Debatmøde: Filminstituttet beklager lukkethed

Godt 30 unge filmskabere er samlet på øverste etage af Filminstituttets borg på Gothersgade. Indesluttet af skråvægge sidder de tæt pakket rundt om et ovalt bord. Al opmærksomhed er rettet mod de to herrer for enden: Filmværkstedets daglige leder, Prami Larsen, og vicedirektør for Det Danske Filminstitut, Claus Ladegaard.

”Vi vil prøve at kommunikere så meget ud om den tænkning, der ligger bag udviklingen for værkstederne,” starter Claus Ladegaard sin lange tale.

Mødet er kommet i stand, efter en flok brugere af Filmværkstedet i en mail har udtrykt bekymring over, at de ikke ved, hvad der skal ske med Filmværkstedet i fremtiden.

Landsdækkende paraply
24. juni skrev Ekko, at Filmværkstedet skal flytte ud af Gothersgade som en del af en større omstrukturering.

Under en fælles paraplyorganisation skal de tre værksteder i København, Odense og Aarhus samt Open Workshop i Viborg samles under navnet ”Filmtalent”. Og her kræver det, at Filmværkstedet bliver selvstændigt på lige fod med de andre. Det skal være fondsejet, kommer det frem på dagens møde.

Målet er at gøre den kage, som værkstederne deles om i dag, større. Forhåbentlig får Københavns Kommune et incitament til at poste penge i projektet, og så kan der sparkes en dør ind til et helt nyt land af støttemidler: EU.

”Det er lettere at søge om støtte som landsdækkende organisation, ” siger Claus Ladegaard og peger på det engelske forbillede Creative England, der har formået at skaffe flere penge til talentudviklingen.

Claus Ladegaard har også mærket en stigende interesse for projektet i den danske filmbranche, slår han fast.

”Det her er pludselig også blevet interessant for den kommercielle del af filmbranchen.”

Stærkere brand end Filminstituttet
Efter Claus Ladegaards udredning begynder spørgsmålene at presse sig på i det lille lokale.

Bliver der stadig en biograf til screeninger? Kommer Filmtalent til at konkurrere om de samme støttekroner, som filmtalenterne søger til deres egne produktioner? Og bliver talenterne dårligere stillet, når de ikke længere kan bryste sig af at være støttet af Det Danske Filminstitut?

For bordenden tager Claus Ladegaard spørgsmålene med sindsro.

”Vi vil lave den her bevægelse, uden at det kommer til at gå ud over Filmværkstedets nuværende aktiviteter. Dette er blot en god anledning til at spørge, om vi gør det rigtigt lige nu.”

Med andre ord skal brugerne ifølge vicedirektøren ikke være bange for, at det bliver et økonomisk svagere filmværksted, der kommer ud i den anden ende. Snarere tværtimod.

”Der er omkring femten millioner til den danske talentudvikling fra staten i dag. Og de penge bliver ikke større. Men forhåbentlig kan vi hente ti-femten millioner mere på den her måde,” siger Claus Ladegaard.

Men brugernes bekymring om, at de mister Filminstituttets kvalitetsstempel, tager han derimod alvorligt.

”Det er vores ambition, at Filmtalent skal være et stærkere brand end Filminstituttet,” svarer Claus Ladegaard.

For sent ude
”Hvorfor er brugerne først blevet inddraget i en dialog nu?” vil Rikke Tambo, formand for Super 16, vide.

”Vi har brugt så meget krudt på at finde ud af, om det her kunne lade sig gøre, så vi er først nu nået til at designe Filmtalent. Men jo, vi skulle have inddraget jer før og fortalt, hvor vi var i processen. Det er jeg ked af,” indrømmer Claus Ladegaard, der ærgrer sig over, at den manglende åbenhed har skabt bekymring blandt brugerne af Filmværkstedet.

”Men der er kun taget én grundlæggende beslutning: At der skal laves en fælles talentudviklende organisation,” forsikrer han.

I den organisation forbliver landets fire filmværksteder autonome med hver deres bestyrelse og hver deres kommunale finansiering. Der vil blive stiftet en ny bestyrelse for Filmtalent, hvor værkstedernes fire ledere vil indgå på lige fod med tre eksterne og endnu unavngivne bestyrelsesmedlemmer. Sammen skal de koordinere indsatsen for den danske talentudvikling.

Placeringen for det nye Filmværksted er ikke besluttet.

To arbejdsgrupper
Efter lidt over en time er spørgerunden slut.

Prami Larsen deler et papir med en beskrivelse af to arbejdsgrupper, der skal nedsættes. Den ene skal diskutere støtteformer og den anden nye aktiviteter.

De to grupper skal to gange i løbet af efteråret mødes med Prami Larsen og Claus Ladegaard.

”Lav en ønskeliste! Hvis det her projekt lykkes, hvad kunne I så tænke jer,” lyder oplægget fra Claus Ladegaard.

En seddel går rundt, og de fremmødte skriver sig på arbejdsgrupperne, hvorefter mødet ophæves. Med lige dele tilfredshed og frustration, hvis man spørger Rikke Tambo, der gentagne gange undskyldte for sine mange spørgsmål.

”Det var fedt, at vi fik det her møde, og at vi fik lov til at lufte vores bekymringer. Det, de gav svar på, kan vi så holde dem op på senere,” siger hun.

”Men jeg er stadig enormt frustreret og skuffet over, at der intet konkret er. Når man tager sådan en stor beslutning, så forstår jeg ikke, at man ikke har gjort et større forarbejde.”