Forening gør ikke meget væsen af sig

Ekko har i flere artikler sat fokus på Kulturministeriets støtte til danske kulturtidsskrifter, som er meget lav og fordeles på en diskutabel måde.

Omkring femten procent af den samlede støtte på 2,5 millioner kroner går nemlig slet ikke til produktion af tidsskrifter, men til en interesseorganisation, Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter.

Foreningen oplyser på sin hjemmeside , at den ”fungerer som interesseorganisation for hen ved 100 kulturtidsskrifter, der udkommer i Danmark, Færøerne og Grønland”.

Men foreningen ligger ikke inde med en opdateret medlemsliste.

Hvem er medlemmerne?
”Jeg kan ikke entydigt besvare spørgsmålet om, hvor mange medlemmer foreningen har, og hvad de hedder,” skriver Ivan Rod, formand for Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter, til Ekko.

”Det kan jeg ikke, fordi vi p.t. – som i de sidste ti-tolv år – er i en måned, hvor medlemstidsskrifter bliver bedt om at forny deres medlemskab,” fortsætter han og henviser til Katalog: Danske Kulturtidsskrifter fra 2009.

Ifølge kataloget har foreningen 101 medlemmer, og blandt de mere kendte finder man litteraturmagasinerne Den Blå Port, Øverste kirurgiske og Standart, det idehistoriske Slagmark, forbrugermagasinet Samvirke og Højskolebladet.

Andre toneangivende magasiner – som Kritik og Hvedekorn – har valgt ikke at være medlem af foreningen.

Men Ivan Rod mener ikke, det er et problem, at Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter mangler overblik over de medlemmer, den er sat i verden for at markedsføre.

”Foreningen har ikke brug for præcist at vide, hvem der er medlem af foreningen. Sagen er nemlig den, at al den støtte, vi får fra Tidsskriftstøtteudvalget til forskellige projekter, skal komme alle modtagere af tidsskriftsstøtte til gode og altså ikke kun medlemmer af Foreningen,” siger han.

Årlig støtte sikrer eksistens
Foreningen skriver på sin hjemmeside, at den ”varetager tidsskrifternes fælles interesser over for offentlige danske og udenlandske myndigheder og organisationer”.

Det gør foreningen blandt andet ved at have sin formand til at sidde i Tidsskriftsstøtteudvalget, der med en årlig støtte på 235.000-500.000 kroner er med til at sikre foreningens eksistens.

Foreningens mål er blandt andet at ”sikre en samlet markedsføring (af medlemmerne, red. ) via hjemmesiden og kataloger. Foreningen præsenterer endvidere samtlige medlemstidsskrifter i hjemmesidens katalog”.

Spørgsmålet er, hvor stor effekt støtten til foreningen har.

”Reserveret, men ikke modtaget”
De fleste præsentationer af tidsskrifterne på hjemmesiden stammer fra 2004-05 og er mange steder forældede og fyldt med fejl.

For eksempel bliver det etnografiske tidsskrift Folk, der ”publicerer materiale fra feltundersøgelser og forskningsprojekter” og lægger ”vægt på folkebeskrivelser og visuelle virkemidler”, præsenteret med Ekkos forside fra september 2004, hvor temaet var Porno og forsiden derefter.

Det trykte katalog – en folder på små 100 sider, som foreningen udgiver hvert andet år i et oplag på 12.000 – er relativt opdateret.

Til gengæld er katalogets udbredelse ikke imponerende. Blot otte danske biblioteker har anskaffet det, og det er kun til hjemlån på Herning Bibliotek.

To af bibliotekerne (Frederiksberg og Vejle) har tilsyneladende kun det gamle katalog fra 2007, mens bibliotekerne i Gentofte oplyser, at ”materialet er reserveret, men ikke modtaget”.

Digert værk fik ingen omtale
Heller ikke i medierne har foreningen gjort meget væsen af sig.

Søger man i artikelbasen Infomedia, optræder Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter i blot nitten artikler i landsdækkende og regionale aviser inden for de seneste ti år. Resultatet bliver ikke bedre, når man søger på foreningens udgivelser.

Katalog: Danske Kulturtidsskrifter blev i samme periode kun nævnt i tre artikler.

Hvidbog – om kulturtidsskriftet , som foreningen udgav i 2007, optræder kun en enkelt gang – på en liste over de bøger, som Politiken har modtaget i november 2007 (men altså valgte ikke at omtale).

Hvidbogen – et digert værk på 500 sider, der skulle slå et kraftigt slag for de danske kulturtidsskrifter – blev kun anmeldt i ét dansk medie, nemlig Fagbladet Folkeskolen. Uden for landets grænser finder man en enkelt anmeldelse i det svenske dagblad, Göteborgs-Posten.

Hvidbogen findes på 37 ud af i alt 532 folkebiblioteker og på tretten ud af 675 forskningsbiblioteker.

Ikke en bestseller
Tidsskriftsstøtteudvalgets formand, forskningschef John T. Lauridsen, mener ikke, at man skal lægge for meget i tallene.

”Det er da muligt, at tiden er løbet fra et trykt katalog, men det har aldrig været hensigten, at det skulle stå fast på reolen på biblioteket.”

”Bibliotekerne får det tilsendt gratis, de har det liggende i en vis periode, og så ryger det ud sammen med alt det andet, bibliotekerne betragter som reklame eller formidling,” siger John T. Lauridsen.

”Og hvis du tror, at enhver fagbog får mange anmeldelser, så kan du godt tro om igen. Hvidbogen har aldrig været tænkt som en bestseller.”