Filmprogram på vej på DR2

"Hele adfærden med at søge filmanmeldelser er flyttet ud i cyberspace. Tiden er løbet fra den klassiske filmanmelder," sagde Kenneth Plummer for nylig, da han blev bedt om at forklare, hvorfor DR ikke længere har et fast tv-program om film a la Ole Michelsen hedengangne Bogart.

Den udtalelse har skabt debat og fået flere af de såkaldt klassiske filmanmeldere til at fare i blækhuset. Tirsdag aften havde EKKO, sammen med Filmmedarbejderforeningen (en eksklusiv sammenslutning af filmkritikere fra de landsdækkende dagblade), derfor inviteret til debat, og filmentusiaster samt kendte og mindre kendte filmkritikere var mødt op i Grand-biografens café, København, for at diskutere med DRs generaldirektør.

Paradigmeskift
"Det er måske nok lige lovlig drastisk at erklære filmkritikeren for død og borte, men jeg vil fastholde, at der ikke er basis for det store brede filmprogram ... i hvert fald ikke på DR1," sagde en veloplagt Kenneth Plummer. "80 procent af alle biografbilletter i Danmark bliver købt af 20 procent af biografgængerne. Det er teenagere og unge voksne, og de ser, tro mig, stort set ikke tv mere."

Internettet og mobiltelefonen er deres primære mediekilder. På MySpace og andre steder udveksler de erfaringer med ligesindede, og de læser om filmene på internationale sites, længe før filmene kommer op i biografen. Der er ved at ske et paradigmeskift," forklarede Plummer.

Over mit lig
Aftenens ordstyrer, filmanmelder Kim Skotte fra Politiken, spillede bolden videre til EKKOs Peter Schepelern, der sammen med Plummer og blogger & redaktør Henrik Føhns fra P1 sad i panelet.

"Nu lyder det nærmest, som om Kenneths udtalelse har været en svipser," sagde Schepelern, "men jeg vil da gerne understrege, at vi er rigtigt glade for den. Det svarer nemlig til det gamle udsagn 'romanen er død', som sparkede energi i det litterære miljø. Lad mig udtrykke det således: 'Den klassiske filmanmelder død? Det bliver over mit lig,'" sagde Schepelern og tilføjede tørt: "en situation, der jo kan indtræde inden for en overskuelig årrække."

"Alle bekymrede forestillinger om unge menneskers totale negligering af den kultur, vi holder højt, slår som regel til," fortsatte Schepelern til stor moro for den fyldte Grand Café. "Der er ligesom ingen grænser for pessimismen på det felt. Men dengang, vi havde et intelligent og kritisk program, blev det også set af folk, der næsten aldrig gik i biografen. Og det er stadig vigtigt at lave sådan et program — ikke for filmenes skyld, men for programmets skyld. Det er en særlig kulturformidling, en formidling af vor tids vigtigste fortællende medie, nemlig filmen — og det ville undre mig, hvis denne fornemme tv-tradition ikke stadig vil kunne tiltrække seere."

To slags autoriteter
Kenneth Plummer medgav, at DR har en kulturel forpligtelse til at give værdier til definerede målgrupper — også de mindre. Generaldirektøren fortalte, at DR vil intensivere sin filmdækning på nettet, og så løftede han sløret for, at programredaktørerne faktisk for tiden diskuterer, om man skal lave filmprogram på DR2, der i så fald kan være klar i 2008. Men, understregede Plummer, det kommer ikke til at ligne Bogart, for som han udtrykte det, "autoriteterne er under pres, og de skræmmer folk væk".

Det sidste var Henrik Føhns helt enig i. "Der findes steder på nettet, hvor man har en samling af kritikere, som blogger og er i dialog med deres læsere. Det var Ole Michelsen ikke, og hvis man skal lave et nyt filmprogram, gælder det om at finde ud af, hvordan man kommer i dialog med seerne."

Hertil replicerede Peter Schepelern, at den klassiske filmkritik sjældent finder sted på nettet blandt unge. "Det er thumbs up eller thumbs down til en film, en meget simpel form for filmkritik. Heroverfor står den klassiske filmanmelder, som intelligent udreder værket, og det er denne kritik, der til syvende og sidst bestemmer, hvad der er hovedværkerne."

"Jeg er heller ikke så sikker på, at autoriteter har det dårlige nu end for 30 år siden," fortsatte Schepelern. "Der er selvfølgelig mange store skikkelser, som er faldet, men søger unge mennesker stadig ikke ældre mennesker, som de respekterer og lærer af? Vi må blot skelne mellem påduttede autoriteter og selvvalgte autoriteter."

Kim Skotte høstede bifald fra salen, da han om DR's for tiden eneste eksisterende kulturprogram sagde: "Hvad er Smagsdommernes kvalitet? At de er en autoritet uden at have noget at have den i?" 

I fyrer for fuglene
Det fik dog ikke Kenneth Plummer til at miste sit gode humør. Han spillede bolden tilbage på kritikernes egen banehalvdel.

"Jeg har beskæftiget mig med film, siden jeg var teenager, og jeg elsker at læse filmanmeldelser. Men vi er nået til et punkt i dag, hvor I anmeldere fyrer for fuglene, for der er ikke et eneste af de mennesker, der går ind og ser filmene, som læser jeres anmeldelser. De er bedøvende ligeglad med, om den nye Anja og Viktor-film kun har fået én stjerne af Politiken," sagde Kenneth Plummer.

"Men film er jo netop ikke kun forbrugerstof," svarede Kim Skotte og korrigerede med et smil, at han faktisk havde givet Anja og Viktor 4 fire hjerter. "Der er en idé i at forholde sig til film som kultur, også selv om de ikke er finkultur. Den største forskel på filmanmeldelsen for 40 år siden og i dag er, at vi prøver at forholde os mere åbent til de film, vi betragter som folkelige."

Konservative distributører
En spørger fra salen ville høre, hvorfor filmselskaberne citerer avisernes stjerner og hjerter, hvis de alligevel ikke har nogen betydning for det publikum, der går i biografen.

"Filmbranchen er utrolig konservativ i relation til, hvordan man markedsfører film," svarede Plummer. "Det er et stort problem, at man er så lidt i frekvens med sine brugere, og det var en kamp, jeg havde med distributionsfolkene, da jeg var chef for Nordisk Film. Den bedste markedsføring, jeg har set i nyere tid, er The Blair Witch Project. Her smed man alle konventioner over bord og arbejdede 100 procent på målgruppens præmisser, og man brugte netop nettet og de sociale communities."

Christian Monggaard fra Information og EKKO argumenterede for, at det er en pligt at anmelde alle danske film, fordi anmeldelserne indgår i debatten om dansk film og bliver læst af filmbranchen, politikere og meningsdannere. "Det er også vigtigt, at vi som voksne forholder os til kvaliteten af de film, som vores børn ser," understregede han.

Debatten om filmkritikken fortsatte, mens EKKOs ophængte Woody Allen-plakater, som Kim Skotte bemærkede, gav deres tavse besyv med ved at falde af væggen én efter én.