Filmoplæg får blandet modtagelse

Det Danske Filminstitut offentliggjorde i går eftermiddag sit udspil i forbindelse med de kommende politiske aftaler om film og medier for 2015-2018. 

Den digitale udvikling har, ifølge Filminstituttet, skabt et årligt hul på 40-60 millioner i produktionsøkonomien. Kun 30 procent af producenternes film bidrager positivt til driften.

Der er enighed i branchen: Der er brug for forandringer, hvis dansk film skal bevare sit høje niveau. Men hvad der skal ændres, tegner til at blive et større slagsmål.

Filminstituttets oplæg kommer med fire bud på, hvordan indtjeningen kan styrkes i dansk film:

1) Flere penge fra staten, 2) større andel af salgsindtægter til producenterne, 3) flere penge fra digitale streaming-tjenester, der til gengæld får filmene hurtigere, 4) tv-stationernes betalingsmodel ændres, og pengene administreres af Filminstituttet.

Absurd trussel
Det ideelle forlig inkluderer alle fire punkter, mener Det Danske Filminstitut. Man advarer om, at status quo vil medføre udfordringer for den del af mainstreamfilmene, der primært produceres for at nå et bredt publikum.

”En absurd trussel,” siger formanden for Producentforeningen, Klaus Hansen, i en kommentar til Ekko.

”Det er netop de films indtjening, som skaber vækst i branchen. Man kan mene, hvad man vil om det kunstneriske i de film, der støttes under den såkaldte Markedsordning, men uden dem er det slut med danske film,” understreger Klaus Hansen. 

Urealistiske forslag
Producentforeningens direktør roser Filminstituttet for at erkende, at krisen kradser i producenternes lommer. Men han mener, at flere af forslagene er urealistiske.

”Filminstituttet overvurderer, hvor mange penge der kan komme ud af markedet på de digitale platforme,” siger han og bakkes op af formanden for Danske Biografer, Kim Pedersen.

”Filminstituttet vender ryggen til undersøgelser, som ikke understøtter deres forudindtagede opfattelse. Forbrugeren sætter pris over aktualitet. Og det vil skade små og mellemstore film, hvis der opstår forvirring om, hvornår en film kommer på andre platforme. Man siger til forbrugeren, at den hurtigt kan ses på nettet til billige penge.”

Kim Pedersen kritiserer også udspillet for slet ikke at forholde sig til filmtyveri på nettet.

”Hvis man hurtigt gør spillefilm tilgængelige på Video on Demand til en høj pris, vil det uvægerligt give ekstra incitament til tyveri. Jo højere pris en vare har, jo mere interessant bliver den at stjæle,” siger han.

Positiv overraskelse
Hos foreningen af Danske Filminstruktører reagerer formanden, Annette K. Olesen, mere positivt på udspillet. Hun kalder det for en positiv overraskelse, at Filminstituttet endelig forholder sig seriøst til den trængte økonomi.

Men hun understeger, er den 68-siders rapport endnu ikke er nærstuderet.

”Det er positivt, at man nu gentænker grundlaget for dansk films økonomi og tager ansvaret på sig i en krisetid. Status quo er helt klart ikke en løsning, og vi er ikke uenige i, at lige dele af alle fire forslag umiddelbart ser interessant ud,” siger Annette K. Olesen.

Lappeløsning
Tv-stationerne er ved at miste deres position som betydningsfulde medier. Derfor mener Filminstituttet, at det er på tide at gøre op med, at kanalerne, der helst støtter brede film, har indflydelse på fordeling af filmstøtten.

Filminstituttet foreslår selv at overtage uddelingen af de knap 120 millioner kroner, som DR og TV 2 hvert år er forpligtet til at støtte dansk film med.

Klaus Hansen fra Producentforeningen advarer dog mod, at en centralisering af filmstøtten vil være forbundet med en kreativ risiko. Han kalder det for en lappeløsning på et økonomisk problem, der reelt kun løses ved, at politikerne hæver den offentlige filmstøtte. 

”Det er en lappeløsning, hvis de øremærkede penge fra tv-stationerne bliver rykket over til Filminstituttet. Det gør i realiteten instituttet til de eneste, som har noget at skulle have sagt.”

”Som det er nu, er der tre instanser – Filminstituttet, DR og TV 2 – som har indflydelse på, hvad der produceres af film i Danmark. Det er sundt for kvaliteten,” mener han. 

For tidligt at feje noget af banen
Filminstituttets direktør Henrik Bo Nielsen har svært ved at genkende kritikken.

”Det er stadig skatteborgernes penge, der deles ud, og vi vurderer, at forslaget bedst afspejler den tidsalder, vi lever i,” lyder det korte argument.

Direktøren anerkender, at fremtiden næppe vil byde på løsninger, der tilfredsstiller alle interessenter. Men han forstår ikke kritikken på et så tidligt stadie.

”Med oplægget har vi sendt fire bud ud for at sondere, hvordan vi bedst tror det er muligt at fylde hullet ud på 40-60 millioner kroner. Og det er alt for tidligt at feje forslagene af banen og allerede nu udelukke digitale indtjeningsmuligheder.”

”Det kan godt være, det nemmeste er at satse på politisk vilje til at øge filmstøtten, men man skal lige huske på, at der kan være meget langt op til 90 mandater i Folketinget.”