Filmkunstens lobbyister

Hvordan sikrer man sin film en plads i hovedkonkurrencen til verdens mest prestigefyldte filmfestival? Man sender den i hvert fald ikke bare af sted i en papkasse og krydser fingre.

Hvis man skal have en chance i Cannes, er det vigtigt at kende de rigtige mennesker. Det har den danske filmbranche specialiseret sig i gennem årtier.

”Det er et lillebitte nåleøje, man skal igennem, så jo flere kontakter, man kan trække på, jo bedre. Producenterne bruger meget tid på at holde møder og netværke med Cannes-ledelsen,” siger Lizette Gram Mygind, festivalkonsulent hos Det Danske Filminstitut.

Hun råder instruktører til at skabe kontakter i festivalledelsen. I den netværksbaserede festivalverden er det nemlig ikke altid nok at have en god film. Man skal lave lobbyarbejde for sin produktion. Det har danske producenter været dygtige til, og i dag er der en særlig forbindelse mellem Cannes-ledelsen og den danske filmbranche.

Varm linje til ledelsen
Forbindelsen blev for alvor etableret i begyndelsen af 1980’erne. Dengang rejste en dansker til Paris for at mødes med en af filmbranchens mest magtfulde mænd.

Lissy Bellaiche havde været et par år på Det Danske Filminstitut og undrede sig over, at danske film glimrede ved deres fravær i Cannes. Den dengang uprøvede udlandschef rejste til Frankrig, mødte festivalens direktør, Gilles Jacob, og inviterede ham til filmvisning i Danmark. Kollegaerne syntes ikke, at hun var rigtig klog. De fortalte hende, at Gilles Jacob aldrig rejste andre steder hen end til USA for at se film. Alligevel takkede han ja til invitationen.

”Pludselig ringede telefonen, og han sagde, at han ville komme til Danmark. Jeg tænkte: ’Shit, hvad skal jeg vise ham?’ Den eneste nye film, som på det tidspunkt var ved at være færdig, var Forbrydelsens element af Lars von Trier. Den endte med at blive udtaget til hovedkonkurrencen,” siger Lissy Bellaiche.

I dag er hun ekspert i lobbyarbejde op til de store festivaler. Hun arbejder som festivalkonsulent hos Zentropas salgsselskab Trust Nordisk, hvor det er hendes opgave at presse på for at få selskabets film på festivalerne.

Gennem årtier har hun vedligeholdt kontakten til Cannes. Hun får jævnligt mails fra Gilles Jacob, som i dag er festivalpræsident og dermed Cannes-festivalens øverste leder.

”Vi skriver sammen, så jeg kan give ham lidt informationer hist og pist. Når jeg skriver en mail til ham, får jeg svar i løbet af et par timer. Der er nok ikke mange, der har den kontakt til ham,” siger hun.

Uventet skandale
Det var Lissy Bellaiche, som første gang gjorde Gilles Jacob opmærksom på Lars von Trier. Det var også Bellaiche, som styrtede ind på Gilles Jacobs kontor for at tale med festivallederen, da den verdenskendte danske instruktør i 2011 skabte en skandale i Cannes. Ved et pressemøde sagde Lars von Trier i et ironisk tonefald, at han var ”nazist” og godt kunne forstå Hitler.

Lissy Bellaiche havde ikke selv været med til pressemødet. Hun var egentlig på vej til fest, da hun fik at vide, at festivalens bestyrelse overvejede at trække Lars von Triers Melancholia fra hovedkonkurrencen.

”Jeg styrtede op til Gilles Jacobs kontor, hvor han sad og talte med bestyrelsen. De ville have filmen trukket fra konkurrencen. Jeg stod og ventede foran kontoret. Til sidst kom Gilles Jacob ud og sagde til mig, at det var lykkedes at beholde Melancholia i konkurrencen.”

Normalt er Lissy Bellaiche ellers altid med til pressemøder på Cannes. I år deltager hun i festivalen for 34. gang. Inden da kontakter hun festivalledelsen, hvis Trust Nordisk har en film, som kunne have en chance.

”Jeg ringer til dem og siger, at nu har vi en film, som er meget spændende, og som jeg glæder mig til at høre, hvad de synes om. Så ved de, at de får mig i røret senere, og så er de nødt til at have set den. Resten er op til filmen.”

Ikke samme chance
Det er Cannes-ledelsen, som afgør, hvilke film der deltager i hovedkonkurrencen. Men ifølge Lissy Bellaiche finder der først en grovsortering sted blandt flere tusinde indsendte film. Derfor er det altafgørende at sikre sig, at filmene rent faktisk bliver set af festivalens øverste ledelse.

”Jeg tror, at der er omkring 10.000 producenter, som tilmelder sig. Men det kan godt være, at der er mange flere.”

Hvis man har en god film, men ikke laver noget lobbyarbejde for den, mener Lissy Bellaiche ikke, at der er store chancer for at ramme hovedkonkurrencen. ”Så mener jeg, at det er meget svært.”

Giver det ikke filmene fra Trust Nordisk en unfair fordel, at de bliver anbefalet?

”Det tror jeg ikke. Jeg har fået gjort opmærksom på Danmark på et tidligt tidspunkt. Danske instruktører er virkelig dygtige. Nu er jeg sikker på, at Cannes-ledelsen er opmærksomme på dansk film. Hvis de får en dansk film, så ser de den – også selvom den ikke er fra Trust Nordisk.”

Burde alle de indsendte film ikke have en lige chance for at komme med i hovedkonkurrencen?

”Når man tænker på, hvor mange film der bliver sendt af sted, så tror jeg, det er svært.”

Fransk kulturpolitik
Rundt omkring i den danske filmbranche lyder vurderingen, at en film har større chancer på Cannes, hvis instruktøren én gang har været inde i varmen. Har man først deltaget i hovedkonkurrencen, er det meget lettere at komme med næste år.

Mange mener også, at festivalen handler om fransk kulturpolitik. At chancerne er større, hvis der er franske penge i en film, eller hvis man er tilknyttet et fransk salgsselskab. I de seneste tre år er halvdelen af konkurrencefilmene franske eller fransk co-finansierede, viser Ekkos opgørelse.

”Det er klart, at hvis det er en fransk co-produktion, så er de mere interesserede i det,” siger Lissy Bellaiche.

Så det handler også om at beskytte den franske filmindustri?

”Ja, det tror jeg helt klart.”

Den vurdering deles af den islandske instruktør, Rúnar Rúnarsson, som har haft to kortfilm og en spillefilm på Cannes.

”Hvis man har erfaring, kontakter og gerne en fransk distributør, så har det en vis vægt. De større distributører har kontakt til ledelsen i Cannes. Og franskmænd vil gerne støtte fransk film, så derfor betyder det også noget, hvis der er franske penge i projektet,” siger Rúnar Rúnarsson.

I 2008 blev hans kortfilm Småfugle udtaget til hovedkonkurrencen i kategorien for kortfilm. Det lykkedes blandt andet, fordi han havde en kontakt, som anbefalede filmen. ”Der var en mand i et sideprogram, som så min film, og så var jeg så heldig, at han hellere ville pushe den i hovedkategorien. Hvis du er et nyt talent, så er det vigtigt, at der er nogle, som pusher dig.”

Fem procents forspring
Ud over de rette kontakter betyder det efter Rúnar Rúnarssons mening meget, hvis der er store navne på rollelisten. ”Festivalen er fransk rødvin med amerikansk candyfloss i bunden. Den har også lyst til de store navne,” siger han.

Danske instruktører som Lars von Trier og Thomas Vinterberg er blandt de store navne Cannes, og dansk film har siden begyndelsen af 1980’erne markeret sig på festivalen. Vurderingen i filmbranchen er, at det skyldes en kombination af høj kvalitet og effektivt lobbyarbejde.

Ifølge Zentropas medstifter Peter Aalbæk Jensen sker det tit, at gode film bliver overset, fordi producenterne undervurderer lobbyarbejdets betydning.

”Der er en hel del forløb, hvor det er sikkert og vist, at det kunne have været gjort bedre. Det handler om marginaler. Hvis du får fem procents forspring, så kan det godt gøre udslaget.”

Hos Zentropa bygger man instruktørernes karrierer op én film af gangen. Typisk sender man ikke debutfilmen til Cannes. Man begynder med de mindre festivaler og arbejder sig så stille og roligt frem mod A-festivalerne.

”Det er vigtigt at bygge instruktører op over nogle film. Stille og roligt, over en to-tre film, kan man nærme sig noget, som er interessant for A-festivalerne,” siger Peter Aalbæk Jensen. 

Processen kan tage mange år, og hos Zentropa planlægger man langt frem i tiden.

”Instruktørerne skal ud og befæstes som et af vores største navne. Med hver instruktør tænker jeg i hvert fald i et forløb over ti år,” siger Peter Aalbæk og uddyber: ”Hvis du har en lovende instruktør med et vist potentiale, så skal der noget knowhow til at bygge ham op. Hvis du har en genial instruktør, så er der ingen regler, der gælder.”