationen og komme i gang med det videre forløb”, som det lyder på Dansk Skuespillerforbunds internetside.

Det er jo helt til grin.

Når man er blevet krænket eller voldtaget, har man brug for akut hjælp. Her og nu. Man har brug for at mærke en filmbranche, der tager et øjeblikkeligt ansvar og folder et sikkerhedsnet ud under én.

Det hjælper ikke, at der én gang om ugen er åbent i fire timer, hvor man kan tale med rådgiver fra Sex og Samfund.

Filmbranchens omsorgskvinde
Filmbranchens såkaldte hotline er et halvhjertet tiltag, der sender et signal om, at branchen tager #MeToo alvorligt, men det er ikke mange potter pis værd, når man ryster over hele kroppen efter en voldtægt og hverken ved ud eller ind.

Hvis filmbranchen vil krænkelser til livs, er der kun én ting at gøre: Indfør filmbranchens omsorgskvinde som en slags pendant til Folketingets ombudsmand.

Hun skal står til rådighed dag og nat på et mobilnummer, man faktisk kan komme igennem til. Og hun skal have myndighed og kompetencerne til at tage sig af sagen med det samme – både menneskeligt og juridisk.

Efter voldtægten af en udsat kvinde nederst i filmhierarkiet er det vel det mindste, filmbranchen kan gøre. For at vise hende respekt og for at hjælpe de svageste fremover.

Og det må hellere ske i dag end i morgen.