Forstanderpar vil stoppe krænkelseskultur

Ansættelsen af det nye forstanderpar på European Film College i Ebeltoft ligner en genistreg.

Forstanderen på højskolen har stort set altid været en person fra film- og tv-branchen. Det har givet en stærk faglighed og et solidt netværk i den verden, eleverne skal ud i, men engagementet i den grundtvigianske vision om folkelig dannelse på tværs af sociale klasser har været til at overse.

Det har ofte også knebet med de pædagogiske evner til at lede en skole, der i otte måneder huser 120 elever med typisk over tyve forskellige nationaliteter.

Mens bølgerne i pressen gik højt om flere medarbejderes krænkelser af elever på skolen, som det tog forskellige forstandere flere år at sætte en stopper for, kontaktede Kulturministeriet sidste forår højskolen.

Slots- og Kulturstyrelsen yder hvert år en støtte til skolen på omkring elleve millioner kroner. Efter en klage ville ministeriet ifølge Ekkos oplysninger sikre sig, at højskolen rent faktisk lever op til højskoleloven.

Er den mere en teknisk forberedelse til et arbejde i filmbranchen eller optagelse på en filmskole end en højskole med vægt på folkelig oplysning og demokratisk dannelse?

Da skolen slog forstanderstillingen op, var det ikke uden grund, at man lagde vægt på højskoleerfaring. Og med ansættelsen af Nikolaj Davidsen som forstander og Åsa Mossberg som viceforstander får man både filmisk faglighed på højt niveau og vaskeægte højskoleånd.

Perfekt match
53-årige Åsa Mossberg er en af landets bedste klippere med titler som Unge Astrid, Antichrist, En soap og Arvingerne på sit cv. Et poetisk og intellektuelt skarpt menneske, der har haft stamina nok til at overleve i en benhård branche.

Hendes 55-årige mand, Nikolaj Davidsen, er musiker med højskoleblod i årerne. Hans far var højskolelærer, og selv har han været lærer på Oure Højskole, Vallekilde Højskole og senest Johan Borups Højskole i København, hvor han var viceforstander. Med sin milde og imødekommende udstråling vækker han øjeblikkeligt tillid.

Nikolaj & Åsa er kort sagt et klogt træk af en kriseramt højskole, der netop har været ude og give den mest uforbeholdne undskyldning i en krænkelsessag i dansk films historie.

Forstanderparret tiltrådte den 1. august 2021. Hvordan ser virkeligheden ud efter et halvt år på skolen?

”Vi har indrettet os, så vores kompetencer er på hver sin banehalvdel. Eleverne spørger mig om ting, der vedrører livet på skolen, mens de henvender sig til Åsa om alt det, der handler om at lave film,” forklarer Nikolaj Davidsen.

Åsa Mossberg nikker.

”Vi har talt meget om mulige faldgruber og diskuteret, hvad en god skole er. Vi ser potentialet i European Film College. Der er et fantastisk dygtigt personale, som er enormt dedikeret,” siger hun.

Syngende revolution
Nikolaj Davidsen fortæller, at det gjorde den afgørende forskel for parret, at der i stillingsopslaget stod, at skolen ønskede højskoleerfaring. Og han kommer med en dagsorden om at styrke det almendannende på skolen.

”Når European Film College er blevet omtalt i højskolebranchen, har jeg ofte hørt, at man synes, den er for lidt højskole. Men jeg er modstander af at tale om, hvad en rigtig højskole er. Vi er dog meget bevidste om, at European Film College ikke er en forskole til Filmskolen. Vi skal formidle en bred dannelse,” forklarer Nikolaj Davidsen.

Forstanderparret har indført, at hver dag starter med morgensamling og fællessang. Det er et selvfølgeligt ritual på de fleste højskoler, men på European Film College er der tale om en mindre revolution.

”For mange i filmbranchen lyder det sikkert latterligt at starte dagen med sang. Men når først man kommer sig over det-er-ikke-lige-mig-tilgangen, er det faktisk enormt fedt. At synge skaber sammenhold,” siger Åsa Mossberg og fortsætter:

”Efter sangen lader vi en lærer eller elev fortælle en historie om, hvad der optager vedkommende. Ti minutters sang og tyve minutters fortælling. En elev valgte at fortælle om meningen med livet ud fra en masse figurer, han selv havde tegnet. Det var så rørende, og jeg kan se, hvordan det inspirerer eleverne,” siger Åsa Mossberg.

”Vi kan ikke bruge højskolesangbogen. Næsten halvdelen af eleverne forstår ikke dansk, og forsøg på at oversætte højskolesangbogen til engelsk har været patetisk dårlige,” forklarer Nikolaj Davidsen.

”Så vi synger alt fra Lady Gaga til The Beatles.”

Pause fra hierarkiet
Filmmagasinet Ekko bragte i februar 2021 og de følgende måneder en artikelserie om en lærer og en anden medarbejders grænseoverskridende adfærd over for elever på skolen.

Da forstanderen forlod stillingen, og 57 tidligere elever krævede bestyrelsens afgang, bestilte bestyrelsen hos Sex & Samfund en spørgeskemaundersøgelse blandt elever og medarbejdere i de seneste fem år.

Skolen indførte et forbud mod, at lærere eller andre medarbejdere har seksuelle forhold til elever.

Da undersøgelsen blev offentliggjort i den forgangne uge, var et af de centrale kritikpunkter fra eleverne konkurrencementaliteten. Allerede i efteråret kiggede forstanderparret på skoleskemaet og besluttede at sætte tempoet ned.

”At have en god arbejdskultur er også en form for dannelse, som vi skal formidle. Vores elever må godt komme ud i filmbranchen og gøre en forskel,” siger Nikolaj Davidsen, hvorefter Mossberg tager over.

”Det er vigtigt at give plads til refleksion, så det ikke handler om at præstere hele tiden. Eleverne skal lære håndværket og ikke være professionelle, mens de går på højskolen. Og der skal være tid til at reflektere og finde værdifulde idéer i maven. Jeg får selv gode idéer, når jeg står i bruseren,” siger viceforstanderen.

”Vi beder også eleverne om ikke at sende deres film til festivaler eller Ekko Shortlist, mens de går på skolen. Det skal de endelig gøre bagefter, men filmbranchens hierarki skal ikke herske på skolen, så man går og sammenligner sig med hinanden,” understreger hun.

”Af samme grund har vi lavet et fag torsdag eftermiddag, som ikke har det fjerneste at gøre med film. Det kan være alt fra filosofi over musik til et besøg hos nogle lokale kunstnere,” siger Nikolaj Davidsen.

Druk og stoffer
Et andet problem, som Sex & Samfunds undersøgelse sætter fokus på, er alkoholforbruget på højskolen. Også her har forstanderparret været på forkant. Allerede ved deres tiltrædelse indførte parret, at der ikke må drikkes alkohol på hverdage.

”Fester kan være fredag aften og lørdag, hvor der ikke er undervisning dagen efter. For når du drikker dig fuld, er du ikke nærværende den næste dag. Og så er det svært at få noget ud af højskolen,” siger Åsa Mossberg og fortsætter:

”Man skal have lyst til at tage del i fællesskabet. For at styrke samhørigheden og lave noget mere fysisk, har vi lejet en sportshal hver fredag. ’Physical Friday,’ kalder vi det.”

Nikolaj Davidsen supplerer.

”Vi gør det samme som mange andre højskoler for tiden. Det er ærgerligt, hvis elever bliver vænnet til at drikke fire-fem dage om ugen. Det skal ikke være en del af pakken,” siger forstanderen.

”Ni ud af ti gange, hvor der finder mobning eller seksuelt grænseoverskridende adfærd sted, er det i forbindelse med alkohol. Vi gør oddsene for at skabe en tryg skole bedre, hvis der ikke må drikkes fra søndag til fredag aften.”

Talspersoner for elevgruppen har i deres 50 forslag til forbedringer på skolen et punkt, som handler om det ”galopperende narkoforbrug”.

Forstanderparret har ikke oplevet stoffer som et problem, men deres indstilling er klar.

”Det er uforeneligt med at være på European Film College. Stoffer er enormt klikedannende, og man kan hurtigt få en klub, hvor man fyrer en fed hver anden dag. Hvis elever kommer og siger, at de har et misbrugsproblem, vil jeg hjælpe dem. Men hvis nogen tager stoffer og bliver snuppet, ryger de ud,” siger Nikolaj Davidsen.

Stemme for unge filmfolk
Ligesom andre steder i undervisningsverdenen og samfundet er forstanderparret optaget af at øge diversiteten.

”Det irriterer mig, at det mest er middelklassens børn, der går på skolen. Vi vil i større grad afspejle samfundet og have flere minoritetsdanskere ind. Lige nu er der kortere til Den Danske Filmskole, når du bor i Hellerup, end hvis du kommer fra Vestegnen. Så vi prøver at søge støtte til at få flere indvandrere og minoritetsdanskere optaget,” siger Nikolaj Davidsen.

– Hvis filmbranchens magthierarki og pres ikke skal herske på skolen, er det så ikke mærkeligt, at fire ud af syv bestyrelsesmedlemmer er højtstående magtfigurer i filmbranchen, mens der ikke nogen egentlige højskolefolk?

”Jeg arbejder med dem, der sidder rundt om bordet. Det er vigtigt med forskellige kompetencer, og jeg kan godt se, at der mangler kompetencer, hvis der sidder mange filmbranchefolk. Men vi vælger jo ikke bestyrelsen,” svarer Nikolaj Davidsen.

Bestyrelsen vælges af skolekredsen. Her sidder de tidligere elever Nicklas Jakobsen og Caroline Polke, der i foråret underskrev en protestskrivelse mod skolen. Men nu har de to valgt at samarbejde med skolens nye ledelse om at lave en forening for gamle elever.

”Det er enormt vigtigt, at vi får stablet den forening på benene. Så vil vi have et sted, hvor vi kan diskutere problemer og forhåbentlig få dem ud af verden. Men det skal komme fra eleverne, som har lyst til at engagere sig i skolen,” siger Åsa Mossberg.

”Jeg drømmer om en elevforening, der ikke bare skal handle om at lave reunion og drikke øl,” tilføjer Nikolaj Davidsen. ”Det vil være stærkt, hvis den kan blive en stemme for unge filmarbejdere og mediefolk.”

Forvirrede medarbejdere
Forstanderparret vil gerne tale visioner, men de er ikke så meget for at forholde sig til fortiden og sagerne om krænkelser og overgreb, som Ekko har afdækket.

”Vi går fremad ud fra en need to know-mentalitet, hvor vi undersøger, hvad vi har brug for at vide for at sætte egne initiativer i vandet,” siger Nikolaj Davidsen.

Forstanderparret vægrer sig ved at udtale sig om fortiden, fordi de ikke selv har været en del af den.

Det har til gengæld en stor del af deres personale, hvoraf de fleste af lærerne kommer fra udlandet og ikke er rundet af en dansk højskoletradition. Nogle er gået i flyverskjul, andre har reageret decideret fjendtligt på kritikken – over for Ekko og på de sociale medier.

En medarbejder har kaldt Pia Bovin, der startede sagen om højskolen i Ekko, for ”en kost”. En anden ansat har til en af eleverne, som hjalp en krænket elev, skrevet: ”Fuck you and Pia Bovin!”

”Det er utilstedeligt, hvis det er sandt. Det er skurvognssnak, som ikke har noget at gøre på en højskole,” siger Nikolaj Davidsen bestemt og fortsætter:

”Man skal dog også tænke på, at det har været en hård tid for alle medarbejdere. De ønsker virkelig, at der skal ske noget andet, og vi vil give dem en chance for en ny start. Mange af dem har været her i mange år. De opfatter højskolen som et godt sted, og pludselig står der en masse dårligt i medierne. Det kan de ikke forstå.”

Åsa Mossberg er enig.

”Det er elevernes skole, og så længe lærerne og de øvrige medarbejdere knokler for eleverne, skal vi opmuntre dem. Hvis man bliver bange for at miste sit job, kan man godt komme til at sige nogle dumme ting,” siger hun.

”Det er vigtigt, at alle på skolen er med på den forandring af kulturen, der skal ske. Vi skal være opmærksomme på vores kropssprog og måden, vi taler til hinanden på. Det handler også om hierarki. Man skal ikke tale ned til nogen. Det tror jeg, at det sidste års tid har givet en bevidsthed om. På alle arbejdspladser i virkeligheden.”

Hvor længe?
Der har været en jævnlig udskiftning af forstandere på European Film College i de senere år.

Filmfolk har haft svært ved at finde sig til rette på en skole, der ligger relativt isoleret og meget langt fra det liv, de plejer at leve i København.

”Jeg er faktisk vant til at være isoleret og har det bedst med det,” griner Åsa Mossberg, der dog holder en dør åben for indimellem at tage fri fra skolen for at klippe film.

Parret har en tidsubegrænset kontrakt med højskolen.

”Det tager et par år at gennemføre vores idéer, så tre år er nok for lidt. Det er heller ikke godt for skolen, hvis forstandere kommer og går uden at gøre det færdigt, som de har sat i gang. Forandring tager tid,” forklarer Nikolaj Davidsen, mens viceforstanderen slår fast:

”Jeg har lyst til at se, hvor vi er om fem år. Jeg ville elske, hvis vi var i Ebeltoft.”