Nyhed
05. nov. 2004 | 12:43

Filmfest i virkeligheden

Cph:dox åbnede torsdag aften med Søren Faulis dokumentarfilm om sin morfars morder.
Af Mads R. Mariegaard
"Tonen er skærpet, og det afspejler sig i programmet. Der er meget politisk kant," siger Kim Foss, en af arrangørerne af dokumentarfilmfestivalen cph:dox. Det er torsdag aften, og Foss er på vej fra første til anden del af åbningen af årets festival, fra den formelle fest til den uformelle, fra Falkoner Salen til Café Grock på Frederiksberg.

Et par timer tidligere er festivalen åbnet i Falkoner Salens Audience-biograf. De særligt inviterede gæster tager deres hvidvinsglas med ind og finder deres pladser i biografsalen. Her er alt konference-blåt, med undtagelse af en skarpt pink festivalplakat på talerstolen, som bærer teksten 'POWER' og sagtens kan være et udtryk for den "politiske kant", Kim Foss taler om. Fra talerstolen bliver der ønsket god fornøjelse med "afslutningsfilmen", som i virkeligheden er åbningsfilmen, men det er en fejl, der er til at leve med for en festival, som sidste år åbnede med så stor succes, at forventningerne i år er tårnhøje.

Pris til De fem benspænd
Åbningsfilmen er Søren Faulis Min morfars morder om den danske nazist Søren Kam, der i 1943 var med til at henrette Faulis morfar, Carl Henrik Clemmensen. Filmen skildrer Faulis forsøg på at møde og tilgive Kam, og den viser Faulis samtaler med sin mor om skyld og tilgivelse. På trods af de alvorlige temaer har filmen en underliggende humor, som gør opgaven en anelse lettere for komikeren Sebastian Dorset, da han skal følge filmen op med uddelingen af Producentforeningens nyindstiftede dokumentarpris, GuldDok'en.

Et kejtet videoshow, som hele tiden starter og stopper på de forkerte tidspunkter, sætter Sebastian Dorsets komiske talenter på prøve, men det lykkes ham og prisvinderne at improvisere sig igennem uddelingen af i alt otte priser, mens publikum med jævne mellemrum kommer til at sparke til deres hvidvinglas, som splintres mod gulvet. Årets GuldDok går - ikke overraskende - til Jørgen Leth og Lars von Trier for deres intelligente filmleg i De fem benspænd - en film, der om nogen har været med til at skabe den interesse for dokumentargenren i Danmark, som også cph:dox nyder godt af.

Den subjektive festival
Efter det bliver salen tømt, og gæsterne begynder langsomt at trække over til den "rigtige" fest på Café Crock, som ligger få hundrede meter derfra. På vejen får Kim Foss lejlighed til at forklare, hvorfor han tror, festivalen i år har fået mere "politisk kant".

"Det er højrefløjen, der regerer mange steder, og de alternative stemmer kommer fra den anden fløj, så selvfølgelig vil der være mere af det. Der vil være et behov for at udtrykke det, og der vil være et behov for at se det," siger han og understreger, at det er vigtigere at vise gode film end at vise lige mange fra hver fløj. Kim Foss er nu nået to skridt ind i den kunstigt opvarmede forhave til Café Crock.

"Når vi kalder det 'den subjektive festival', så har vi også sagt, at du er nødt til at at bringe din egen person og din egen holdning i spil. Det gør film i dag," siger han. Så går han ind længere ind i forhaven, hvor de fleste af gæsterne allerede har indfundet sig. I den tætpakkede bar tæller timerne ned til fredagens første film.

Min morfars morder vises også den 13. november klokken 23:00 i Gloria. cph:dox fortsætter frem til den 14. november.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko