Fra højskoleelev til Robert-kandidat

”Jeg ved faktisk slet ikke, hvordan det er gået til, at den kom i betragtning. Det kom helt bag på mig,” siger den 24-årige Jakob Valdemar Mørk. 

Hans kortfilm Det vi mister var med i kapløbet om en Robert-nominering, blev vist på Odense Film Festival og bobler i denne uge på Ekko Shortlist. 

Det er ikke tidligere sket, at en afgangsfilm fra Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft er blevet shortlistet til en Robert. Og præstationen bliver ikke mindre af, at filmens budget har været på blot 15.000 kroner. 

”Forklaringen er nok, at filmholdet lige fra begyndelsen havde en klar vision og en god historie. Vi blev ret hurtigt sporet ind på, hvad projektet skulle være,” fortæller Jakob Valdemar Mørk og fortsætter: 

”Der blev heller ikke gået på kompromis noget sted. Det gjorde, at vi på optagelsen alle kunne stå i øjenhøjde. Det har været en højskolenøgle til, at det er blevet godt.” 

Kontroltabet
Det vi mister er en bevægende fortælling om at miste kontrollen med sit liv. 

Vi følger den ældre folkeskolelærer Vagn, som har problemer på hjemmefronten med sin demente kone. I skolen er tiden løbet fra ham. Han har svært ved at tilvænne sig en ny generation af unge, som er provokerende og født med en smartphone i hånden. 

Det fører til et opgør med en særligt udfordrende elev, og Vagn går langt over stregen. 

”Vagn er en arketype, som vi alle sammen har mødt på et eller andet tidspunkt i vores liv,” siger Jakob Valdemar Mørk, der mener, at Vagn-karaktereren er en af årsagerne til filmens appel. 

”Han dealer med nogle problemer, som vi alle kan relatere til. Vi vil gerne være i maksimum besiddelse af kontrol, men i stedet mister vi den. Den kan bare hurtigt løbe ud af vores hænder som sand.” 

Historier fra virkeligheden
Jakob Valdemar Mørk har fotograferet, siden han var lille. Men det var først, da han fik mediefag på gymnasiet, at hans interesse for filmen for alvor blev vagt. 

Han besluttede efterfølgende at søge ind på Den Europæiske Filmhøjskole, hvor han fik en række redskaber og erfaring med, hvordan en filmproduktion fungerer. 

Allerede den første uge på filmhøjskolen fortalte Mørk en historie til Frederik Rye Nielsen, som senere skulle blive en rigtig god ven og filmens manuskriptforfatter. Historien handlede om Mørks oplevelser med en folkelærer, som han ikke klikkede med. 

”Frederik sagde, at historien lød som en god kortfilm, og der gik ikke lang tid, før vi aftalte, at det skulle være vores afgangsfilm,” fortæller Jakob Valdemar Mørk. 

”Vi er begge tilhængere af at skrive historier fra virkeligheden, og jeg kan også godt lide at trække så meget fra virkeligheden ind som muligt. Skolen, som vi optog på, er min gamle folkeskole. Huset, de løber hjem i, er mit gamle hus, og den autentiske historie og vores version er i store træk ens. Der er dog en afgørende forskel i udfaldet.” 

Bare et barn
Jakob Valdemar Mørk lægger ikke skjul på, at drengen i filmen bygger på ham selv. Alligevel har han valgt at gøre læreren til hovedpersonen. 

”Drengen vil man altid holde med, han er jo bare et barn. Vagn derimod har meget mere at miste. Han er en mere spændende karakter. Det blev personligt interessant for mig at gå ind og arbejde med et menneske, der fyldte meget i min hverdag, fordi vi absolut ikke kunne sammen. Det var spændende at behandle det fra den anden side og tænke over, hvad der har været lærerens baggrund,” fortæller Jakob Mørk. 

Vagn taber kontrollen og gør noget dumt. Alligevel er det en karakter, som man har sympati med, hvilket også var et vigtigt fokuspunkt hos filmholdet. 

”Vi ville skabe en antihelt. Derfor er baggrundshistorien med den demente kone vigtig. Generationsforskellen er også et centralt tema. Det er en telefon, som får konflikten til at eskalere. Vagn er bare en mand i en forkert tid,” siger Jakob Valdemar Mørk og tilføjer: 

”Der er altid er en historie bag folks handlinger. Vi bliver nødt til at reflektere over det, hvis vi vil forsøge at forstå vores omgivelser.” 

På motorcykel i Iran
Sympatien for Vagn skabes også gennem en stærk skuespilpræstation, hvor Jakob Valdemar Mørk har fået en erfaren herre i front. 

”Claus Bue gør det skide godt,” siger instruktøren, der samlede sig mod til at ringe skuespilleren op. 

”Det er første gang, at jeg arbejder med en person, som allerede er et kendt ansigt. Vi havde ingen casting, men besluttede os for Claus Bue, fordi han har samme udtryk som min gamle folkeskolelærer. Og vi var heldige. Det var virkelig en god oplevelse,” fortæller Jakob Valdemar Mørk. 

Hvordan fremtiden vil forme sig, står stadig åbent for den unge instruktør. 

”Man kan ikke undgå at gøre sig nogle tanker. Mange mennesker har virkelig travlt, men jeg har altid prøvet aktivt at fortælle mig selv, at det har jeg ikke,” siger Jakob Valdemar Mørk, der til efteråret vil rejse rundt i Iran på motorcykel. 

”Jeg har nogle idéer, som jeg gerne vil lave dernede. Jeg ved dog ikke, hvordan mulighederne er for at filme i Iran. Men det er min næste plan.”