Filmroller til kvinder skal nytænkes

Den brutale mafiaboss kommanderer bilen standset i en øde skov i Julie R. Ølgaards instruktørdebut Trigger. Kortfilmen strøg i sidste uge ind på toppen af Ekko Shortlist og ligger i denne uge på en anden plads.

Filmen, der har fået eksklusiv online-premiere på Ekko Shortlist, byder foruden Ølgaard på kendte skuespillere som Ellen Hillingsø, Laura Christensen og Stine Fisher Christensen.

Handlingen foregår i et nådesløst gangstermiljø a la 1920’erne med en cigarrygende skurk, riffel og hat. Men Julie R. Ølgaard har ændret en enkelt, lille detalje ved manuskriptet. Alle karaktererne er kvinder!

”Jeg fik manuskriptet af min gode veninde, Tine Krull. Det var skrevet til fem store, tykke, gamle mænd. Jeg tænkte: Hvordan fanden kan jeg gøre det til min egen film? Derfor endte jeg med at lave det om til fire kvinder uden at gøre kønnet til et tema.”

Konventionelle kønsroller
At man historisk set primært vil tænke de mest hårdkogte gangstere som mænd, har ikke standset Julie R. Ølgaard.

”Der er noget interessant ved, at kønsrollerne i vores verden er så flydende. Samtidig syntes jeg, at det kunne være en sjov kommentar til filmbranchen. Ikke fordi kvinder skal overtage alle roller. Mænd er helt fantastiske, men det kunne være sjovt nogle gange at nytænke, hvad kvinder kan spille, og også hvad mænd kan spille. Det går begge veje,” siger instruktøren og skuespilleren.

Ifølge Julie R. Ølgaard er der flere spændende roller at finde til kvinder i dag. Hun nævner Wonder Woman som et eksempel på en film om en stærk kvinde, der har været et box office-hit.

Alligevel ser hun et behov for flere kvinderoller. Hun er optaget af at udvide rammerne for, hvad både mænd og kvinder kan spille.

”Der er en tendens til at falde tilbage til det, som vi i forvejen kender til. Men hvad nu, hvis man skabte en karakter uden at fastlægge kønnet på forhånd. Så kunne man give rollen til den, som tolker karakteren bedst!”

Julie R. Ølgaards lyst til at være instruktør har dog ikke umiddelbart haft noget med kønsroller at gøre.

”Trigger var mere en spontan undersøgelse af, om jeg kunne finde ud at instruere. Men det er klart, at jeg håber, at jeg kan blive ved med at udfordre konventionerne. Hvis jeg kan være med til at ændre et eller andet, ville det da være skønt.”

Overvældende ansvar
Julie R. Ølgaard er uddannet skuespiller ved The Lee Strasberg Theatre Institute i Los Angeles. Hun slog igennem i starten af 00’erne i to danske ungdomsfilm, Midsommer (2003) og Råzone (2006).

Springet til instruktørgerningen har krævet sin del mod, og processen har ikke været uden udfordringer.

”Jeg har altid haft enormt stor respekt for instruktørfaget og tænkt: ’Gud nej, det tør jeg da ikke.’ Men så var jeg i USA sidste år. Her tog jeg nogle kurser som instruktør og producer. Jeg ville bare gerne lære. Da jeg så kom hjem, tænke jeg: ’Fuck det, nu springer jeg ud i det.’”

For Julie R. Ølgaard var det en stor fornøjelse at få mulighed for at instruere.

”Jeg blev nok mest overrasket over, at jeg var i stand til at bevare roen. Alt gik jo galt. Da vi havde optaget første scene i solskin, begyndte det at regne. Vi mistede så meget tid og måtte lægge en masse sammen. Men jeg bevarede overblikket. Det var meget interessant.”

Dog kunne hun også tydeligt mærke det store ansvar, som blev placeret på hendes skuldre.

”Jeg var for eksempel så heldig, at Søren Rasted (Aqua, red.) ville lave musikken. Han kom med så mange forskellige valgmuligheder. Det var jo en kæmpe gave, for han er vildt dygtig. Men samtidig var det virkelig grænseoverskridende, at jeg alene skulle til at træffe de rigtige valg.”

”Det at sidde alene med beslutninger har været hårdt. Det har været en ensom proces i efterarbejdet. Jeg har lært til en anden gang, at det vil give enormt meget at have én, som man kan sparre med.”

Blod på tanden
Julie R. Ølgaard har netop lanceret en YouTube-kanal, Nipskanalen, med sine to skuespilkollegaer og veninder, Laura Christensen og Neel Rønholt. Her vil trioen give seerne indblik i processen omkring at stable en spillefilm på benene, når man samtidig er nybagte mødre.

Og med en lille dreng på fem måneder har Julie Ølgaard rigeligt at se til. Trigger har dog givet hende blod på tanden. Hun vil tage imod fremtidige instruktøropgaver med åbne arme.

”Det er ikke sådan, at jeg tænker at droppe skuespillet. Skuespillet er stadig min metier, men jeg er en filmnørd og elsker alle aspekter af kunstarten. Så jeg kunne vildt godt tænke mig at instruere mere, men jeg ved også, at jeg har meget at lære endnu.”