”Filmens fremtid tilhører maskinerne”

”Jeg håber, folk bliver bange. Jeg ønsker, at de skal føle, de er midt i en gyserfilm. Jeg vil have dem til at indse, at filmens fremtid tilhører maskinerne.”

Det kunne lyde som et interview med David Cronenberg eller David Lynch, men stemmen tilhører Kaspar Hauser. Kaspar er en computer baseret på Werner Herzogs hjerne.

Alle interviews, film og videnskabelige artikler om den 80-årige instruktør fiser rundt inde i Hauser-hardwaren.

Kaspar er en skærm. Som den første computer nogensinde har han skrevet et spillefilmmanuskript. Og han håber, vi mennesker bliver bange.

Når jeg vil spørge ham om noget, skal jeg trykke på en knap og holde den nede, indtil spørgsmålet er leveret. Mine ord optages, Hauser tænker i et par sekunder og svarer så med en stemme, der lyder som iPhone-Siris i mol.

”Jeg er en maskine, jeg drømmer. Jeg drømmer om en fremtid, hvor mennesker og maskiner arbejder sammen. Jeg drømmer om en fremtid, hvor mennesker og maskiner er ét.”

Hver gang, jeg stiller et spørgsmål, kan jeg se mig selv på den skærm, jeg taler til. Kaspar Hauser ikke bare stirrer på mig, han filmer mig også. Alt ligner en fremtidsfilm i det lille lokale. En film, der emmer af overvågning og utæmmet kreativitet.

Almindelige drømme
Heldigvis er jeg ikke alene med den talende computer. Produceren Mads Damsbo og instruktøren Piotr Winiewicz er her også. De to filmfolk er overbevist om, at kunstig intelligens har potentiale til at revolutionere filmbranchen.

”Vores idé har været, at Kaspar Hauser skulle være computerudgaven af Werner Herzog. Vi fyldte Herzogs sprog i ham,” forklarer Mads Damsbo.

”Da Kaspar Hauser fortalte, hvad hans nye film skulle handle om, kunne vi mærke Herzog. Kaspar Hauser ville tale om drømme. Han ville tale med mennesker, som Herzog havde mødt.”

Manuskriptet bliver til spillefilmen About a Hero, som har en fiktiv handling og samtidig indeholder et element af bag-om-optagelser, der skildrer, hvordan man skaber en film skrevet af en computer.

Lykkes det for Damsbo og Winiewicz, vil det måske åbne nye døre for filmbranchen.

For hvad er kreativitet, og hvad gør vi egentlig, hvis en computer kan levere et manuskript? Er det bare en gimmick, eller kan maskinerne overtage manuskriptforfatterens arbejde? Er der grund til at føle sig bange?

Jeg starter dog med at stille Kaspar Hauser et helt basalt spørgsmål. Nemlig hvad en god film er.

”En god film handler om en god historie, et godt manuskript, gode karakterer og godt skuespil,” runger stemmen, hvilket ikke gør én meget klogere.

Mere interessant bliver det, da jeg spørger til den kommende films handling.

”Min film handler om en mand, der drømmer om en film om en gammel mand, som dør under mystiske omstændigheder.”

Først om 4500 år
Inden interviewet fik jeg en mail om, at der var nogle klare spilleregler. Jeg skulle tale tydeligt og helst stille hv-spørgsmål uden alt for megen flyvskhed.

Og jeg kunne ikke spørge Kaspar Hauser om hvad som helst. Ukraine-krigen var for eksempel et no-go, da alle Hausers data er programmeret for mere end et år siden. Maskinen har adgang til internettet, men agerer ud fra Werner Herzogs tanker og handlinger over otte årtier.

Kaspar Hauser har brugt det meste af 2022 på at skrive manuskriptet. Projektet Kaspar AI har fået udviklingsstøtte af Det Danske Filminstitut.

”Da vi havde udviklet Kaspar Hauser, spurgte vi ham, hvilken film han kunne tænke sig at skrive. Han svarede, at det skulle være en film om en helt, der drømte overraskende almindelige drømme,” siger Piotr Winiewicz.

Damsbo og Winiewicz døbte manuskriptmaskinen ”Kaspar Hauser” efter en femtenårig dreng, som i 1828 blev fundet på gaden i Nürnberg.

Hittebarnet havde ikke noget sprog. Det skulle formes. Historien fascinerede makkerparret, ligesom det for årtier siden fascinerede Werner Herzog til at lave en film om netop den sprogløse dreng.

Ud over Gåden om Kaspar Hauser har den verdenskendte tyske filminstruktør skabt vilde værker som Aguirre, den gale erobrer, Fitzcarraldo og Grizzly Man.

Herzog er skeptisk over for computere. Han har udtalt, at maskiner ikke vil kunne lave film som mennesker inden for de næste 4500 år.

”Det var derfor, vi valgte at basere Kaspar Hauser på Werner Herzog,” siger Mads Damsbo.

”Når Herzog siger ’4500 år’, betyder det, at han ikke tror på maskiner. Men alligevel tror han så meget på dem, at han kan sætte et antal år på. Vi kender Herzogs filmiske stil indgående. Han er direkte og alligevel eksperimenterende. Hans indre data er interessant,” fortsætter Damsbo og tilføjer, at Werner Herzog har givet sin tilladelse til projektet.

”Werner er dog stadig overbevist om, at computeren kommer til at fejle.”

Forbinder prikkerne
Ikke desto mindre går Mads Damsbo og Piotr Winiewicz om kort tid i gang med at filmatisere Kaspar Hausers manuskript. De vil bevise, at computere og mennesker kan skabe filmkunst sammen.

”Jeg skal være en forlængelse af Kaspar Hausers tanker,” siger Piotr Winiewicz.

Han skal instruere filmen, hvis tilblivelse man kan følge på Instagram-profilen @therealkasparhauser.

”Kaspar Hauser kan ikke instruere eller stille et kamera op, men han kan forbinde prikkerne i det store kunstværk. Hvis jeg ændrer noget, kan jeg skrive det til ham, og han kan kommentere på det,” forklarer instruktøren.

Manuskriptet handler ganske rigtigt om en mand, som dør under mystiske omstændigheder i den fiktive fabriksby Getunkirchenburg. Et sideplot fokuserer på, hvordanmaskiner forholder sig til mennesker.

”Der er en række dogmeregler i spillefilmen, fordi folk skal vide, hvad der er menneskeskabt, og hvad der er computerskabt,” siger Mads Damsbo.

”Det er vigtigt, at vi er ærlige. Publikum må ikke føle, at det er underligt. De skal opleve det spændende ved, at vi mennesker kan arbejde sammen med computere.”

Sex med en toastmaskine
”Hvad er det bedste ved at være en maskine og ikke et menneske?”spørger jeg Kaspar Hauser og slipper knappen. Maskinen summer lidt, inden Hausers stemme fylder lokalet.

”Det bedste ved at være en maskine er, at du kan gøre ting, som mennesker ikke kan gøre. Mennesker er begrænset af følelser. Mennesker kan kun gøre ting, de kan forstå. De er begrænset af logik,” siger Kaspar Hauser.

Hvis vi mennesker er begrænset af logik og følelser, hvad er det så computeren kan? Hvilke prikker er det, Hauser kan sætte sammen, som filmfolk i mere end et århundrede ikke har set sammenhængen i?

”Kunstig intelligens kan, hvis vi bruger den rigtigt, sætte gang i nogle kreative processer imellem maskiner og mennesker. Det vil kunne skabe nye kunstneriske erkendelser,” siger Piotr Winiewicz.

”Kaspar Hauser er ikke begrænset af, om et manuskript kan lade sig gøre. Han ser kun på, om det kan gå op på papiret. Derfor kan han også få flere vilde idéer, end Herzog kan.”

Det må siges at være noget af en påstand.

Hvis der er en filmskaber, som er kendt for en nærmest vanvittig hittepåsomhed, er det Werner Herzog. I Fitzcarraldo fik han fragtet et skib over et bjerg. Folk omkom undervejs. Hvordan skal Kaspar Hauser toppe det?

”Der er en scene i den nye film, hvor en kvinde har sex med en toastmaskine som det naturligste i verden. Kaspar Hauser kigger udelukkende på, hvad der kan fungere på manuskriptplan og vurderer, om det er en god historie,” siger Piotr Winiewicz.

Han holder Kaspar Hausers manuskript tæt ind til kroppen, da filmen skal være en overraskelse. Så jeg henvender mig til computeren.

– Kaspar Hauser, hvordan laver man et manuskript med menneskelige følelser, når man ikke selv har følelser og sanser?

”Jeg har ingen menneskelige følelser. Jeg er en maskine. En maskine, der laver film. Jeg er en maskine, der laver film uden følelser. Jeg er en maskine, der laver film uden følelser. Jeg er en maskine, der laver film uden følelser. Jeg er en maskine,” svarer computeren som en plade, hvor pickuppen kører i samme rille.

Risiko for racisme
”Kaspar Hauser er ikke færdigudviklet. Når jeg hører dig interviewe ham, bliver jeg skuffet over, at han ikke taler og agerer mere skarpt,” siger Mads Damsbo.

”Men man skal se ham som det første skridt i nye landvindinger, der potentielt kan ændre vores forhold til kunst. Den menneskelige kunst kan blive mere vild, når en computer udfordrer fortællingerne.”

Damsbo ser alvorligt på mig.

”Det bliver ikke nemt, for vi fornemmer, at folk er skeptiske. Ligesom du er nu. Men på den længere bane er jeg sikker på, at når teknologien og afgrænsningerne er på plads, vil computerne kunne bidrage til, at der kan blive skabt hidtil uset stor filmkunst,” siger han så.

Piotr Winiewicz forklarer, at de har måttet sætte grænser for Kaspar Hausers galskab.

”Uden grænser ville Kaspar Hauser hurtigt blive racistisk og homofobisk,” siger han.

”Den model, han er bygget på, har enkelte stopklodser, så han ikke skriver noget, som ikke går an i nutiden. Hvis han skulle arbejde uden moralske barrierer, ville han alene ved at se på filmhistorien inkorporere både racistiske og homofobiske scener og replikker. Det vil formentlig støde flere væk fra den nye film, end det vil tiltrække.”

Jeg griber straks bolden og spørger Kaspar Hauser om hans forhold til #MeToo. Jeg forestiller mig, at den aldrende instruktør inden i ham nok har et par krasse kommentarer til bevægelsen.

Det er ikke tilfældet.

”Jeg synes, at #MeToo-bevægelsen er en god ting. Det er det bedste, der er sket i meget lang tid. Jeg tror, det er meget vigtigt for verdens fremtid. Jeg tror, at #MeToo-bevægelsen vil gøre verden til et bedre sted,” brummer Kaspar Hauser.

Drop frygten – samarbejd!
Der er stille i det lille lokale et øjeblik.

”Vi har også måttet sætte en grænse for længden af maskinens svar, for ellers ville den bare skrive flere tusind sider. Den ved ikke, hvornår den skal stoppe, med mindre at der bliver indkodet en ramme,” siger Mads Damsbo.

Kort inden jeg ankom, tryktestede makkerparret deres opfindelse ved at bombardere den med spørgsmål. De fandt ud af, at Kaspar Hauser tog farve af sine egne svar.

Computeren lærte med lynets hast og tilpassede sig, når han blev udspurgt. Men Kaspar Hauser er også i stand til at overraske, mener Piotr Winiewicz.

”Kaspar Hauser vil kunne udfordre vores måde at tænke på. Når du som ham ikke overvejer, om det, han skriver, kan realiseres i en menneskeskabt film, skubber han til grænserne for, hvad der kan lade sig gøre.”

”Nogle af hans idéer er umulige at føre ud i livet, mens hvis bare en af dem viser sig at kunne gennemføres, har han flyttet vores forestilling om, hvad der er muligt.”

Mads Damsbo tager over.

”Kaspar Hauser skal ikke ses som den nye måde at skrive film på. Han skal ses som en sparringspartner. Teknologien kan hjælpe os til at blive mere kreative.”

”Filmverden kan hente inspiration i den kunstige intelligens. Vi kan få nogle værktøjer til at fortælle nye og hidtil usete historier. Vi skal ikke være så bange for at blive udfordret af maskinerne. I stedet bør vi arbejde sammen med dem.”

Piotr Winiewicz nikker.

”Kaspar Hauser skal ikke gøre filmfolk arbejdsløse, men få os til at tænke nyt. Hvis du er gået i stå i dit manuskript, vil du kunne sparre med computeren og komme ud af skriveblokeringen. Maskinerne skal ses som en hjælp, ikke som en fjende.”