Filmfolk flygter fra fagforeningsregler

Filmens nøglescene skal i hus, og instruktøren dirigerer ængsteligt tropperne i håb om, at scenen får den helt rette intense, kunstneriske nerve. Men pludselig slår klokken fem - og så går alle hjem.

Sådan er virkeligheden på de danske filmoptagelser, hvor stramme fagforeningsregler betyder, at det nærmest er umuligt at have optagedage længere end en ganske almindelig lønmodtagerdag på otte timer.

Og det angives nu som en af de væsentligste årsager til, at mange filmfolk - som Ekko kan fortælle i det nye nummer - for tiden bevæger sig ud af landet for at lave film. For hvor meget film kan man egentlig få for otte timer om dagen?

Ukreativ proces
”Der ligger et stort problem i de arbejdstider, vi har i Danmark. Det er alt for kort tid at optage film på otte timer om dagen inklusive pauser. Det er jo en hellig ko, når man kritiserer fagforeningsregler i Danmark, og man bliver meget upopulær, når man gør det, men sådan er det ikke desto mindre,” siger instruktør Ole Christian Madsen.

Manden bag Flammen & Citronen og senest SuperClásico har optaget adskillige film i udlandet og arbejder lige nu på flere udenlandske projekter. Han søger ud af landet for at prøve nye ting af - men også fordi den kunstneriske proces efter hans opfattelse lider under begrænsningerne herhjemme.

”Man har brug for en lang formiddag og en lang eftermiddag, når man laver film. Ellers er der ikke koncentration og ro. Og det kan ikke lade sig gøre på de syv-otte timer, man har i Danmark. Det bliver en opbrudt, ukoncentreret og ukreativ proces,” siger Ole Christian Madsen.

Får for lidt for pengene
Hos Producentforeningen oplever man, at de stramme fagforeningsregler betyder, at flere og flere spillefilmproduktioner rykker udenlands.

”Vi har nogle vilkår for filmproduktion i Danmark, som gør, at vi ikke er konkurrencedygtige. Både vores arbejdstidsregler og lønstørrelser betyder, at man kan få meget mere for sit budget, hvis man tager andre steder hen,” siger Producentforeningens direktør Klaus Hansen.

”Det bliver understreget af, at det ikke længere kun er producenterne, der siger, at det gør ondt i budgettet - det er også instruktørerne, der siger, at de vil til udlandet, fordi de dér får mere ud af deres penge,” fortsætter han.

Den korte fredag
Zentropa er et af de selskaber, der optager mange af deres film helt eller delvist i udlandet. Og her mener øverste chef, Peter Aalbæk Jensen, også, at de danske regler gør livet svært for instruktørerne.

”Sådan noget med at have kort fredag, det er jo skønt, når man skal hjem og holde weekend, men det er jo rædselsfuldt for filminstruktøren, der på den måde kun har fredag formiddag til at arbejde med sine skuespillere, og så bliver der fløjtet weekend. Det er instruktørerne, der især betaler prisen for, at arbejdstiden er kort.”

Peter Aalbæk Jensen mener, at problemet afspejler en generel udfordring i Danmark.

”Filmarbejderne er ikke mere forkælede end alle mulige andre i landet. Men ligesom alle andre i Danmark må de også spørge sig selv, om de for at være konkurrencedygtige skal arbejde lidt mere for de samme penge.”

FAF: "Skrupforkert"
Hos filmarbejdernes forening, FAF, er man uforstående over for kritikken af medlemmernes løn- og arbejdstidsvilkår.

”Hvis Ole Christian Madsen mener, at otte timers arbejdsdage besværliggør hans produktion, så er det virkelig en sandhed med modifikationer. Det er lykkedes Danmark at have rigelig med kunstnerisk ro under dogmebølgen og så videre. At normale arbejdsdage skulle give et ufokuseret filmhold, er simpelthen ikke rigtigt,” siger FAF’s formand Jens Bidstrup.

- Men sådan oplever nogle instruktører det altså?

”Ja, men det mener jeg simpelthen er skrupforkert. Man kunne jo tværtimod spørge, hvad der sker med koncentrationen, når man pludselig har ti timers arbejdsdage på seks til otte ugers filmoptagelser.”

Nemt at finde billig arbejdskraft
Jens Bidstrup mener, at der er andre årsager til, at mange filmproduktioner flyttes til udlandet.

”Det er klart, at man kan finde billig arbejdskraft i Tjekkiet, Polen eller andre østlande. Men ofte optages filmene de steder, fordi det er et krav for at få udenlandsk co-produktionsstøtte til filmene.”

”Vil vi ud i et scenarie, hvor producenterne hovedsageligt vil producere danske film i udlandet med danske filmkroner, og hele produktionsapparatet herhjemme derfor går i stå? Det tror jeg ikke,” siger han.

Dygtige danske filmarbejdere
Klaus Hansen fra Producentforeningen opfordrer dog FAF til at tage kritikken alvorligt før de næste overenskomstforhandlinger om vilkårene ved spillefilmsoptagelser.

”Siden 90’erne har jeg ikke mødt forståelse fra min ærede modpart ovre hos FAF af, at det her er et problem,” siger han og fortsætter:

”Hvis FAF står midt i en professionalisering som fagforening, som jeg oplever, de gør, synes jeg, de skal snakke om at få løst problemerne og tiltrække mere produktion til landet frem for at bygge nye regler op. Ikke mindst fordi vi jo har en filmarbejderstand, der er utrolig dygtig. Hvis det kunne betale sig, ville enhver producent nok holde produktionen herhjemme.”