For første gang i 32 år
Hvis der skulle være nogen tvivl, så er verden vildt begejstret for Thomas Vinterbergs Druk.
Om to uger kan både filmen og Vinterberg vinde en Oscar, og et afgørende skridt blev taget her til aften. Druk har nemlig fået prisen for bedste ikke-engelsksprogede film ved den britiske prisfest BAFTA, som regnes for en af verdens vigtigste.
Det sætter triumfen i relief, at det kun er anden gang, at en dansk film vinder den pris. Og vi skal hele 32 år tilbage til 1989, hvor Gabriel Axels Babettes gæstebud hentede prisen hjem til Danmark.
Thomas Vinterberg har tidligere været nomineret til prisen med Jagten og Festen, men tredje gang blev altså lykkens gang.
Blandt de nominerede var Lee Isaacs Chungs Minari, som for nylig vandt den amerikanske Golden Globes-prisen for bedste ikke-engelsksprogede film. Men på hjemmebanen i Europa fik Vinterberg altså revanche.
Ekko var et af de første medier i verden, der anmeldte Druk, og vi gav filmen sjældne seks stjerner.
Pris til dansk klipper
Men Vinterberg og hans filmhold var ikke den eneste danske prisvinder ved den engelske prisuddeling.
Klipperen Mikkel E.G. Nielsen, der herhjemme er kendt for En kongelig affære, vandt en pris for sit arbejde på Sound of Metal.
Filmen handler om en trommeslager, som er ved at blive døv. ”Et mesterværk ud i visuel fortællekunst,” skrev Ekkos anmelder.
En anden film, der har fået topkarakteren seks stjerner af i Ekko #87, blev aftenens helt store vinder.
Nomadland vandt hovedprisen for bedste film, mens Chloé Zhao tog prisen for bedste instruktør, og Frances McDormand sejrede som bedste kvindelige hovedrolleindehaver. Endelig vandt filmen om en nomades rejse gennem USA også for bedste fotografering.
Ved den britiske prisuddeling blev der også givet en pris til bedste britiske film. Den gik til Promising Young Woman med Carey Mulligan i hovedrollen som hævngerrig kvinde på jagt efter overgrebsmænd.
Hopkins slår Mikkelsen
Druk var nomineret i flere kategorier, men Thomas Vinterberg måtte se sig slået af Chloé Zhao i instruktørkategorien. Emerald Fennell tog manuskriptprisen for Promising Young Woman, hvor danskeren var nomineret sammen med Tobias Lindholm.
Mads Mikkelsen var også i spil til at vinde for sin skuespilpræstation, men garvede waliser Anthony Hopkins tog prisen for sin bevægende præstation som demensramt mand i The Father.
For samme film kunne instruktør Florian Zeller og hans manuskriptforfatter Christopher Hampton fejre en statuette for bedste manuskript baseret på andet forlæg.
I animationskategorien blev det ikke overraskende til en sejr for Pixar-hittet Sjæl, mens det blandt dokumentarerne blev naturportrættet My Octopus Teacher, der trak det længste stik.
BAFTA-uddelingen 2021
Bedste film
VINDER: Nomadland
The Father
The Mauritanian
Promising Young Woman
The Trial of the Chicago 7
Bedste instruktør
VINDER: Chloé Zhao, Nomadland
Thomas Vinterberg, Druk
Shannon Murphy, Milla
Lee Isaac Chung, Minari
Jasmila Žbanić, Quo Vadis, Aida?
Sarah Gavron, Rocks
Bedste mandlige hovedrolle
VINDER: Anthony Hopkins, The Father
Riz Ahmed, Sound of Metal
Chadwick Boseman, Ma Rainey’s Black Bottom
Adarsh Gourav, Den hvide tiger
Mads Mikkelsen, Druk
Tahar Rahim, The Mauritanian
Bedste kvindelige hovedrolle
VINDER: Frances McDormand, Nomadland
Bukky Bakray, Rocks
Radha Blank, The Forty-Year-Old Version
Vanessa Kirby, Pieces of a Woman
Wunmi Mosaku, His House
Alfre Woodard, Clemency
Bedste mandlige birolle
VINDER: Daniel Kaluuya, Judas and the Black Messiah
Barry Keoghan, Calm with Horses
Alan Kim, Minari
Leslie Odom Jr., One Night in Miami
Clarke Peters, Da 5 Bloods
Paul Raci, Sound of Metal
Bedste kvindelige birolle
VINDER: Yuh-Jung Youn, Minari
Niamh Algar, Calm with Horses
Kosar Ali, Rocks
Maria Bakalova, Borat Subsequent Moviefilm
Dominique Fishback, Judas and the Black Messiah
Ashley Madekwe, County Lines
Bedste originale manuskript
VINDER: Promising Young Woman, Emerald Fennell
Druk, Tobias Lindholm og Thomas Vinterberg
Mank, Jack Fincher
Rocks, Theresa Ikoko og Claire Wilson,
The Trial of the Chicago 7, Aaron Sorkin
Bedste adapterede manuskript
VINDER: The Father, Christopher Hampton og Florian Zeller
The Dig, Moira Buffini
The Mauritanian, Rory Haines, Sohrab Noshirvani og M.B. Traven
Nomadland, Chloé Zhao
Den hvide tiger, Ramin Bahrani
Bedste dokumentar
VINDER: Hvad jeg lærte af en blæksprutte
Collective
David Attenborough: Et liv på vores klode
The Dissident
The Social Dilemma
Bedste britiske film
VINDER: Promising Young Woman
Calm with Horses
The Dig
The Father
His House
Limbo
The Mauritanian
Mogul Mowgli
Rocks
Saint Maud
Bedste ikke-engelsksprogede film
VINDER: Druk
Dear Comrades
Les Misérables
Minari
Quo Vadis, Aida?
Bedste animationsfilm
VINDER: Sjæl
Fremad
Wolfwalkers
Bedste originale musik
VINDER: Sjæl, Jon Batiste, Trent Reznor og Atticus Ross
Mank, Trent Reznor og Atticus Ross
Minari, Emile Mosseri
News of the World, James Newton Howard
Promising Young Woman, Anthony Willis
Bedste fotografering
VINDER: Nomadland, Joshua James Richards
Judas and the Black Messiah, Sean Bobbitt
Mank, Erik Messerschmidt
The Mauritanian, Alwin H. Küchler
News of the World, Dariusz Wolski
Bedste klipning
VINDER: Sound of Metal, Mikkel E.G. Nielsen
The Father, Yorgos Lamprinos
Nomadland, Chloé Zhao
Promising Young Woman, Frédéric Thoraval
The Trial of the Chicago 7, Alan Baumgarten
Bedste cast
VINDER: Rocks
Calm with Horses
Judas and the Black Messiah
Minari
Promising Young Woman
Bedste scenografi
VINDER: Mank
The Dig
The Father
News of the World
Rebecca
Bedste lyd
VINDER: Sound of Metal
Greyhound
News of the World
Nomadland
Sjæl
Bedste special effects
VINDER: Tenet
Greyhound
The Midnight Sky
Mulan
Fantastiske Ivan
Bedste kostumer
VINDER: Ma Rainey’s Black Bottom
Ammonite
The Dig
Emma
Mank
Bedste hår og makeup
VINDER: Ma Rainey’s Black Bottom
The Dig
Hillbilly Elegy
Mank
Pinocchio
Bedste britiske kortfilm
VINDER: The Present
Eyelash
Lizard
Lucky Break
Miss Curvy
Bedste britiske kortfilmanimation
VINDER: The Owl and the Pussycat
The Fire Next Time
The Song of a Lost Boy
Bedste nye talent
VINDER: Bukky Bakray
Conrad Khan
Kingsley Ben-Adir
Morfydd Clark
Sope Dirisu
Bedste britiske debut for manuskriptforfatter, instruktør eller producer
VINDER: His House, Remi Weekes
Limbo, Ben Sharrock, Irune Gurtubai
Moffie, Jack Sidey
Rocks, Theresa Ikoko, Claire Wilson
Saint Maud, Rose Glass, Oliver Kassman
Ekko #87
Frances McDormand er på forsiden og giver et interview i Ekko #87.
I magasinet giver vores anmelder seks stjerner til Nomadland.
Få en filmgave, når du tegner abonnement.
Køb magasinet i kiosker eller få det tilsendt.
Abonnenter kan også læse magasinet digitalt.
Kommentarer