Filmfestival med byen i centrum

Copenhagen Architecture Festival (CAFx) måtte aflyse og udskyde festivalen i foråret, da coronakrisen brød ud.

Men i dag slår verdens største festival af sin art dørene op for årets spændende program.

For syvende gang vil det være muligt at opleve over 100 forskellige fysiske arrangementer på trods af coronavirus. Film, talks, byvandringer, konferencer, workshops og seminarer er alt sammen noget af det, man kan opleve i de tre værtsbyer København, Odense og Århus.

Temaet i år er ”Velfærdsbyen i forandring”. Efterkrigstidens arkitektur og samfund blev præget af velfærdsidealer. Med udgangspunkt i arkitekturen, design og byplanlægning vil festivalen diskutere og forholde sig til, hvordan disse har bidraget til velfærdsstatens og byens opbygning.

Under det overordnede tema udforsker festivalen også andre aspekter af den transformerende verden. Temaer som ”Byer på bar mark”, ”Myter, marked, mangfoldighed” og ”Menneske, natur og det antropocæne” kan man ligeledes dykke ned i.

CAFx giver en tour de force i et spændende tema, og igen i år er der en række interessante film på programmet. Vi har udvalgt nogle af de mest spændende filmværker på festivalen, der løber 1. – 11. oktober.

Red Road

Andrea Arnolds spillefilmdebut føles som en ubehagelig, kold vind, der trænger gennem marv og ben. Det er en psykologisk thriller med samme socialrealistiske mystik som Michael Hanekes Skjult. Og så er den filmet i dogme-stil med håndholdt kamera og naturlig belysning, der gør fortællingen om området endnu mere hård og ærlig.

Filmen tager sit navn efter den daværende højeste beboelsesejendom i Europa, Red Road Flats i Glasgow. En trøstesløs, fattig betonejendom. Her følger vi Jackie, der opererer overvågningskameraer i byen. En mand fanger hendes interesse, og hun drages af ham. Manden viser sig at være eks-fange, og hun beslutter sig for at komme ham nærmere.

Filmen fik juryens pris ved Cannes-festivalen i 2006 og blev i 2009 kåret som den bedste britiske film i 25 år af anmeldere og filmskabere i The Observer.

Vises 3. oktober kl. 19.15 i Cinemateket.  

Filmsymfonier fra Manhattan, New York 1920-1986

New York gør sig godt på det store lærred. Det 20. århundredes by med skyskrabere og snorlige veje er et sted, hvor millioner af mennesker lever i rigdom og fattigdom. Tænk bare på Woody Allens romantiske tilgang til byen i sort-hvide Manhattan eller Martin Scorseses langt mere dystre Taxi Driver.

Nu har man muligheden for at opleve en mere dokumentarisk tilgang til byen. En række amerikanske værker fra perioden 1921 til 1986 har alle New York som motiv i en blanding af visuel musik og fotografi.

Det er en oplevelse værd. Filmsymfonien, eller bysymfonien, som den også kendes, er næsten lige så gammel som filmmediet selv og er en vidunderlig kombination af levende billeder og musik. I dag kan Walter Ruttmanns mest kendte eksempel på genren, Berlin, Die sinfonie der grosstadt, stadig begejstre.

Vises 5. oktober kl. 18.30 i Cinemateket.

Colossal Youth

Under dette års festival er der et særligt fokus på den portugisiske filmskaber Pedro Costa. Han er en af de mest interessante nulevende instruktører med stor forkærlighed for marginaliserede mennesker. Men han er også en af de sværest tilgængelige.

Costa-film bliver ikke bare frigivet i biograferne med en efterfølgende udgivelse på Netflix. Instruktøren foretrækker uendeligt lange indstillinger, stilhed og samtaler mellem narkomaner i små, halvmørke rum filmet fra neden. Det er udfordrende, men kan være prøvelserne værd.

Costas kompromisløshed findes ikke mange steder.

Colossal Youth følger Ventura, som vandrer rundt i Lissabons slumkvarter Fontainhas. Området er i gang med at blive revet ned, mens Ventura reciterer kærlighedserklæringer til konen, der har forladt ham. Det er billedskøn doku-fiktion fra hverdagen uden konklusioner. Et stykke udfordrende filmkunst.

Vises 12. oktober kl. 19.15 i Cinemateket.

A Concrete Cinema

Biografen har gennem tiden fungeret som et stort socialt samlingspunkt. Her kan man blive underholdt og mødes med venner og flirts. Biografens mørke er et magisk sted, hvor kærligheden til film blomstrer og udvikler sig.

Nøjagtigt som lille Toto gør det i Guiseppe Tornatores Mine aftener i paradis, der er en hyldest til biografen som mødested.

Samme hyldest skabes i Luz Ruciellos dokumentar A Concrete Cinema. I en lille landsby i Argentina bygger en ældre ildsjæl ved navn Omar på egen hånd en biograf op fra bunden, da byen ingen har. Ved hjælp af kasserede materialer og en projektor fra 1920’erne arbejder han i årevis på at skabe en biograf, hvor folk kan mødes og se gamle klassikere.

Dokumentaren er en opløftende og livsbekræftende oplevelse, der tilmed blev valgt af publikum som den bedste film på CAFx’s søsterfestival, Architecture Festival Rotterdam, i 2019.

Vises 7. oktober kl. 18.45 i Cinemateket.

Lysets nostalgi

Som en del af temaet ”Mennesket, natur og det antropocæne” viser festivalen den chilenske dokumentarist Patricio Guzmáns’ Lysets nostalgi.

Med afsæt i det chilenske landskab skaber instruktøren personlige og rørende fortællinger om landets mørke arv og historie fra det tidligere militærdiktatur. Samtidig undersøger han menneskets forhold til planeten og universet.

Fra 1973 til 1990 myrdede og begravede diktatoren Pinochet tusindvis af politiske fanger. I Lysets nostalgi bringer Guzmán os til Atacama-ørkenen, hvor verdens astronomer kigger dybt ind i kosmos.

Men det er også et sted, hvor den ubarmhjertige sol kan slette spor fra fortiden. Her samles en gruppe kvinder for at lede efter svar fra fortiden i en smuk, visuel fortælling om kosmos og mennesket.

Vises 12. oktober kl. 14.14 i Cinemateket.

Lords of Water

I fremtiden går vi i krig for vand. Og allerede nu ser det kritisk ud i flere regioner og lande. Etiopien og Egypten er i storkonflikt om Nilens vand grundet opførelsen af en dæmning. Israel bygger bosættelser, hvor der er vandressourcer. Det er ikke for sjov, at vand bliver kaldt ”det blå guld”.

I Jérome Fritels dokumentar Lords of Water råbes der vagt i gevær: Verden nærmer sig en global vandkrise.

Allerede i 2050 vil mindst én ud af fire bo i et land med svær adgang til vand. Fritel skildrer kapløbet om kontrollen af vandet fra Californien over franske Marseille til sydafrikanske Cape Town – private markedskræfter investerer milliarder i vandsektoren.

Dokumentaren er et skræmmende indblik i en fremtidig verden, hvor planetens snart ti milliarder menneskers skæbne står og falder med kampen om vandet.

Vises 5. oktober kl. 21.00 i Café Biografen i Odense og 2. oktober kl. 17.00 i New Neighbour i Århus.

The Real Thing – Real Life in Fake Cities

Verden er blevet mindre med tiden. Ikke i bogstavelig forstand, men den er blevet mindre i tanke og handling. I Kina har man imidlertid fundet en løsning på, hvordan man undgår at rejse for at opleve verdens vidundere.

I den østlige kinesiske provins Zhejiang kan man finde en 101 meter høj kopi af Eiffeltårnet. Derudover er tårnet omringet af parisisk-lignende bygninger over flere kilometer. Håbet er at fange essensen af Frankrig og fjerne behovet for at se den rigtige udgave.

I Benoit Felicis dokumentar The Real Thing – Real Life In Fake Cities går instruktøren tæt på verdens kopibyer, der er baseret på ikoniske vartegn. Resultatet er en poetisk og interessant oplevelse, hvor arkitekter, sociologer og indbyggere hjælper os med at forstå de politiske, økonomiske og kulturelle bevæggrunde bag kopibyerne.

Vises 1. oktober kl. 21.00 i New Neighbour i Århus.