Filminstituttet vil centralisere talentudviklingen

Unge, danske talenter laver alt for ens film.

Sådan lyder konklusionen i Det Danske Filminstituts oplæg til Filmaftalen 2015-18. Kortfilm lavet af filmfolk på vej frem i branchen har høj kvalitet, men lav diversitet.

”De fleste film bærer et tydeligt præg af dansk film, som vi kender
det: realistiske dramaer med udgangspunkt i hverdagslivet og som hovedregel befolket af genkendelige og psykologisk troværdige karakterer,” står der i oplægget.

Ensretningen afspejler sig demografisk. Ifølge Det Danske Filminstitut kommer hovedparten af eleverne på landets filmskoler fra ”den brede middelklasse”.

Det skal der nu gøres noget ved. Oplægget foreslår at samle en række forskellige initiativer i én organisation, FilmTalent, under Det Danske Filminstitut.

Filmskolen er bedst
FilmTalent skal bestå af filmværkstederne i København, Aarhus og Odense samt Animation Workshop i Viborg.

De tre uafhængige foreningsuddannelser – Super16 i København, Super8 i Aarhus og 18 Frames på Fyn – skal også med.

Det er især foreningsuddannelse, der ifølge Filminstituttet ikke er nyskabende nok.

”Der produceres meget få genrefilm, periodefilm, hybridfilm eller eksperimenter. Fordelingen gælder generelt alle uddannelserne, men ses tydeligst på foreningsuddannelserne,” står der i oplægget.

Den ældre sværvægter, Filmskolen, som ellers ofte er blevet kritiseret for konformitet, klarer sig ifølge Filminstituttet bedst: ”På Den Danske Filmskole er der større diversitet i fiktionsgenrerne.”

På den baggrund konkluderer oplægget, at ”størst frivillighed i uddannelsen betyder mindst diversitet i produktionerne”.

Uden for hovedstadsområdet
Ifølge Det Danske Filminstitut er ensretningen blandt de unge et problem for dansk films fremtid. Og det skal løses ved centralisering. 

Målet med paraplyorganisationen er at koordinere en fælles strategi for støtteuddelingen og etablere et ”forpligtende samarbejde” mellem organisationerne.

I første omgang skal organisationen finansieres af filmværkstedernes samlede budget på tretten-femten millioner kroner. Men ifølge oplægget kan det blive nødvendigt at søge yderligere fonds-finansiering.

Den nye organisation vil sætte særligt fokus på støtte til nystartede filmselskaber. Det skal gøres ved at tilbyde gratis kontorfaciliteter i tolv til 24 måneder. De såkaldte ”væksthuse skal fungere som en form for kontorhotel for nystartede virksomheder”.

Arbejdslokalerne for FilmTalent skal også vælges i diversitetens tjeneste: ”For at sikre et stærkt fokus på den regionale talentudvikling bør FilmTalent placeres uden for hovedstadsområdet.”

Overklassens forkælede børn
Filmværkstedets leder i København, Prami Larsen, er en af ophavsmændene til forslaget.

”Vi har ladet os inspirere af Creative England, der styrer talentudviklingen i England. Her har man et talentteam, der følger projekterne tæt. Vi skal tilsvarende have løftet talentafdelingerne uden for København, og vi skal have en enhed, der er så synlig, at vi bliver hørt politisk,” siger han og uddyber:

”Regeringen har strammet reglerne for SU, forkortet dagpengene til to år og presset de unge igennem uddannelsessystemet uden at lave en tilsvarende kreativ uddannelse, som er SU-berettiget.” 

”Dermed har de fjernet finansieringsgrundlaget for den fritidsbaserede talentudvikling, og vi står pludselig med et system, som kun overklassens forkælede børn kan få glæde af.”

Penge fremmer eksperimenter
I oplægget nævnes det, at man skal samarbejde med Filmskolen, men Prami Larsen lægger ikke skjul på, at FilmTalent skal være et alternativt system til Filmskolen.

”Vi skal arbejde med andre metoder end Filmskolen. Man kan se af resultaterne af den alternative fødekæde, at der er brug for de folk, vi får igennem systemet.”

– Alligevel vil I presse diversiteten igennem?

”Vi vil ikke presse nogen. Vi vil lokke de unge talenter væk fra den gyldne middelvej – med penge. Det er i hvert fald min erfaring, at hvis man vil have folk til at lave noget, som de ikke ligefrem drømmer om, så må man styrke finansieringen. Der ligger for eksempel et hav af penge i Erhvervsfremme Styrelsen, og den nye organisation giver os mulighed for at finde supplerende støtte.”

– Er du ikke bekymret for den centralisering og institutionalisering af talentudviklingen, som forslaget uundgåeligt indebærer?

”Det er en meget delikat proces, som vi sætter i gang – det er jeg godt klar over. Vi må ikke fjerne det enorme drive, der ligger i, at folk får opfyldt deres egne filmkunstneriske ambitioner. Og vi skal ikke ud i statsproduktion.” 

”Men vi befinder os i en situation, hvor 80 procent af vækstlaget lægger sig i en bred strøm af nutidsdramaer, som ikke bare konkurrerer med hinanden, men også med Susanne Bier, Thomas Vinterberg og de andre gamle. Det svarer jo til, at man kun havde én uddannelsesretning på en filmskole, og at de alle sammen blev uddannet til at lave det samme.”

Lederen hedder …?
Selv den roste, alternative Super16-uddannelse i København står for skud. 

”Super16 er en ren katastrofe: Det er overvejende mænd, der laver nutidsdramaer. Der er meget få kvinder, næsten ingen dokumentarfilm og stort set ingen eksperimenter. Jo større frivillighed, jo mere samler de sig inde på midten.” 

– Hvad hvis Super16 siger nej til at være med?

”Det er de selvfølgelig velkommen til. Men hvis de skal have fast støtte og være en del af dette program, må vi have en form for indflydelse på Super16.” 

– Hvem skal være leder af FilmTalent … Prami Larsen?

”Jeg har en søn fra Vietnam, og han kan ikke lide store forandringer. Så hvis Filminstituttet insisterer på, at organisationen skal ligge uden for København, bliver det ikke mig. Men i øvrigt er jeg ikke enig med min ledelse på Filminstituttet, for det vil være svært for et københavnsk vækstlagsmiljø at lade sig diktere af noget, der ligger uden for København.”