Filmfolk reagerer på politikers angreb

Berlingske har fået den lyse idé at invitere Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, til at anmelde Danmarks sønner, som har premiere i dag.

Nordahl og hans parti kunne være inspireret af Dansk Folkeparti og en politiker som Martin Henriksen, og filmen har da også fået Alex Ahrendtsen op i det røde felt.

”En livsfarlig propagandafilm for skatteydernes penge,” skriver kulturordføreren i Berlingske og tilføjer, at det er en ”skændsel, at Det Danske Filminstituts konsulenter ikke har slået ned på propagandaen”.

Det har fået instruktør Ulaa Salim til at reagere på Ahrendtsens anmeldelse.

”Alex Ahrendtsen må selvfølgelig mene, hvad han vil om filmen. Det har jeg det sådan set fint med. Men jeg synes ikke han skal diktere en fiktionsfilms indhold. Dér bryder han med grundlæggende demokratiske værdier og den kunstneriske frihed,” udtaler Ulaa Salim i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Derudover har han misforstået filmen, som opfordrer til at lytte mere og råbe mindre. Det er ikke en 1:1-fortælling, hvor det, karaktererne gør, er lig med det, filmen står for. Dette er en film om det ekstreme uanset fortegn, og filmen viser derfor netop de ekstreme. Men den har et anti-ekstremt budskab.”

Ekko har været i kontakt med Ulaa Salim, som dog ikke ønsker at uddybe pressemeddelelsen.

Stor instruktør i svøb
Som kunstnerisk leder på talentordningen New Danish Screen har Mette Damgaard-Sørensen støttet Danmarks sønner med lidt over 5,6 millioner kroner og fungeret som konsulent på alle dele af filmen.

Hun har ligesom instruktør Ulaa Salim svært ved at forstå kritikken fra Alex Ahrendtsen.

”Ulaa har jo ikke skrevet en kronik eller lavet en dokumentarfilm. Han har lavet en personlig film om verden, som han ser den. Det er det, man skal gøre som filmkunstner,” siger Mette Damgaard-Sørensen.

”Jeg lægger mere vægt på, at stort set alle anmeldere skriver, at det er befriende at se en film, som faktisk forsøger at sætte spot på noget centralt i vores tid. For mig viser filmen afgørende konturerne af en instruktør, som jeg tror, bliver virkelig stor.”

Hun kan slet ikke følge Alex Ahrendtsen, når han skriver, at filmen viser et mere positivt billede af radikale islamister end af den danske højrefløj.

”Jeg oplever, at begge sider er meget uhyggelige. Filmen vælger en position, som er ny for os, fordi den fokuserer på dem, vi hele tiden taler om som ’de andre’,” siger Mette Damgaard-Sørensen.

Lederen kan heller ikke se, hvad Alex Ahrendtsen mener med, at Danmarks sønner opfordrer til selvtægt.

”Det er jo en fuldstændig 1:1-læsning af en film. Antikrigsfilm handler også som regel om krig, men det betyder ikke, at de forherliger krig. Man går ud fra Danmarks sønner med en enorm vemodighed og eftertænksomhed. Man tænker på, hvad der kan ske, hvis vi holder op med at se på hinanden som mennesker.”

Frygten er reel
Alex Ahrendtsen undrer sig over, at Filminstituttets ”tre konsulenter” ikke har vejledt Ulaa Salim bedre.

Men det er en misforståelse fra politikerens side, siger Mette Damgaard-Sørensen. De tre konsulenter – Rumle Hammerich, Kim Leona og Rasmus Heisterberg – er nemlig konsulenter, som Ulaa Salim selv har valgt at arbejde med.

De er ikke dikteret af Filminstituttet, hvis eneste konsulent har været Mette Damgaard-Sørensen.

”Min rolle er at hjælpe med at gøre filmen så skarp og klar som muligt – ikke, som jeg ville have lavet den, eller staten mener, at filmen skal laves. Heldigvis er det ikke vores rolle,” siger Mette Damgaard-Sørensen.

”Det værste, der kan ske for en film, er at være ligegyldig. En blød mellemvare er uinteressant. Så min optik i sådan nogle processer er at give filmene en radikalitet – ikke i politisk forstand, men i kunstnerisk.”

Mette Damgaard-Sørensen afviser også kulturordførerens påstand om, at filmens skildring af et radikaliseret Danmark i en nær fremtid er urealistisk.

”Frygten for, at den danske kultur skal blive oversvømmet, er reel nok. Det er en frygt, der findes, og som har været meget markant i Alex Ahrendtsens parti.”