Politikere chokerede over Filminstituttet

I dag har tolv medarbejdere på Det Danske Filminstitut fået besked om, at de er fyret. Det skyldes især de løbske udgifter til skandaleramte Filmtaget, der er blevet mindst dobbelt så dyrt som forventet.

Fyringerne faldt tidsmæssigt sammen med et samråd i Folketingets kulturudvalg.

Samrådet var indkaldt af Liberal Alliances Katrine Daugaard og Danmarksdemokraternes Søren Espersen, der havde kritiske spørgsmål til kulturministeren om økonomistyringen med projektet.

”Oprindelig skulle Filmtaget have kostet cirka 1,5 millioner kroner om året, når udgifterne var modregnet,” sagde Christina Egelund, der vikarierer for kulturminister Jakob Engel-Schmidt, som er på barsel.

”Det bedste bud lige nu er cirka syv millioner kroner netto om året, og beløbet kan også blive højere afhængigt af voldgiftssagen. Og det er – for at sige det helt enkelt – fuldstændig uacceptabelt,” erkendte Christina Egelund.

Tidligere er prisen blevet sat til fem-seks millioner kroner i forhøjet husleje om året for Filminstituttet, som lejer bygningen på Gothersgade 55 af Egmont Fonden. Men nu er den altså steget yderligere.

Dårlig økonomistyring
Det Danske Filminstituts tagterrasse med biograf, café og museum åbnede i august efter tre års forsinkelser og alvorlige fordyrelser.

Den har nu sammenlagt kostet sytten faste stillinger, og Filminstituttet ender måske med at stå med en endnu større regning.

Instituttet er nemlig sammen med bygherren Egmont – som de lejer bygningen af – midt i en voldgiftssag med entreprenøren Juul & Nielsen. Ifølge Ekstra Bladet drejer uenigheden sig om 70 millioner kroner ud over de omkring 80 millioner kroner, som Filmtaget allerede har kostet.

På mødet blev kulturministervikaren spurgt, om økonomistyringen med projektet i Kulturministeriet har været god nok.

”Det er helt tydeligt, at økonomistyringen, hvad angår Filmtaget, ikke har været god nok,” svarede Christina Egelund, der dog ikke mente, at økonomistyringen i Kulturministeriet generelt er kritisabel.

Bestyrelsens ansvar
Katrine Daugaard satte spørgsmålstegn ved Kulturministeriets ansvar for udpegningen af Filminstituttets bestyrelse, som ifølge hende består af mennesker uden erfaring med økonomistyring eller drift.

”Bestyrelsen er udpeget i 2021, og det er klart, at de har et særligt ansvar, fordi de agerer på alle danskeres vegne,” svarede ministeren, der dog ikke mener at vide nok til at kommentere på kompetencesammensætningen.

”Jeg synes godt, man kan sætte spørgsmålstegn ved, om skiftende bestyrelser har varetaget deres ansvar på en måde, som er tilfredsstillende.”

Bestyrelsen har siden 2021 bestået af forhenværende rektor for Filmskolen Poul Nesgaard, lektor ved Københavns Universitet Eva Novrup Redvall, docent ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Søren Schultz Jørgensen og advokat Pernille Backhausen (i den oprindelige version inkluderede vi direktør for kunstcentret Copenhagen Contemporary Marie Laurberg, men hun blev først udpeget til bestyrelsen 1. marts i år).

Bestyrelseslederen er tidligere rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Trine Nielsen.

Claus Ladegaard gik af som direktør i august 2024, mens tovholder på Filmtaget og vicedirektør Jakob Buhl Vestergaard i stilhed forlod sin stilling før åbningen af Filmtaget. Den nuværende direktør er Tine Fischer.

Voksensnak
Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti var også oprevet over projektet. Hun sagde, at sagen er et klasseeksempel på ”virkelighedsfjerne kulturtyper”, der får en fed idé midt i en ”champagnekoger”.

”Hvilke konsekvenser kommer det til at have for de mennesker, der har fyret den af for danskernes penge?” spurgte hun.

”Den daværende ledelse er ikke længere en del af direktionen på Filminstituttet,” lød det lakoniske svar fra Christina Egelund.

Da Søren Espersen spurgte, om ministeren vil overveje at kalde bestyrelseslederen til høring, svarede hun, at det kunne være en god idé, som hun ikke ville afvise.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt blev orienteret om problemerne med Filmtaget på et møde med Claus Ladegaard i 2023. På det tidspunkt stod Filmtaget næsten klart og så ud til at kunne åbne den sommer – det skete dog først i sensommeren 2024.

”Er det et udtryk for en ny kultur, at Kulturministeriet ikke orienterer Folketinget om det med det samme?” spurgte Konservative Folkepartis Birgitte Bergman.

”Sagen viser det modsatte,” svarede den vikarierende kulturminister. ”Da Jakob første gang blev orienteret i marts 2023, bad han om en redegørelse, og da han fik den, sendte han den til Folketinget. Nu har vi så sendt en opdateret redegørelse.”

Mette Thiesen indvendte, at Engel-Schmidt burde have taget en ”voksensnak” med Filminstituttet og standset projektet allerede i 2023, hvor projektet allerede var betydeligt forsinket, og økonomien led.

Men det var Christina Egelund ikke enig i.

”På det tidspunkt troede man, at Filmtaget kunne åbne i sommeren 2023. Når man har ansvaret for skatteborgernes penge, vil man jo have gang i de indtægter i stedet for at standse projektet. Så det har været vurderingen, og den var på det tidspunkt klog og fornuftig,” svarede ministeren.

Konkurrent til private biografer
På mødet blev der også plads til kritik af selve idéen om en offentligt ejet open air-biograf i det danske klima, midt i København, hvor der allerede er mange biografer.

Også i bygningen under Filmtaget, Gothersgade 55, hvor Filminstituttets biograf Cinemateket allerede ligger.

Det er en del af formålet for Filminstituttet, at de skal udbrede dansk film, men Søren Espersen kaldte det for ”københavneri”, at det endnu engang skulle foregå i København. Mens Katrine Daugaard også forholdt sig kritisk til de film, der bliver vist.

”Man skulle som minimum forestille sig, at man fik en nicheagtig præsentation, så Filmtaget ikke konkurrerer med de pressede biografer, som ligger bag hvert gadehjørne i området. Men de viser Die Hard og Aristocats. Er det ikke komplet vanvittig brug af skattepenge? Kun tyve procent af Filmtagets program er smalt,” sagde Katrine Daugaard.

Christina Egelund følte sig ikke kaldet til at forsvare projektet.

”Jeg er ikke stor tilhænger af den idé. Filminstituttet har selv igangsat den, og jeg gør mig ikke til talsmand for, om det er en god idé. Når man bruger flere penge på husleje, bruger man færre penge på andre ting. Jeg håber, at mange trods alt vil få glæde af det,” sagde hun.

Netop spørgsmålet om, hvorvidt problemerne vil gå ud over midlerne til filmstøtte, blev også stillet flere gange, og det havde kulturministervikaren svært ved at svare på. Det samme gjaldt, da Søren Espersen spurgte, om det er overhængende sandsynligt, at Folketinget ender med hele regningen.

”Filminstituttets udlægning er, at det ikke kommer til at berøre filmstøtten. Når det så er sagt, er det jo åbenlyst, at man ikke kan bruge penge to gange. Så de penge, der skal betales, kunne være brugt på andre ting,” sagde Christina Egelund og tilføjede:

”Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at det sidste punktum er sat for den sidste regning her. De afviklede regninger kender vi, og de falder på skatteborgerne. De uafklarede afhænger af voldgiftssagen.”

Føler et ansvar
Birgitte Bergmann ville vide, hvad der skal ske fremadrettet. Christina Egelund startede svaret med et spørgsmål.

”Når man beder nogen om at varetage Kulturministeriets interesser, som vi har gjort med Filminstituttet, hvor meget skal man som politiker så blande sig?”

”De har mandat til at gøre ting – også ting, som vi er uenige i. Men når det løber af sporet, falder ansvaret tilbage på os, og det mener jeg, at vi skal tage på os,” svarede Christina Egelund.

”Jeg føler et ansvar for at blive ved med at følge projektet og sørge for, at det kommer til at fungere efter hensigten. At Filmtaget bliver taget i brug på en måde, som er til gavn for flest mulige danskere. Dansk film er fantastisk og noget, vi kan være stolte af.”