Fra film til bog

Dette materiale falder i fire dele. Først har jeg udskrevet replikkerne i en nøglescene i novellefilmen Jacobs liste. Dernæst giver jeg et bud på, hvor-dan scenen kan omsættes til en novelle, hvorefter jeg vurderer resultatet. Til sidst følger et nyt forsøg, og arbejdet kan herefter – afhængig af tid og moti-vation – fortsætte med flere gennemskrivninger.

Jacobs Liste

1. scene: Interiør (= INT) / lægens kontor / dag

Læge:   Ja, den er god nok, Jacob. Du har klamydia.

J:          Åh, nej!

Læge:  Vi må jo se at finde en løsning på det. Det er værre med de
             piger, du har smittet. De kan gå hen og blive sterile. Hvor
             mange drejer det sig om? Hvor mange drejer det sig om?

Læge:  [rækker en hånd op, to hænder] Nej!

Læge:  [kondom og penisattrap] Vil du prøve det?

J:          Hold dog op!

Version 1
Mens lægen er ude efter prøveresultatet, hører han en summen og ser en hveps oppe i den tændte loftslampe. Den tumler rundt, leger med ilden. ”Pouw,” mumler han med øjnene rettet mod hvepsen. Han har netop taget den lille koksgrå fugl på lægens skrivebord op i hånden, da han hører hendes skridt nærme sig. Han skynder sig at stille fuglen tilbage, i det samme kommer lægen ind ad døren med nogle papirer i hånden.

   ”Ja, den er god nok, Jacob,” siger hun, mens hun går forbi ham over til sin stol på den anden side af skrivebordet. Hun smider papirerne på skrivebordet, sukker.   

   ”Du har klamydia.”   

   ”Åh, nej!” Han kan ikke holde sit udbrud tilbage. Han kan heller ikke holde ud at se hende direkte i øjnene. I stedet kigger han på de mange kuglepenne i hendes brystlomme på den hvide kittel. Ingen af dem siger noget i et stykke tid. Han kan høre hvepsen summe rundt ved lampen.   

   ”Vi må jo se at finde en løsning på det.” Han fornemmer lægens blik på sig, men vil ikke se op.   

   ”Det er værre med de piger, du har smittet. De kan gå hen og blive sterile.” Han ser overrasket op på lægen. Sterile, sterile. Ordet ekkoer inde i hans hoved.    ”Hvor mange drejer det sig om?” Lægen ser alvorligt på ham. Han siger ikke noget, klør sig nervøst i panden.

   ”Hvor mange drejer det sig om?” siger hun igen, insisterende. Hun rækker fem fingre i vejret og kigger direkte på ham. Han trækker på skuldrene. Nogle navne drøner igennem hovedet på ham, nogle ansigter. Så rækker hun ti fingre i vejret. Han sukker og nikker. Han nikker mest for at få hende til at holde op. Det er ikke til at holde ud.

   ”Neeej!” Hun vender ansigtet til siden. Er hun forarget? Er hun vred? Hvad vil hun have, han skal gøre, lyve?

   ”Du må opsøge dem, Jacob, det er alvorligt det her! Ikke for dig, dig skal vi nok klare, men for dem.” Pludselig drejer hun sig i stolen, griber noget med sin venstre hånd.

   ”Vil du prøve?” På skrivebordet står en strittende penisattrap ved siden af et glas fyldt med kondomer. Hun smiler pludselig til ham, tager et kondom fra glasset og holder det frem mod ham. Der er et drillende glimt i hendes brune øjne.

   ”Hold dog op,” stønner han og lægger pludselig mærke til briksen bagerst i lokalet skråt til venstre for lægen. Steril, runger det i hans hoved.

Rettefase
Overvejelse og tvivl: Alt for omhyggelig registrering af – ligegyldige? – detaljer. Alt for pligtopfyldende afskrift efter filmen! Ophobning af ord, ord, ord omkring replikkerne. For mange tillægsord. For mange overtydelige anførende sætninger, stønner, sukker og mumler. For mange tillægsord, strittende. For meget indre monolog. Alt for anmassende og fortolkende. Intet overlades til læserens fantasi og forestillingsevne. 

Flere overvejelser, mere tvivl: I filmen er Jacobs lægebesøg delvist et flash-back. Første billeder viser Jacob på vej til lægen; to piger følger ham med øjnene; selv lægger han mærke til et par kønne pigeben. Derpå hos lægen. Klip til Apoteket Triangel. Klip til Jacob i bus. Flashback til lægen. Klip til bus, klip til lægen igen, frem og tilbage. Kvindesymbol på mur. Pige på bus-plakat. Korte spot i hektisk klipning med zip-pan.

Hvordan omsætte denne sammenhængsskabende billedmontage til ord og sætninger? Hvor skal novellen begynde? Hvad skal novellens anslag være? For at skrive novellens indledning, skal man kende filmens slutning! Hvad handler Jacobs liste i grunden om? Jacob, Don Juan-typen, scorer den ene pige efter den anden, hurtige, uforpligtende one night stands. Så møder han (Marie) Louise og bliver forelsket; for første gang (?) virkelig hårdt ramt. Men Louise forsvinder – uden forklaring. Jacob er forvirret, en helt ny situation, en alvor i følelserne, han ikke har prøvet før. Han flygter til Seattle, Kurt Cobains hus, vender hjem, kan ikke glemme Louise... Novellens indledning skal antyde denne konflikt!

Strategi: Novellen skal ikke være en afskrift efter filmen. Ligesom en filmatisering ikke skal være en afskrift efter bogen. Novellen skal leve alene i kraft af sine ord og sætninger. Novellen skal kunne stå alene. Se filmen, se anslaget igen, lad billederne lagre sig. Skriv derpå din selvstændige historie. Brug filmens mellemrum, filmens ”tomme pladser”, udfyld dem! 

Ellers: Hvad er overflødigt? Hvad kan skæres væk? Skær ind til benet! Syrebad! Efterlign Kim Fupz Aakesons Gem et lille smil. Underspil! Skriv ikke direkte, men indirekte, hvad Jacob tænker og føler.

Version 2
På vej hen til lægen ærgrer han sig igen over, at han ikke tog hen på klinikken ved Hovedbanegården. Foran ham går et par på hans alder. Hun har flotte ben. Louise. Mon hun stadig arbejder i Klaptræet? Han skal nok finde hende igen. Hun skal se billedet. Han skulle aldrig være taget af sted. Fem måneder.
   Skiltet på døren til lægekonsultationen er det samme. Han tøver et øjeblik. Lugten er også den samme, konstaterer han, da han åbner den.

Endelig hører han hendes skridt. Han skynder sig at sætte brevpressen fra sig, som han har siddet og pillet ved. Prøver at se tjekket ud. Ligeglad.
   ”Ja, den er god nok, Jacob.” Lægen smider papirerne på sit skrivebord, sætter sig og sukker.
   ”Du har klamydia”.
   ”Åh, nej!”
   ”Vi må jo se at finde en løsning på det”. Hun ser direkte på ham. Han ser på kuglepennene, der stikker op af brystlommen på hendes hvide kittel.
   ”Det er værre med de piger, du har smittet.” Hun læner sig frem mod ham. ”De kan gå hen og blive sterile”.
   Der er tre kuglepenne i brystlommen.
   ”Hvor mange drejer det sig om?”
   Den ene er rød, den anden blå og den tredje sort.
   ”Hvor mange drejer det sig om?” Han fortryder, at han ikke gik hen på klinikken bag Hovedbanegården.
   Hun holder fem fingre i vejret og prøver at fastholde hans blik. Han siger ikke noget. Han kan mærke, han glider lidt ned i stolen. Hun holder ti fingre i vejret og bliver ved med at se insisterende på ham.
   Det vedkommer sådan set ikke hende. Han skulle helt sikkert være gået hen på klinikken.
   ”Vil du prøve?” Hurtigt placerer hun en penisattrap foran ham på skrivebordet og tager et glas fyldt med kondomer og stiller ved siden af. Er der en antydning af smil om munden?
   ”Hold dog op!” Mod sin vilje kommer han også til at smile. Hun siger ikke mere, men bliver ved med at se alvorligt på ham. Så rejser han sig hurtigt fra stolen.
   ”Her!” Hun rækker ham en recept, som han skynder sig at stikke i frakkelommen.
Han må vente næsten en halv time i apoteket på Trianglen, før han kommer til. Han rækker den sammenfoldede recept til ekspedienten, en unge kvinde selvfølgelig. Hun ser oven i købet hammergodt ud. Hvor heldig kan man være? Han tager hurtigt mod den lille pose og betaler uden at se op. 230 kroner.
   I bussen på vej hjem er der en lille rødhåret pige, der bliver ved med at kigge på ham. Hun sidder lige over for ham på skødet af sin mor. Han laver klovneansigter til hende. Det får hende til at grine. Han kommer selv til at smile.
   Så fisker han sin lille sorte notesbog op, han købte i Seattle, finder en kuglepen i frakkelommen, og slår op på en ny side.    Inden han når busstoppestedet ved Nørreport Station, står der allerede otte navne på listen. Det andet er Louise.



Mere undervisningsmateriale til Overbygningen.