Instruktør angriber sin fagforening

”Systematisk forskelsbehandling.”

De skarpe ord brugte Danske Filminstruktører i en pressemeddelelse 31. maj efter offentliggørelsen af Det Danske Filminstituts rapport om kønsfordelingen i dansk film.

Danske Filminstruktører er det fagforbund, som har været mest fremme i kampen for ligestilling i filmbranchen – tilsyneladende med fuld opbakning fra sine 430 medlemmer, også de mandlige.

Men nu har instruktør Niels Nørløv Hansen (Klassefesten) skrevet en kronik i Folkets Avis, hvor han i krasse vendinger beskylder foreningen for at forfordele sine mandlige medlemmer, komme med udokumenterede påstande og vende det døve øre til kritikken.

”Man ønsker, at kvindelige medlemmer opnår en højere succesrate end de mandlige. Det er af indlysende årsager ikke bare urimeligt, men tilmed et paradoks, eftersom man efter eget udsagn ønsker at skabe ’social sammenhængskraft’ og i henhold til Ligestillingsloven ønsker at ’forebygge og påpege direkte diskrimination,’” lyder det i kronikken.

Grundløs anklage
Niels Nørløv Hansen kritiserer Danske Filminstruktører for at stirre sig blind på, at kun 29 procent af støttemodtagerne af Filminstituttets udviklingsstøtte til spillefilm er kvinder. For kigger man på antallet af kvindelige ansøgere, som blot er 25 procent, bliver kvinderne faktisk procentvis begunstiget en anelse mere end mændene.

”Danske Filminstruktører har som mål sat, at 50 procent af spillefilmstøtten skal tildeles kvinder ved udgangen af 2020. Det mener man er en rimelig fordeling, selvom der kun er 34 procent kvinder i foreningen,” siger Niels Nørløv Hansen til Ekko.

– Men du kan vel ikke benægte, at der en klar overvægt af mandlige instruktører. Skal et fagforbund som Danske Filminstruktører ikke kæmpe for mere ligestilling?

”Jo, hvis man kan påpege, at der sker en urimelighed et eller andet sted. Men som tallene tydeligt viser, så får kvinderne støtte, når de søger. Så de må jo bare søge!”

”Det er det, der er så paradoksalt. Man påstår, at der diskrimineres, men kvinderne får i lige så høj grad støtte som mændene, når de søger. Det svarer til, at jeg brokker mig over ikke at komme ind på universitetet, når jeg ikke har søgt om optagelse,” siger Niels Nørløv Hansen, der mener, at foreningen grundløst har anklaget Filminstituttet for systematisk forskelsbehandling.

I stedet burde man fokusere på den skæve kønsfordeling hos publikum, påpeger instruktøren.

”58 procent af de danske biografgængere er kvinder. Hvis man endelig skal tale om køn, må det være køn for publikum, som er det væsentlige, da vi taler om skattefinansierede film. Det er et problem, at der tilsyneladende ikke er nok rollemodeller for mænd i danske film. Men det har man lykkeligt valgt at se bort fra.”

”Kupper mødet”
Niels Nørløv Hansen forsøgte at komme til orde med kritikken på et møde i fagforbundet i sidste måned, hvor ligestilling var på dagsordenen. Men ene mand blandt femten-tyve kvinder fik han ikke et ben til jorden.

”Du skal ikke komme her og kuppe mødet!” sagde en af mødedeltagerne ifølge Niels Nørløv Hansen. ”Nu har du talt nok” og ”Føler du dig som et offer?” lød andre kommentarer.

”Jeg kunne simpelthen ikke trænge igennem til det møde. Da formand Christina Rosendahl afviste, at der var brug for mere dokumentation for forskelsbehandlingen, måtte jeg simpelthen give op. Jeg kunne overhovedet ikke finde ørenlyd,” siger Niels Nørløv Hansen.

Han undrer sig også over, at Anne Boukris fra Kvinfo var indkaldt til mødet som en slags ekspert.

”Danske Filminstruktører er blevet bildt ind, at der foregår diskrimination af kvinder. Det gør der sikkert nogle steder, men i den specifikke sag er der ikke fugls føde på problemet. En feminist fra Kvinfo har tilsyneladende fodret bestyrelsen med det rene vrøvl og bekræftet deres fornemmelser. Man er blevet overbevist om, at man havde ret og været fuldstændigt ligeglad med tal og fakta.”

– Hvis det er så slemt, hvorfor er der så ikke andre, der står frem?

”Jeg har set kritiske kommentarer på Facebook, blandt andre af Ole Christian Madsen og Christian Braad Thomsen. Der er også kolleger, som har kontaktet mig og sagt, at det er godt, at jeg står frem og siger min mening. En instruktør er så vred, at han overvejer at melde sig ud.”

– Overvejer du selv at melde dig ud?

”Det kommer an på, om man fortsætter uden at lytte til kritikken. Og det har jeg desværre på fornemmelsen, at man gør. Man arbejder på at løse et problem, som ikke eksisterer, og det pjat vil jeg ikke medvirke til.”

En moderat linje
Kritikken kommer bag på Christina Rosendahl, der er formand for Danske Filminstruktører. Hun synes tværtimod, at foreningen har en ”ret moderat linje”, hvad angår kønsfordelingen i filmbranchen.

”Jeg tror, at Niels har læst vores pressemeddelelse, som om vi angriber Filminstituttets sagsbehandling. Det gør vi ikke – ikke endnu i hvert fald. Det væsentlige er, at det er for lavt, at kun tyve procent af ansøgerne år efter år er kvinder. Vores arbejde fremover vil dreje sig om at få flere kvinder til at søge,” siger Christina Rosendahl.

– Niels Nørløv Hansen fortæller, at han kontant blev fejet af banen på jeres møde. Hvordan oplevede du det?

”Det er lidt svært for mig at referere fra et internt branchemøde. Der var mange, der ville til orde, og derfor er der sikkert mange, der har følt, at de ikke fik luft for alle deres frustrationer. Så jeg kan slet ikke afvise, at han kan have haft den følelse.”

– Men gør kritikken ikke noget indtryk på dig? Ifølge Niels Nørløv er der flere af jeres medlemmer, som mener, at I er helt galt på den?

”Selvfølgelig tager jeg det til efterretning, men omvendt så jeg gerne flere, der stod frem. Det er rigtigt godt, at Niels kom til mødet, og det ville være fedt, hvis flere mænd blandede sig i debatten. Jo mere vi snakker om det her, desto flere perspektiver kan vi få med.”