Rektor: Forandring tager tid

Tine Fischer blev i år ansat som rektor på Den Danske Filmskole.

Den mangeårige leder for den succesfulde filmfestival Cph:Dox overtog tøjlerne på en skole, hvor eleverne med demonstrationer og protester fik afsat Vinca Wiedemann fra posten i 2019.

Nu er der ny debat på Filmskolen, der ligger på Holmen i København.

Denne gang handler det om, at racismen ifølge en elev – der står frem anonymt i Ekkos spalter – lever i bedste velgående på den hæderkronede uddannelse.

Det har vedkommende skrevet et debatindlæg om, hvor personen fremhæver racistisk indhold i fire af de medstuderendes midtvejsfilm, mens lærerstaben kritiseres for at være helt ude af trit med tidens centrale emner som inklusion og repræsentation.

Tine Fischer sagde ved sin tiltræden, at hun gerne ville åbne Filmskolen for offentligheden. Alligevel lægger hun ikke skjul på, at hun har det svært med det anonyme debatindlæg.

”Det er jo en hel årgang, som eleven undsiger. Og der bliver refereret fra et fortroligt rum, hvilket skaber en stor usikkerhed blandt eleverne på skolen,” siger hun.

Min dør er åben
Tine Fischer kan heller ikke nikke genkendende til debattørens oplevelse, da Ekko spørger rektoren, om Filmskolen har et problem med racisme.

”Nej, absolut ikke. Når jeg ser på skolens elever og lærere, er det grundlæggende mennesker, som tror på kunstens og filmens væsentlighed i forhold til at danne og uddanne og indgå i et samfund. Jeg har på ingen måde oplevet nogen form for racisme.”

”Det er til gengæld vigtigt for mig at sige, at jeg anerkender, at en elev kan have en anden oplevelse, og derfor tager jeg det også alvorligt og lytter,” siger Tine Fischer, hvis egen indstilling bliver fremhævet positivt i debatindlægget.

Rektoren byder ikke desto mindre debatten velkommen. Og hun håber, at den fremover kan tages i det åbne, men vel at mærke inden for skolens fire vægge.

”Der bliver taget samtaler om inklusion og diversitet på skolen, både i store plenumgrupper, hvor hele skolen er samlet, og jeg har haft eleverne på klasse- og årgangsbasis. Det er virkelig ikke en samtale, der er stigmatiseret over i et hjørne. Den findes på skolen. Så jeg håber, at man som elev fremadrettet har lyst til at tale åbent om det. Og min dør er altid åben til diskussioner, man måske ikke vil have i det store rum.”

– Men er der ikke et problem i, at en elev, der ønsker at gøre offentligheden opmærksom på racisme, føler sig nødsaget til at være anonym af frygt for filmbranchens repressalier?

”Jeg er ked af, at en elev har haft behov for at skrive sådan et indlæg, og jeg vil virkelig indstille til, at vedkommende henvender sig til mig.”

Øverste konflikttrappe
Tine Fischer vedkender sig, at spørgsmål om diversitet, inklusion og repræsentation har været forsømt på Den Danske Filmskole.

Rektoren har med egne ord igangsat et arbejde, som skal skabe nogle retningslinjer på området. Indtil de foreligger, vil hun gerne tale om situationen på Filmskolen, så længe det foregår på det generelle plan.

”Jeg kommer ikke til at tale om konkrete lærere eller specifikke undervisningssituationer, men jeg vil da sige: ’Ja, vi har som filmskole et stykke vej foran os,’” siger Tine Fischer.

”Lærere, elever og ledelse repræsenterer forskellige generationer, og vi står endnu ikke på et fælles værdigrundlag, fordi vi kun lige har startet arbejdet med, hvordan vi forholder os til de spørgsmål. Jeg anerkender utålmodigheden i indlægget, men det er mit første semester, og vi er kun lige gået i gang,” fortsætter Tine Fischer.

”Jeg oplever et kæmpe engagement fra både medarbejdere og elever til at definere det her sammen. Så jeg oplever det ikke, som vi sidder på den øverste konflikttrappe med unge cancel culture-mennesker på den ene side og dinosaurer på den anden. Men der er en engageret og ambitiøs elevgruppe, og medarbejdere og en lærergruppe, som vil udvikle værktøjer, de måske ikke har.”

– At en elev sætter sig ned og skriver det her, er vel et vink med en vognstang om, at der ikke bliver gjort nok ved problemet?

”Jeg anerkender altid den oplevelse, elever eller medarbejdere måtte have. Men eleven kalder på en proces, der er sat i gang. Og den bliver ikke gemt nede i en skuffe, men det vil sikkert tage et halvt eller helt år, før vi kan sige, hvordan vi kommer til at arbejde med alt fra rekruttering til uddannelsesplanlægning.”

– Lærerstaben bliver i indlægget kaldt dinosaurer. Er tiden ikke kommet til et generationsskift?

”Jeg oplever en meget dedikeret lærerstab, som er helt bevidst om, at der er kommet en ny generation af unge, der har et stort ønske om at præge deres uddannelse og tage ansvar for diversitet og repræsentation. Jeg tror på, at vi kan udvikle en strategi for skolen med den bestående lærerstab.”

Global dagsorden
Tidligere var mantraet på Filmskolen, at man skulle lave film om det, man begærer, om det farlige og det forbudte. Filmkunsten var fri, som man sagde, og alt var i princippet tilladt.

– Eleverne taler om et paradigmeskift. Er nøgleordet på den nye filmskole ”ansvar”?

”Der har jo altid været generationsforskelle – også på Filmskolen – og lige nu er der langt mellem generationerne. For mig og mange af lærerne har det en kæmpe værdi at få elever ind, der er så engagerede i den skole, de gerne vil gå på!”

”Det er af helt afgørende vigtighed, hvordan et værk taler ind i sin samtid, og det handler også om ansvarsfølelse. Ansvaret rækker ikke bare ud til den anden side af Holmen, det er et globalt perspektiv, og det kan man godt mærke. Filmskaberne kommer til at sætte en ny dagsorden og arbejde i et globalt felt. De er vokset op i en globaliseret film- og medieverden, hvor der er en tydelig inklusion- og diversitetsstrategi.”

– Hører jeg dig sige, at Filmskolen skal følge med tiden og de unge?

”Det ville være et ledelsesmæssigt svigt ikke at sætte gang i arbejdet med diversitet og inklusion. Det optager alle sektorer og i højeste grad den globale film- og mediebranche. Det er vigtigt, at skolen ledelsesmæssigt står på mål for nogle værdier, så man kan være i dialog med de elever, som kommer ind.”

Udvandring i protest
En konfrontation opstod, da en lærer viste fraklip fra Casper Christensen-komedien Dan Dream, som blev støttet af Det Danske Filminstitut, for eleverne på den nye årgang.

Flere elever fik det ubehageligt af fraklippet, som de oplevede som stærkt racistisk. De rejste sig op og udvandrede fra undervisningen i protest.

Også den situation vil Tine Fischer kun tale om i generelle vendinger, da hun ikke har modtaget en officiel elevklage, men hun bekræfter, at hun kender til hændelsen.

– Hvad siger du til, at eleverne går i protest?

”Jeg bliver hverken irriteret, rystet eller forarget over, at vi har en ny generation af elever, som er virkelig aktive og kritisk tænkende i forhold til både deres uddannelse, og hvad det er for en filmbranche, de vil være med til at forme,” siger Tine Fischer anerkendende.

– Har du talt med læreren efterfølgende om situationen?

”Vores gruppesamtaler må vi have i fortrolighed. Men curriculum skal også følge med tiden og have fokus på inklusion. Da jeg hørte, at der var utilfredshed med fællesundervisningen, indkaldte jeg eleverne for at høre, hvad det handler om. Hvad er det for eksempel for en filmhistorie, vi underviser i? Skal vi anlægge et andet perspektiv, som ikke kun har fokus på europæisk og nordamerikansk filmhistorie?”

– Men er det ikke bekymrende dårlig dømmekraft, at en lærer viser scener, der opleves som voldsomt racistiske?

”Jeg har svært ved at udtale mig om noget, som jeg ikke har enten fået rapporteret eller deltaget i. Jeg ved ikke præcis, hvad det refererer til. Men jeg anerkender, at i samtalen om diversitet, inklusion og diskrimination har vi forskellige holdninger til, hvordan vi skal arbejde med det.”

”Skolen afhænger af samarbejde på alle måder, så det er vigtigt, at samtalen bliver taget i et rum, hvor alle kan være. Man må indimellem forlade sit eget synspunkt for at gå ind i midten og tale med dem, man ikke er enig med.”

Generøst rum
I indlægget fremhæver debattøren også flere af sine medstuderendes midtvejsfilm, som ifølge eleven indeholder racistiske scener.

Tine Fischer har set alle filmene, men vil ikke kommentere dem konkret. Rektoren mener dog, at midtvejsfilmene er udtryk for en god og lærerig proces.

”På et overordnet niveau kan jeg sige, at mange af midtvejsfilmene har arbejdet målrettet med repræsentation af minoritetsgjorte personer. Filmskaberne har undersøgt, hvordan det er at arbejde i et felt, hvor man kunne have blinde vinkler eller bias. Jeg synes, det er modige film og selvfølgelig ikke fejlfrie film.”

”Jeg oplever absolut ikke nogen aggressiv stemning, men at filmene er blevet evalueret med deltagelse af professionelle censorer fra filmbranchen, som har minoritetsbaggrund, og af diversitetskonsulenter. Samtalerne har været fantastiske, hvor der i generøse rum er blevet talt om, hvordan man kan arbejde med diversitet og repræsentation. Det har været et uddannelsesrum, hvor der er blevet lært af processen ved at gå ud, hvor man ikke har været før. Derfor ser jeg midtvejsfilmene som en enormt lærerig proces for alle eleverne.”

– Debatten er vigtig, men kan der være en risiko for, at der bliver skabt en frygt blandt de unge filmskabere for at træde ved siden af?

”Det ligger både mig og lærerne meget på sinde, at vi kan blive ved med at have trygge undervisningsforhold, hvor der også er plads til fejl. Vi går på en skole, hvor man skal lære at finde ind til sin egen fortælling og udfolde den i samarbejde med et hold. Der skal være plads til fejl, så vi skal finde ud af, hvordan man bibeholder det kunstneriske udviklingsrum, samtidig med at man uddanner alle til at have en grundlæggende, metodisk forståelse af og viden om, hvad det vil sige at arbejde med repræsentation.”

Nyt syn på talent
En del af arbejdet omkring diversitet og inklusion, der skal implementeres på Filmskolen, handler om at optage nye elever bredt fra det danske samfund, fortæller Tine Fischer.

”Vi har sat arbejdsgrupper i gang med at se på, hvordan vi blandt andet optager elever, så samfundets diversitet bliver repræsenteret på skolen. Det er ikke nogen hemmelighed, at det er en svær skole at komme ind på. Derfor er det meget ressourcestærke unge mennesker, der kommer ind.”

– Så I vil gøre en indsats for, at I ikke bare tager de bedste, men sikre, at der kommer en ægte diversitet?

”Vi kommer altid til at lede efter de bedste talenter, men spørgsmålet er, hvordan man definerer talent. Lige nu får vi ofte folk ind, der har gået på de dyre højskoler i Ebeltoft eller Johan Borups. Men der findes talent andre steder end dér, hvor man skal betale 100.000 kroner for at gå.”

”For mig handler diversitet ikke kun om etnicitet eller race, men også om køn og seksualitet og i høj grad om socioøkonomisk baggrund. Vi har brug for nye stemmer, og klasse er en vanvittigt afgørende stemme i den sammenhæng.”