Filmskolen klar til mere samarbejde
I sidste uge lukkede Den Danske Filmskole et nyt hold filmfolk ud i den danske filmbranche. Instruktørerne afsluttede deres uddannelse med at lave en afgangsfilm, som blev vist for offentligheden.
”Årgang Ekstrem,” døbte Ekko de nyudklækkede instruktører, der har kastet sig over barske emner som pædofili, skolemassakre og selvmord. Men de fleste anmeldere – inklusive Ekko – har hæftet sig ved, at årgangsfilmenes gennemgående svaghed er historierne, der har savnet klarhed og psykologisk troværdighed.
Filmskolens rektor, Poul Nesgaard, fortæller, at Den Danske Filmskole allerede fra den årgang, der starter til efteråret, har valgt at fokusere mere på samarbejdet mellem instruktør- og manuskriptlinjen.
”Vi laver nogle øvelser, hvor eleverne skal arbejde sammen både på baggrund af en instruktørs ide og en manuskriptforfatters manuskript. Så jeg tror ikke, at vi mister den originalitet, som har kendetegnet dette års afgangsfilm,” siger Poul Nesgaard og tilføjer, at skolen på det seneste bevidst har valgt at fokusere på den enkelte elev.
”Der var behov for et nybrud i dansk film, og derfor valgte vi lige præcis den sammensætning af instruktørelever, som dimitterer nu. Vi har haft en strategi om at udvikle instruktørernes personlige sprog, og det har så været på en vis bekostning af samarbejdet.”
En instruktør skal kunne skrive
Instruktør Nikolaj Feifer, der dimitterer med filmen Junk Love, nikker genkendende til skolens strategi.
”Vores faglærer, Jonas Wagner, studerede de tidligere årganges instruktører og fandt ud af, at dem, som har klaret sig bedst, var dem, som også selv kunne skrive,” forklarer Nikolaj Feifer.
”Forestil dig at have en chefredaktør, der ikke kan stave. Det ville være ret problematisk. Og det er rigtig godt selv at kunne sætte et samarbejde i gang med at skrive synopser,” fortsætter Feifer, der dog har ønsket mere samarbejde med manuskriptforfatterne under sin uddannelse.
”Jeg tror, at alle instruktører ønsker et større samarbejde med manuskriptlinjen, men det har været svært, fordi manuskripteleverne har været så hårdt spændt for med opgaver.”
Trier og Boe som konsulenter
Instruktør Samanou Acheche Sahlstrøm, der har lavet afgangsfilmen Les Amours Perdues, er enig.
”Manuskriptforfatterne har fået mere og mere travlt. De skal nå at skrive så mange ting i løbet af den toårige periode, hvor de går på skolen, at de simpelthen ikke har tid til at samarbejde,” siger Samanou Acheche Sahlstrøm og fortsætter:
”Jeg har gjort enorm megen brug af manuskriptkonsulenter. Mogens Rukov i et tidligt stadie, og så har jeg brugt Christoffer Boe og Lars von Trier som konsulenter på manuskriptet. Det synes jeg har været nok for mig.”
Samarbejde kræver tid og tillid
De seks dimitterende manuskriptforfattere (foto) kan heller ikke se, hvordan et samarbejde skulle være muligt i uddannelsens nuværende form.
”På manuskriptuddannelsen er der en enorm fokus på bare at lære håndværket,” fortæller Mikkel Bak Sørensen. ”Det tager sin tid, og det kræver, at vi har mulighed for at skrive et par spillefilm undervejs.”
Christian Gamst Miller-Harris forklarer, at manuskriptuddannelsens toårige varighed ikke går i spænd med instruktøruddannelsens fireårige.
”På skolen startede vi samtidig med den årgang af instruktører, som er midtvejs i deres studieforløb nu,” siger Christian Gamst Miller-Harris.
”Det er dem, man bliver sluset ind på skolen med, har introfester og fællesundervisning med. Det er klart, at de afgående instruktører er et andet sted. Vi er fuldstændig fremmed for dem, og det kræver altså noget tillid og venskab at samarbejde.”
Psykologisk ingeniørkunst
Men helt undvære en manuskriptforfatter kan man ikke, understreger Mikkel Bak Sørensen.
”Hvis man opfatter dramaturgi og det håndværk, vi dyrker, som et tilfældigt sæt af regler, der bare skal følges, så kan jeg godt forstå, at man er skeptisk. Men noget, jeg har lært her på skolen, er, at dramaturgi grundlæggende handler om psykologi. Både om karakterpsykologi og i høj grad om publikumspsykologi,” fortæller Mikkel Bak Sørensen.
”Film er psykologisk ingeniørkunst. Når man taler om cause and effect, handler det meget om psykologiske årsager. Hvis jeg gør sådan, afstedkommer det sådan i forhold til de mennesker, jeg omgiver mig med.”
Tre år til manuseleverne
Poul Nesgaard mener også, at dramaturgi er noget andet og mere end bare et sæt regler, der skal overholdes. Derfor ligger Filmskolen for øjeblikket i forhandlinger med Kulturministeriet om at gøre den toårige manuskriptuddannelse et år længere.
”Manuskriptuddannelsen adskiller sig fra de andre uddannelser på skolen ved, at eleverne som regel er to år ældre end de andre elever. Og når man er 27 år, er det svært at afsætte tre år til en uddannelse. Man er jo i forvejen i et karriere- eller et livsforløb,” siger Poul Nesgaard.
Alligevel kan han se nogle klare fordele ved at gøre uddannelsen længere.
”Ved at have uddannelsen på tre år kan man indlægge nogle elementer, der kan styrke uddannelsen i forhold til det, den allerede er.”
Hvis Filmskolen og Kulturministeriet kan blive enige, vil det ekstra år kunne træde i kraft fra næste optag, der starter i 2013.
Kommentarer