Filmchefer erkender problemer i filmbranchen

415 filmfolk offentliggjorde i går på Ekkos hjemmeside et opråb til danske producenter.

I brevet, som kan læses her, kommer afsenderne med en bøn om hjælp til at gøre noget ved et dårligt arbejdsmiljø med stress, chikane, ulykker og sågar bøllemetoder.

Jørgen Ramskov – direktør for Producentforeningen, der har de fleste danske film- og tv-selskaber som medlemmer – tager positivt imod brevet, selv om utilfredsheden gælder nogle af hans egne medlemmer.

Han er da heller ikke bleg for at erkende, at branchen lige nu slås med store udfordringer.

”Jeg er glad for, at brevet emmer af, at disse folk elsker filmbranchen og også anerkender, at der faktisk er mange i filmbranchen – også producenter – som arbejder fornuftigt,” siger Jørgen Ramskov.

”Selvfølgelig er der steder, som ikke fungerer optimalt. Det så vi allerede sidste efterår, hvor vi sammen med tre andre fagforbund lavede en stor undersøgelse af grænseoverskridende adfærd.”

”Der er ting, som kan gøres bedre. Og der er en generation på vej, som ikke gider de gammeldags hierarkier, hvor man bliver kostet rundt med af kolleger.”

Hvad sker der med klagerne?
I brevet skriver afsenderne, at de ikke vil nævne navne eller hænge nogen ud. Det bakker Jørgen Ramskov op om. Men hvordan kommer man videre?

”Jeg kender ikke dem, der har taget initiativ til underskriftsindsamlingen, men jeg vil gerne invitere dem til et møde. Vi skal i et fortroligt rum tale om de konkrete sager for at kunne gøre noget ved det,” siger Jørgen Ramskov.

”Jeg har kontaktet organisationerne for at lave et møde, hvor vi danner os et overblik over, hvad vi får af klager, og hvad der sker med klagerne. Noget tyder på, at der er klager, som bliver slået hen. Vores undersøgelse sidste år viste dog også, at mange filmfolk snakker med deres kolleger og i for ringe grad går til deres arbejdsgiver, fagforening eller de andre etablerede systemer.”

Emilie Nordentoft, der har været med til at skrive brevet, har foreslået en whistleblower-ordning. Det er Jørgen Ramskov ikke afvisende overfor.

”Vi lavede med Sex & Samfund en hotline, som filmfolk, der havde været ude for sexchikane eller overgreb, kunne ringe til. Men den har ikke fungeret. Vi skal undersøge, om der er andre måder at gøre det på. En whistleblower-ordning kunne være en mulighed, men vi skal først lave et eftersyn af de ordninger med arbejdsmiljørepræsentanter, vi har i dag.”

– Er det et problem, at tillidsrepræsentanterne – inklusive sikkerhedsrepræsentanten – er folk, der mere eller mindre tilfældigt bliver valgt fra produktionen, og som har en interesse i at holde sig gode venner med lederne? 

”Det kan jeg ikke svare fornuftigt på. Tillidsrepræsentanter, talspersoner og arbejdsmiljørepræsentanter vælges efter regler aftalt med de respektive fagforeninger og lovgivning. Så det må du tale med fagforeningerne om.”

Knald på kedlerne
Jørgen Ramskov mener, at arbejdsmiljøet er blevet mere stresset i film- og tv-branchen, fordi antallet af produktioner er steget med tilgangen af streamingtjenesterne.

”Det er en branche, der lige nu kører på maksimum af sin kapacitet. Der er fuld knald på kedlerne. Branchen skriger på arbejdskraft, så vi skal have uddannet nogle flere. Det kommer vi til at tale med politikerne om til efteråret. Vi skal se, om vores uddannelser er målrettet nok, og vi skal se, om vi kan få gang i en ordning, hvor vi uddanner og opgraderer filmfolk under produktionerne,” forklarer direktøren for Producentforeningen.

”På grund af mandskabsmanglen er arbejdspresset øget. Der er meget overarbejde, og folk har ikke de samme pauser mellem produktionerne, som de tidligere havde. De springer fra produktion til produktion. Samtidig foregår meget produktion ude i landet på grund af de regionale filmfonde. Det betyder, at filmfolkene, der typisk bor i eller omkring København, er meget lang tid væk hjemmefra.”

Jørgen Ramskov har et sidste punkt på sin dagsorden. Han vil gerne have lavet standardkontrakter med DR og TV 2.

”Det nuværende medieaftale deregulerede tv-stationernes forpligtelse over for film. Hvor man tidligere havde en kulturel forpligtelse til at støtte dansk film, bruger man i medieaftalen det forjættede ord: Markedsvilkår. Nu gælder det om at lave filmene meget billigt og med nogle hårde rammer for producenters indtjening. Derfor skal vi lave nogle kontrakter, der sikrer ordentlige arbejdsvilkår.”

Hurtigere og billigere
Claus Ladegaard, direktør på Det Danske Filminstitut, er enig med Jørgen Ramskov i, at der er problemer med arbejdsmiljøet i dansk film og tv.

”Jeg hører med jævne mellemrum om problemer på produktioner. Og der er ingen tvivl om, at vi i øjeblikket producerer på grænsen af den kapacitet, vi har. Antallet af film er stabilt, mens serierne er kommet til og lægger beslag på mange produktionsfaciliteter og mandskab,” siger Claus Ladegaard.

”Vi har ikke de kvalificerede medarbejdere, som vi skal have for at holde den nuværende produktionsvolumen. Det er et spørgsmål om, at vi ikke har taget uddannelse alvorligt nok.”

”Der er også en voldsom konkurrence og høje krav fra streamingtjenester og tv-stationer om hurtig og billig levering i et marked, som er fuldstændigt ureguleret.”

”Vi har tidligere foreslået en slags udvidet trainee-ordning, så man kan dobbeltbemande på nogle produktioner og opkvalificere nogle folk. Det kan for eksempel være ved at give nogle produktionsledere en form for mesterlære. Vi skal også dimensionere uddannelsessystemet, men det får først for alvor en effekt om fire-seks år.”

Claus Ladegaard oplever også, at der på produktioner er et misforhold mellem ambitioner og pengene.

”Vi er nødt til at sørge for, at indholdsbeskrivelsen og budgettet hænger sammen. Derfor siger vi indimellem til ansøgere, at deres udkast skal revideres, fordi det er urealistisk. Udfordringen er, at mange af de kreative går ind i misforholdet med helt åbne øjne. De ved godt, at budgettet er en halv million for lille, men alligevel prøver de. Det har vi i branchen et ansvar for at skabe opmærksomhed på.”

Filminstituttet er ikke politi
At debatten om seksuelle krænkelser bliver udvidet til at handle om dårlig opførsel, hilser Claus Ladegaard velkommen.

”Tonen på arbejdspladser for ti-tyve år siden vil den nuværende generation ikke finde sig i. Det er en positiv udvikling,” siger direktøren.

”På Filminstituttet kan vi opfordre til, at problemet bliver taget alvorligt, men vi er jo ikke en politimyndighed. Det er først og fremmest producenternes ansvar, at deres produktioner kører i god ro og orden.”

”Jeg er glad for, at Producentforeningen tager godt imod brevet, for der er et stykke arbejde, som skal gøres i forhold til at finde ud af, hvem det drejer sig om. Det håber jeg kan foregå i et fortroligt rum.”

Heller ikke Claus Ladegaard vil afvise en whistleblower-ordning.

”En whistleblower-ordning er fin, men jeg tror bare ikke, at den for alvor kan løse problemet. Først og fremmest kræver det her, at der er nogle mennesker, som kigger hinanden i øjnene og siger, at det her ikke må foregå.”

”Der kan også være producenter, som har den rigtige holdning og den rigtige politik på dette område, men der kan ske noget ude på produktionen blandt deres ansatte.”

Forslaget om, at selskaber skal tilbagebetale dele af støtten, hvis de ikke sørger for et ordentligt arbejdsmiljø, er Claus Ladegaard ikke begejstret for.

”Det er en skidt idé. Jeg får hovedpine bare ved tanken om, hvordan man skal administrere det. Hvor mange klager skal der til, før man skal betale halvdelen af støtten tilbage? Det udstyrer også Filminstituttet med den politimyndighed, som vi ikke er. Det her vedrører Arbejdstilsynet og i helt grelle tilfælde politiet.”

Slidt op på tv-serie
Skuespillere udgør 27 procent af dem, der har underskrevet brevet. Benjamin Boe Rasmussen, formand for Skuespillerforbundet, har ikke selv underskrevet og indrømmer, at han har været lidt tung i optrækket.

”Sådan et brev er med til at åbne øjnene for gamle røvhuller som mig, der har slået det lidt hen. Brevet fortæller os tydeligt, at der er et alvorligt problem. Vi skal skabe en kultur, som folk kan holde ud af være i,” siger Benjamin Boe Rasmussen.

Sammen med andre fagforbund lancerer Skuespilforbundet til efteråret en kampagne om arbejdsmiljø. Benjamin Boe Rasmussen er dog ikke i tvivl om, at en af de store årsager til problemerne er, at produktionshastigheden er sat kraftigt i vejret.

”For ti år siden hed det sig på store DR-serier, at man skulle producere to minutter om dagen. Men da min kone (Ditte Hansen, red.) lavede Ditte & Louise, skulle de have seks minutter i kassen om dagen. Siden da er det steget yderligere. Og jeg ved, at skuespillerne for nylig nærmest blev slidt op på en tv-serie, hvor de skulle filme afsindigt hurtigt,” siger formanden.

De seneste gange, skuespillere har henvendt sig til Skuespillerforbundet om dårligt arbejdsmiljø, har Benjamin Boe Rasmussen kontaktet produktionens ledelse.

”Jeg spørger, om man er opmærksom på, at der er et problem, og hører, om det er noget, jeg kan hjælpe med at løse. Jeg har erfaret, at hvis man vil ændre noget, nytter det ikke at pege fingre ad folk. Beder man om en ordentlig tone, vil nogle føle sig anklaget. Det er derfor, det tager så lang tid at ændre på en bestemt kultur.”

Og han gør opmærksom på, at et dårligt arbejdsmiljø kan få konsekvenser for et produktionsselskab.

”Sidste år var der en sag om en praktikant, der var blevet udsat for seksuel chikane på et produktionsselskab. Det har betydet, at selskabet har fået sværere ved at finde samarbejdspartnere og finansiering. Så det kan betale sig have en arbejdsplads, som trives.”

Regler bliver tilsidesat
Et af de store fagforbund for filmfolk er FAF, som er en forkortelse for Film- og TV-Arbejderforeningen. I en mail skriver bestyrelsesformand Anders Knudsen: 

”FAF ser med stor alvor på de problemer, der tegnes i protestbrevet. Det er ikke noget, der er os ukendt. Og vi noterer os samtidig, at det er problemer, der deles med de andre fagforbund.”

”FAF kæmper en stadig kamp for at sikre ordentlige arbejdsforhold for ansatte i film- og tv-branchen. Vi har, via vores medlemmer, oplevet et stigende pres i den senere tid, hvilket medfører at regler og aftaler oftere tilsidesættes. Vores branche kræver stor fleksibilitet og rummelighed, men det må ikke ske på bekostning af ordentlige arbejdsforhold.”

Anders Knudsen tilføjer, at FAF vil tage kontakt til de andre forbund for at starte en fælles dialog om, hvordan man kan forbedre arbejdsmiljøet.

”I det daglige er FAF aktivt til stede på produktionerne gennem vores talspersoner, der varetager holdets arbejdsfaglige kommunikation med arbejdsgiveren. Derigennem søger vi at løse problemerne lokalt, og vi er i en løbende dialog med Producentforeningen.”

”Men vi må notere os, at det ikke altid er et system, der fungerer. Derfor ser FAF en nødvendighed af, at regler og sanktioner omkring arbejdsforholdende i film- og tv-branchen formaliseres, eksempelvis i gennem overenskomstaftaler.”