”Filmdirektør svigtede hårdt presset Trier”

”Tonen er hæslig … De, der råber højst, er nogle lidt ældre herrer med privilegier, de opfatter som meget velfortjente … Men det er noget, som tiden ordner helt af sig selv.”

Den afgående administrerende direktør for Det Danske Filminstitut, Henrik Bo Nielsen, er normalt en diplomatisk herre, men i sit afskedsinterview til Ekko tog han fløjlshandskerne af. Og selv om han ikke ville sætte navne på kritikken, kunne ingen være i tvivl om, at han især tænkte på Zentropas Peter Aalbæk Jensen.

Da Henrik Bo Nielsen i 2013 indledte en undersøgelse af Zentropa efter mistanke om, at selskabet havde fiflet med regnskabet til Lars von Triers Antichrist, erklærede Aalbæk Filminstitut-direktøren åben krig.

Siden da har det været producentens erklærede mål at vælte Henrik Bo Nielsen, og da der i juni indløb en nyhed om, at direktøren går af for at blive direktør for Museumskoncernen ROMU, kvitterede Aalbæk straks med en video (se nederst), hvor han takker Gud og beder en bøn for befolkningen i Roskilde, som ”uforvarende overtager denne prøvelse, denne græshoppesværm, denne pest”.

Står af i Roskilde
Peter Aalbæk Jensen afviser over for Ekko, at tonen i filmbranchen er hæslig. Han mener, at Henrik Bo Nielsen ligger, som han har redt.

”Vi er vanskelige, men tonen har aldrig været hæslig. Jeg har været oppe at slås med mange, men det er stadigvæk folk, jeg gerne bagefter krammer. For vi har den fælles passion – film – og vi er i branchen sammen resten af vores liv på godt og ondt,” siger Peter Aalbæk Jensen og fortsætter:

”Den erkendelse mangler hos sådan én som Henrik Bo Nielsen, der kun er her på træk. Han har ingen kærlighed til film, og han stikker af med 500 kilometer i timen. For jeg kan love dig for, at det ikke har stået øverst på hans ønskeliste at administrere Tadre Mølle. Med hans selvforståelse er alene det at havne i Roskilde en dødsdom.” 

”Men nu hvor der er kommet en ny bestyrelse, og hvor dansk film har brug for noget lederskab, så indebærer jobbet pludselig en masse arbejde. Nu er det ikke kun noget med at rejse til Los Angeles, løfte højre hånd og drikke et glas champagne. Så den dovne Henrik Bo Nielsen hev kortet og stod af i Roskilde.”

”Nu ved jeg, hvem du er!”
Peter Aalbæk Jensen fortæller, at hans dårlige forhold til Henrik Bo Nielsen startede før den såkaldte bilagssag om Antichrist.

”I første omgang imponerede han mig, da han tog over efter filmmennesket Henning Camre, som var næsehornet i det hele. Henriks baggrund var en helt anden, han kom fra Dagbladet Information og havde mediefolks typisk arrogante gøren nar ad alting, som jeg syntes var underholdende. Derfor tænkte jeg, at han var en mand, som organisk forstod branchen,” siger Peter Aalbæk Jensen.

”Men efterhånden konstaterede jeg, at han forsvandt imellem fingrene på os. Han ringede ikke tilbage, hverken til mig eller folk i større poster end mig. Han havde åbenbart en ulyst til at møde branchen, og når det endelig lykkedes at få ham i tale, gav han enhver ret i alting. Den dovenskab var ret smart, for den gav nogle måneders ekstra tidsfrist, fordi alle troede, at de var lykkedes med deres forehavende. Men der skete ingenting.”

Peter Aalbæk Jensen mistede definitivt tilliden til Filminstituttets direktør under Cannes-festivalen i 2011. Her skabte Lars von Trier – medejer af Zentropa – skandale, da han på det store pressemøde for sin Melancholia sagde, at han godt kunne forstå Hitler. Trier blev som den første instruktør nogensinde smidt ud af festivalen, og lanceringen af Melancholia lå i ruiner.

”Vi blev både smidt ud af den restaurant, hvor vi om aftenen skulle have spist middag med 250 investorer, og af det sted, hvor vi skulle holde efterfesten. Jeg var sikker på, at Zentropa ville fordampe,” fortæller Peter Aalbæk Jensen.

”Alle græder, og det er helt forfærdeligt. Så kommer Henrik Bo Nielsen kraftedeme rendende sammen med en anden person og skælder mig ud for Triers udtalelser. Det var den eneste af alle investorer, som var aggressiv. Alle andre var frustrerede og desperate, men direktøren for Det Danske Filminstitut overfuser mig. Dér tænkte jeg: ’Nu ved jeg, hvem du er, mester!’”

Aalbæk kan ikke huske, hvem Henrik Bo Nielsen fulgtes med, men han er sikker på filmdirektørens ageren.

”Derfor er det interessant, når han noterer, at tonen er hæslig. Hans egen tone var hæslig, og det var den dag i Cannes, hvor den hæslige tone blev indført. Jeg fik en sviner for det, Lars havde sagt.”

Nationens søn
Dagen efter pressemødet gik Henrik Bo Nielsen ud i pressen og lagde kraftig afstand til Lars von Trier.

”Personligt finder jeg Lars von Triers udtalelser frastødende og tåbelige. Jeg er meget tilfreds med, at han har fremsat en undskyldning. Og så må han i øvrigt selv rode sig ud af den knibe, han har bragt sig i,” sagde Filminstituttets direktør til Ritzau, men tilføjede, at de famøse udtalelser ikke ville få indflydelse på filmstøtten til Trier.

Efter Cannes blev Lars von Trier meldt til det franske politi, der indledte en undersøgelse af, om den verdensberømte instruktør skulle have nazi-sympatier. To franske politifolk kom til Danmark for at afhøre ham. Det fik instruktøren til personligt at opsøge Henrik Bo Nielsen for at bede Filminstituttet om hjælp.

Direktøren skal ifølge Aalbæk nu have været anderledes imødekommende.

”Trier kontakter personligt Henrik Bo Nielsen, i håbet om at Filminstituttet vil overtale det franske filminstitut og kulturministerium til at hjælpe med at udrede trådene. Dér siger Henrik: ’Det skal jeg nok, du kan regne med mig, Trier. Du er nationens søn.’ Men intet sker, og det er typisk for den lange, bange mand. Hver gang han skal risikere noget selv, så tør han ikke,” siger Peter Aalbæk Jensen.

Forkælet kulturelite
Ekko har forelagt historien om Cannes og Triers henvendelse for Henrik Bo Nielsen, som svarer via e-mail.

”Jeg giver mig ikke af med overfusninger – end ikke af Peter Aalbæk – men jeg kan sikkert godt være skarp i diskussionerne. Jeg var til gallapremieren i Cannes om aftenen efter det famøse pressemøde og stod på den måde last og brast med filmen. Men jeg sagde dengang, at Triers udtalelser var usmagelige, og det gentager jeg gerne i dag,” skriver Henrik Bo Nielsen.

Han erindrer godt, at Trier søgte bistand. Men det skete ifølge direktøren tilfældigt under et besøg på Zentropa og flere år efter Cannes-skandalen.

”Trier ville have et konkret juridisk råd eller rettere: en konkret juridisk løsning. Han fik mit bedste råd om, at det var usandsynligt, at han kunne opnå et bindende juridisk forhåndstilsagn i en bestemt sag, som han fremlagde i fortrolighed, og som jeg agter at overholde fortroligheden omkring.”

”Det er da muligt, at Trier ikke brød sig om det råd, han fik, eller havde håbet på, at Det Danske Filminstitut kunne gøre noget andet. Det er vist ikke det samme som at blive lovet assistance. Hvorvidt Aalbæk, der ikke selv var til stede, kan koge det sammen til en eller anden fantasi, det må han jo om. Men anklagen synes at savne enhver form for dokumentation,” skriver Henrik Bo Nielsen.

Han tilføjer, at det siger en hel del om ”en overforkælet kulturelites syn på verden uden for København, at Aalbæk kan omtale det fantastiske projekt, som gode folk over mange år har løftet ROMU til, i så nedgørende vendinger”.

Brev efter canceroperation
Forholdet mellem Peter Aalbæk Jensen og Henrik Bo Nielsen frøs helt til is, da Det Danske Filminstitut to år senere tog det usædvanlige skridt at bede revisionsfirmaet Deloitte undersøge påstande om regnskabsfusk hos Zentropa.

”Jeg var blevet hevet ud fra en canceroperation og sad derhjemme og slikkede sårene med seks operations-ar i bugflæsket. Pludselig dukkede der et brev op fra Det Kongelige Danske Filminstitut,” fortæller Peter Aalbæk Jensen. 

”Men det var ikke ’pøj-pøj, gamle dreng, vi har brug for dig, op med humøret’, nej, det var fandeme en besked om, at jeg inden for en uge skulle stille samtlige bilag fra Antichrist til rådighed. Jeg meddelte, at jeg er sygemeldt, og det tænkte jeg, at Henrik kunne forstå, for han havde lige selv holdt tre måneders barselsorlov. Men niks!”

”Vi bad også om et møde, inden han satte det store maskineri i gang, men det fik vi heller ikke, hvilket Justitsministeriet senere erklærede for ulovligt.”

Peter Aalbæk Jensen har via en aktindsigt kunnet konstatere, at Henrik Bo Nielsen i samme periode to gange spiste frokost med daværende BT-redaktionschef Simon Andersen, der bragte det interne Zentropa-notat, som satte sagen i gang.

”Da Henrik Bo Nielsen nægtede enhver dialog, tænkte jeg, at det her skal blive en kæmpe sag. Og det blev starten på den alenlange krig, som jeg har gjort alt for at puste op. Men på intet tidspunkt fra dengang og til i dag er der en direktør eller en bestyrelsesformand, der har taget knoglen og sagt: ’Skal vi lige sætte os ned over en kop kaffe og se, om vi kan komme videre?’” 

”Det har sikkert passet godt i Henrik Bo Nielsens billede af sig selv som en uforfærdet kriger. Det er hans største mangel på selvindsigt: At han er en tøsedreng.”

Sværere at få støtte
Deloittes undersøgelse endte med, at Zentropa blev kritiseret for at have medregnet omkostninger, som ikke var relevante for produktionen af Antichrist. Deloitte savnede i andre af Zentropas filmregnskaber tilstrækkelig dokumentation. Det førte til, at Filminstituttet i en periode satte selskabet under ”skærpet tilsyn”.

Men det har ikke gjort et stort indtryk på Peter Aalbæk Jensen.

”Filminstituttet har brugt flere millioner kroner i denne sag. Det er psyko-mange penge, og til dato er der ikke flyttet ét komma i Zentropas regnskaber. Vi har heller ikke skullet betale så meget som tre ører tilbage i støtte. Så det har ingen økonomisk effekt haft andet end en indtjening til Kammeradvokaten og Deloitte.”

Zentropa-producenten mener heller ikke, at Henrik Bo Nielsen har fået udrettet særlig meget i sine ti år på posten som direktøren for det hele.

”Det er blevet sværere og mere kompliceret at få udbetalt støtte, og en ansøgning fra mig bliver afvist, hvis jeg ikke har vedlagt et cv. Hvad har det flyttet? Vi må have kærligheden tilbage, for så kan vi meget sammen.”

– Søger du selv stillingen som ny direktør?

”Selvfølgelig gør jeg da det. For er der nogen, der kan rette op på den synkende skude, så er det mig.”

– Regner du med at få stillingen?

”Nej, sidste gang fik jeg en proforma-skrivelse fra en sekretær, hvori der stod, at mine faglige og personlige kvalifikationer ikke rakte til en ansættelsessamtale. Der er ingen, som tør ansætte mig, men jeg håber, at bestyrelsen vil lytte til mit budskab: Vi har brug for en direktør, der har en fuldstændigt nagelfast og utvetydig kærlighed til film.”