Her er forfatternes yndlingsscene

Bag enhver god film ligger et godt manuskript. Så selvfølgelig hylder Ekko Shortlist Awards også manuskriptforfatterne, når vi i aften i Bremen Teater fejrer de bedste kortfilm.

Vi har spurgt de nominerede manuskriptforfattere, hvilken scene fra deres egen film de er mest glad for. Hvorfor fungerer den? Var den svær at skrive?

Læs om manuskriptforfatternes egne favoritscener her.

Vokseværk

Tor Fruergaards Vokseværk er en animationsfilm om forbudte og seksuelle drifter, der viser sig meget bogstaveligt, da hovedpersonen Fabian forvandles til en varulv. Manuskriptforfatteren Sissel Dalsgaard Thomsen har valgt at fremhæve filmens slutscene, hvor de to hovedpersoner, Fabian og Felicia, elsker i en skov.

”Det var afgørende for mig, at filmen skulle have en happy end, men det skulle ikke være en Skønheden og Udyret-slutning, hvor monstret bliver forvandlet til en ædel prins til sidst. Nej, udyret er Felicias prins. Hun ser ham og elsker ham, som han er.”

”Scenen var overhovedet ikke svær at skrive. Den er meget simpel, og der er næsten ingen replikker. Men i den oprindelige version af manus havde jeg skrevet: ’De elsker på den mosbegroede skovbund.’ I filmen bliver der klippet væk, inden vi ser dem have sex. Hvis det havde været op til mig, skulle filmen være sluttet med en malende elskovsscene.”

”Alligevel er scenen lykkedes, fordi man mærker kærligheden mellem Fabian og Felicia, selv om Fabian er en ulv og Felicia en menneskepige. Scenen har et romantisk, næsten naivt, legende skær, som komplementerer historien på en rigtig fin måde.”

Flyvere i natten

Flyvere i Natten er historien om den socialt angste Bo og hans søn Valdemar, der bor isoleret på en gammel gård. De tre manuskriptforfattere – Tobias Gundorff Boesen, Jacob Katz Hansen og Tommy Oksen – har valgt scenen, hvor Bo endelig får taget sig sammen til at deltage i Valdemars klassefest.

”I denne scene overvinder han sig selv og dukker op til Valdemars klassefest i et forsøg på at prøve at gøre noget godt igen og være en ’rigtig’ far for Valdemar. Valdemar er lykkelig og længe ser det ud, som om det skal gå godt.”

”Men midt i en løssluppen dans med Valdemar ser Bo noget ud ad øjenkrogen. Nogle forældre ser på ham, mens de snakker. I Bos hoved vokser det sig til en konspiration. Han flipper ud, alles øjne rettes mod ham, og mens hans vrede bliver til sammenbrud, står han forfærdeligt længe paralyseret af blikkene, indtil Valdemar tager hans hånd og fører ham ud.”

”Vi nørklede meget med, hvad Bo skulle råbe, da han flipper ud. Vi tænkte, at dét han fik sagt her skulle være en slags vindue ind i hans frygt og vrangforestillinger. Derfor skulle være ultrapræcist. Det medførte en del diskussioner om Bos karakter, og vi havde hver især vores darlings.”

”I sidste ende viste det sig at være ret ligegyldigt, hvad han sagde. Opbygningen og knækket i Bo var nok. Filmholdet fik fortalt om hans indre kamp på anden vis, og i bagklogskabens lys var det godt, at Søren Malling fulgte følelsen og ikke stod og rablede løs med Judas-anklager og koldkrigs-paranoia.”

Twister

Manuskriptet til Twister er strikket sammen om en lille, men interessant situation. To halvfulde veninder tilbyder en dreng et blowjob for 500 kr. Tør de gøre det?

Tone Ottilie og Casper Buijtendijk har valgt scenen, der indleder filmen.

”Vores yndlingsscene er startscenen, hvor to veninder mangler penge til at købe mere hash. De udfordrer hinanden til at give en fyr et blowjob for at få nogle penge. Vi kan godt lide scenen, fordi den føles organisk og kaster os lige ind i filmens præmis med den første replik: ’Hvad ... har du nogen penge?’ Og scenen kulminerer, da hovedpersonen råber ’hvem skal have den suttet af’ ud af et vindue.”

”Egentlig var det meste af scenen en improvisations-øvelse skuespillerne lavede og skulle slet ikke være med i filmen. Vi sagde til hovedrollen, at hun skulle forsøge at overtale den anden spiller til det med blowjobbet. Det filmede vi så to versioner af, hvilket smeltede sammen til en scene i klipperummet.”

Ude i havet

Ude i havet er en solidt fortalt historie om et parforhold pakket ind som et trekantsdrama. Makkerparret Sigurd Kølster og Kasper Schlüter har valgt en scene, hvor Rikke desperat forsøger at få sin ekskæreste Thomas tilbage.

”I scenen bliver Rikke lukket ude af hytten af Thomas, og Rikke læser et gammelt digt op, hun har fået af Thomas. Hun starter med at have en romantisk forestilling om Thomas, men undervejs i scenen går det op for hende, hvor lam han er.”

”Vi havde nogle forskellige idéer til digtet, og i starten var det mere poetisk og seriøst, og der var klassisk musik på anlægget. Men vi blev trætte af det og endte med at søge på nettet efter ’stupid love poems’. Vi tog en bid fra hvert af de første ti resultater og oversatte dem i google translate.”

”Digtet havde en underlig tegnsætning og mærkeligt ordvalg engang imellem, men det var fint nok. Vi ændrede ikke på det, og vi endte ud med et dårligt digt. Når Rikke læser digtet op og ikke kan lade være med at grine, kan man se, hvordan hendes opfattelse af ekskæresten ændres.”

Mig og kærligheden

Mig og kærligheden er en opfindsom kærlighedshistorie, hvor instruktøren Martin Winther, der spiller sig selv, instruerer to skuespillere til at genopføre hans forliste parforhold. Martin Winther har valgt en scene, hvor parret har et opgør en aften efter at have drukket lidt for meget vin.

I scenen krydsklippes der mellem filmens to lag: fiktionslaget og bag optagelserne-laget.

”Scenen viser filmens dynamik og nerve. Den kridter de tre personers forskellige motivationer op og sætter med blandingen af humor og drama filmens tone. Det er point of no return, og instruktøren opdager, at hans projekt ikke kan genskabes så sort-hvidt, som han gerne ville have haft det.”

Ifølge Martin Winter lykkes scenen, fordi de to skuespillere – Allan Hyde og Emilie Claudius Kruse – flot skifter mellem filmens to fortællerlag, der har en meget forskellig stemning.

”Scenen er seks sider lang i manus, og den var derfor både sjov og udfordrende at skrive og indspille. I al beskedenhed synes jeg, scenen får leveret den bittersøde følelse, som skifter mellem det humoristiske og den højtråbende alvor. For hvad er kærligheden hvis ikke en blanding af disse modpoler. Fuldemandsscener er altid svære at lave, men med hjælp fra rigtig rødvin og øl fik vi den hjem!”