Fortroligt papir grobund for myter

Kasper Leick tiltræder i denne uge den magtfulde stilling som spillefilmkonsulent på Det Danske Filminstitut.

I de kommende år skal han vælge og vrage mellem de mange instruktører, som gerne vil lave en spillefilm. Han er ifølge Filmloven kun bundet af sin egen overbevisning, men på helt bar bund starter han dog ikke.

Som ny konsulent modtager han nemlig en mappe, der blandt andet indeholder et skrift med titlen Vejledning for konsulenter — spillefilm.

Skriftet er forfattet af den tidligere filmkonsulent, Vinca Wiedemann, og det har siden 2001 været fast procedure på Filminstituttet, at nye konsulenter får det udleveret, når de møder første dag på arbejdet.

Pas på filmatiseringer!
Kun ganske få mennesker kender til dets eksistens, men der skulle være tale om en blanding af beskrivelse af producerer for sagsbehandlingen og mere subjektive erfaringer og betragtninger, som Vinca Wiedemann har gjort sig.

Altså en slags takt og tone for filmkonsulenter krydret med personlige råd, såsom: Filmkonsulenten anbefales ikke at sætte sig ind i forlægget, når det drejer sig om adaptationer af romaner eller teaterdramaer, fordi konsulenten risikerer at forveksle filmatiseringens kvaliteter med forlæggets.

Ifølge Ekkos oplysninger rummer vejledningen ikke normative kunstneriske vurderinger, men enkelte afsnit kan måske få et øjenbryn eller to til at løfte sig i filmbranchen.

For eksempel forberedes konsulenten på, at manuskriptforfattere og filminstruktører forventes at arbejde frivilligt i den indledende fase af et filmprojekt: "Støtten til projektudvikling (er) næsten altid af så begrænset omfang, at der vil være tale om en stor portion gratisarbejde."

Skaber nysgerrighed
"Jeg har aldrig hørt om det skrift, men det lyder da vældigt interessant," siger Linda Wendel, formand for Rådet for Spillefilm, der varetager ansættelsen af nye konsulenter.

Også Dorte Høeg Brask, formanden for Danske Filminstruktører, er overrasket.

"Det kommer bag på mig, at der findes et sådant dokument," siger hun. "Det er helt tilfældigt, at jeg hører om det, og det er jo klart, at det skaber en nysgerrighed. Hvis et dokument, der handler om, hvordan konsulenten skal varetage sin opgave, er hemmeligt, så bliver man mistænkelig, selv om det sikkert er uden grund."

Læg det frem!
"Konsulentens arbejde er baseret på én persons kompetencer og smag, på hans eller hendes vurdering af et filmprojekts potentiale, så selvfølgelig er vi meget optaget af, hvilke kriterier der ligger til grund. Handler papiret om særlige regler, som konsulenterne skal overholde, en særlig adfærd, som de skal udøve, eller er det bare en henstilling," spørger Dorte Høeg Brask.

"Når der er et papir i omløb, som meget få mennesker kender til, bliver det til en myte. Så uanset hvad der står i det papir, mener jeg, at det burde være tilgængeligt. Hvis der er særligt gode råd eller en rettesnor, så læg det frem! Jeg har ingen betænkeligheder ved, at der eksisterer et papir, men jeg har betænkeligheder ved, at det ikke er offentligt."

Erfaringer gives videre
"Vi har mange dokumenter, så jeg ved faktisk ikke helt, hvad du taler om," siger Marianne Moritzen, udviklingschef for spillefilm på Filminstituttet.

"Vi har til nystartede konsulenter en hel mappe, hvor der indgår materiale om arbejdsgangene i vores institut. I mappen ligger Filmloven, og der ligger selvfølgelig også opsamlinger fra tidligere konsulenter, men en direkte nagelfast vejledning har vi ikke. Vi har talt om, at vi skulle lave én, og at den skulle ligge offentligt på nettet - altså i en kort version."

— Det, jeg taler om, er Vinca Wiedemanns skrift, Vejledning for konsulenter. Hvilken karakter har den?

"Det er en videregivelse af erfaringer. Men hvis du konkret vil læse den, så skal du bede om aktindsigt."

— Hvorfor er papiret ikke offentligt tilgængeligt?

"Hvad skulle folk bruge det til? Du må hellere selv undersøge og se, hvilken karakter det har."

— Jeg får det altså ikke af dig?

"Jamen, det er et stykke internt papir om arbejdsgange. Det har vi om alt muligt. Vi har også arbejdsinstrukser, som heller ikke er offentligt tilgængelige."

Privat projekt
Vinca Wiedemann, der har skrevet dokumentet, henviser til Det Danske Filminstituttet, som ligger inde med ophavsretten.

"Hvis du vil lave en konspirationsteori, så lad os da endelig gøre det," griner Wiedemann, der ikke længere er ansat på Det Danske Filminstitut og i dag er freelancer.

"Det startede som et privat projekt for mig, men så vakte det interesse på Filminstituttet og blev ophøjet til et papir, som nye konsulenter får, når de starter. Vi har opdateret papiret for at halvt år siden, men det er ikke en manuel. Det er en intern vejledning med nogle arbejdsbeskrivelser."

Ingen skriftkultur
"Der er næsten ingen skriftkultur i filmbranchen, og det er hjælpsomt med skriftlige beskrivelser af, hvad der foregår."  

"Du kan også kalde det en svaghed, jeg har - jeg skrev i sin tid også studievejledningen på Filmskolen," siger Vinca Wiedemann, der for de nordiske filminstitutter og Nordisk Film & TV Fond er ved at udfærdige en beskrivelse af netop konsulenternes arbejde. 

— Vil kritikere ikke med en vis ret kunne hævde, at skriftet indeholder subjektive anbefalinger?

"Jeg synes, du skal vente med at drage konklusioner, indtil du har læst den version, der har Det Danske Filminstituts stempel på sig."