”Folk satte livet på spil for min film”

”Hvis I ikke har hørt om Billy Wilder, kan I godt fise ud herfra.”

Bemærkningen fra William Friedkin var blot en af de mange, som sendte latterbrøl gennem Dagmar-biografen i København, da instruktøren lørdag eftermiddag igennem to timer underholdt omkring 300 mennesker i biografens store sal. 

78-årige Friedkin er i byen som gæst under Cph Pix, hvor festivalen har fjorten af hans film på programmet. Arrangementet i Dagmar var en såkaldt masterclass, hvor Nicolas Winding Refn havde fået æren af at udspørge amerikaneren om hans karriere.

Filmede uden tilladelse
De er begge velkendte cineaster og Friedkins The French Connection var et forbillede, da Refn indspillede Drive. 

”Jeg har stjålet fra din film,” kom det ærligt fra danskeren med henvisning til The French Connections drabelige biljagt-sekvens i New York med Gene Hackman bag rettet. Måske filmhistoriens mest berømte biljagt, som Refn nysgerrigt spurgte ind til optagelserne af. 

”Vi havde ingen tilladelser, og vi drønede igennem byen med 145 kilometer i timen for at optage scenen. Det er ikke noget, jeg ville gentage. Folk satte simpelthen deres liv på spil for filmens skyld,” lød det erkendende fra William Friedkin. 

På fornavn med Lynch
Et sympatisk svar for en mand, der gennem storhedstiden i 1970’erne netop var kendt for at være ekstremt krævende af sine skuespillere og notorisk kompromisløs.

I betragtning af Friedkin nærmer sig de 80 år har alderen ikke sat sine synderlige præg på ham. Han fremstod som en lettere nørdet legeonkel, afslappet klædt i en sort trøje over skjorten, gummisko og en buks, hvor et par centimer i livvidden nok burde havet siddet i længden. 

Han var skarp og hurtig til at gribe bolden fra Refn og sende den tilbage, når danskeren for eksempel selvvigtigt var på fornavn med David Lynch. Umiddelbart indforstået var vittigheden om, at Refn er Fritz Langs svigersøn!

God ide – på papiret!
Men publikummet morede sig over pingpong-dialogen, og på papiret var det da også et scoop at sætte de to benhårde auteurs sammen. 

De deler en fascination af det provokerende og kontroversielle. I Drive tramper Ryan Gosling en mands hoved til uigenkendelighed, og parteringssekvensen i Pusher 3 er ikke set magen til i dansk film. 

Friedkins værker er ikke mindre grænseoverskridende: en besat, kors-onanerende teenager i Eksorcisten, en hardcore bøssesubkultur i Cruising, en mand, der samler på pubeshår i den erotiske thriller Jade. I hans seneste film, Killer Joe, går Matthew McConaughey amok i et afstumpet voldsorgie.

Men samtalen drejede aldrig ind på voldsvinklen eller bød på megen indsigt i amerikanerens film. Og der var sjældent substans nok i Refns få spørgsmål til, at Friedkin blev udfordret. 

Det meste af seancen blev i stedet præget af Friedkins monolog om hans karrierestart i tv-branchen, hans positive indstilling til nutidens digitale film og en temmelig lang afstikker, hvor Friedkin undrede sig over, at tyskerne i 1930’erne kunne lade sig forføre af Hitler. 

Fortryder kun skilsmisser
Med en Oscar i 1972 for The French Connection og Eksorcistens kommercielle succes i 1973 var Friedkin på toppen blandt de nye succesfulde Hollywood-instruktører, der talte Spielberg, Coppola og Scorsese.

Men den ambitiøse Frygtens pris fra 1977, der kan ses på Cph Pix i en fin nyrestaureret udgave, gik langt over budget og floppede fælt.

Gennem de sidste tre årtier har han ikke instrueret noget af væsentlig betydning. Det kom samtalen ikke direkte ind på, men Friedkin var dog ærlig i sine svar, når samtalen endelig faldt på noget vedkommende og personligt.

”Fortryder du noget?” spurgte den danske instruktør.

”Intet ud over tre forliste ægteskaber. Både succeser og fiaskoer hører til et langt livs karriere,” svarede Friedkin med en underforstået selverkendelse.

Aldrig bedre end sin seneste film
”Med Frygtens pris sigtede jeg efter stjernerne og ramte ikke længere end til London,” fortsatte han metaforisk om fiaskoen.

”Hvordan var det så pludselig at være udenfor?” spurgte Refn.

”Billy Wilder sagde engang til mig, at man ikke er bedre end sin bedste film. I de sidste tyve år af sin karriere ville ingen af filmstudierne kendes ved ham.”

”Efter Frygtens pris kuldsejlede i biografen, gik jeg direkte i gang med at lave Cruising. Men jeg har aldrig følt, at jeg røg ude i kulden. Jeg har lavet de film, jeg ville,” svarede Friedkin.