Fransk abortdrama vinder Guldløven

”Det var en enstemmig beslutning,” sagde juryformand og Parasite-instruktør Bong Joon-ho, da han overrakte Guldløven til Audrey Diwan for det franske abortdrama L’événement.

Filmen handler om en ung filosofistuderendes forsøg på afbryde en uønsket graviditet i et stokkonservativt Frankrig anno 1963.

”Jeg lavede denne film med vrede og med begær,” sagde den bevægede instruktør, da hun stod på scenen i Palazzo del Cinema i Venedig.

”Jeg ville føre publikum på en rejse ind under huden på en ung kvinde. Under optagelserne tænkte jeg altid: ’Vi skal ikke se på Anne. Vi skal være Anne!’”

Det lykkedes, må man sige.

Det er en nærmest brutalt nærværende film, og særligt abortscenerne er grumme at overvære. Under en visning af filmen i søndags besvimede en kvinde, da Anne forsøger selv at blive barnet kvit med en steriliseret strikkenål.

Det er også en politisk Guldløve-vinder set i lyset af abortstramninger verden over – senest i Texas. Det er noget, Audrey Diwan også fremhævede i sin takketale.

”Hver gang man laver en film om abort, ser man den problematik blive til virkelighed,” lød det fra den 41-årige instruktør, som har en libanesisk oprindelse.

Andenplads til Sorrentino
Det har ligget lidt i kortene, at holdet bag The Hand of God ville tage noget tungt med sig fra aftenens prisuddeling.

Hele dagen har navnet ”Paolo Sorrentino” kunnet høres på vaporettoen, i bussen og kaffekøen.

Instruktøren bag film som Il Divo, Den store skønhed og Youth nåede ikke helt til tops, men han vinder aftenens andenpræmie, Sølvløven. Og hans purunge hovedrolleindehaver, Filippo Scotti, vinder prisen for bedste debutpræstation.

Den selvbiografiske film handler om instruktørens ungdom efter at have mistet begge forældre. De døde af et bizart gasudslip i sommerhuset, mens Paolo var hjemme i Napoli for at se Diego Maradona spille VM-finalen mod England i 1986.

Titlen refererer til Maradonas hånd, der sikrede Argentina verdensmesterskabet, men på en måde også reddede instruktørens liv.

Sorrentinos film er kendetegnet ved barok æstetik, men The Hand of God er fortalt i en poetisk realisme, og filmen er blevet sammenlignet med Alfonso Cuaróns ligeledes selvbiografiske Roma.

Synsk svigermor
Prisen for hovedkonkurrencens bedste instruktør går fuldt fortjent til Jane Campion for den sensuelle og indestængte The Power of the Dog, der handler om to brødre i Montana i 1920’erne.

Den newzealandske instruktør brugte sin takketale på at rose Benedict Cumberbatch, der noget overraskende måtte se sig slået på skuespilfronten af filippinske John Arcilla fra On the Job: The Missing 8.

”Benedict gik virkelig verden rundt for at finde sin karakter, der er gjort grusom af pres og skrøbelig af længsel,” sagde Jane Campion.

Mange havde forventet, at Kristen Stewart ville vinde den kvindelige skuespilpris for sin sublime legemliggørelse af Prinsesse Diana i Spencer. Men i stedet valgte juryen at give den såkaldte Coppa Volpi-pris til spanske Penélope Cruz.

Hun spiller hovedrollen i Pedro Almodóvars stærke melodrama Parellel Mothers om en mor, der får et forkert barn med hjem fra fødestuen.

Cruz dedikerede prisen til sin svigermor, der døde for to måneder siden.

”Hun sagde, at hun elskede mig, og jeg troede, det var hendes sidste ord til mig. Men så sagde hun, meget stille og med et smil på læberne: ”Coppa volpi!”

Gyllenhaal honoreret
Prisen for bedste manuskript går til Maggie Gyllenhaal. Hun er bedst kendt som skuespiller, men med The Lost Daughter, som er en filmatisering af Elena Ferrantes roman, springer hun ud som både instruktør og manuskriptforfatter.

Overtegnede var skeptisk over for den kringlede historie, men filmen har gennemgående fået en begejstret modtagelse på festivalen. Og instruktøren blev mødt af begejstret applaus, da hun talte om filmens italienske aner. 

”Filmen foregår måske nok i Grækenland, men den er italiensk ind til benet,” sagde Maggie Gyllenhaal.

”Da jeg sad alene på mit værelse med Elena Ferrantes roman havde jeg fornemmelsen af noget gammelt, der blev knust. Det var hemmelige sandheder, og jeg drømte om, at man kunne sige dem højt.”

Pris til dansk VR-film
I den næstbedste konkurrence, Horizons, tildeles hovedprisen til den litauiske traumefilm Pilgrims, mens instruktørprisen går til Eric Gravel for den socialrealistiske À plein tiemps, der også vinder prisen for bedste kvindelige skuespiller. 

”Vi har ønsket at sætte spotlight på enlige mødre, der kan have svært ved at blive repræsenteret på film. Mit ønske er at fortælle deres historie på en ny måde,” sagde instruktøren ved prisoverrækkelsen. 

Prisen for bedste instruktør går til Kiro Russo for den overraskende El gran movimiento. ”Det er en meget vigtig pris for Bolivien,” sagde instruktøren, der takkede alle de arbejdere, der opretholder hovedstaden La Paz, hvor filmen udspiller sig. 

Sidst, men ikke mindst får den danske instruktør David Adler og manuskriptforfatter Hans Frederik Jacobsen prisen for bedste historie i en VR-film. Det er for filmen Nattens ende, der handler om jødeflugten til Sverige i 1943.

”Det er en ære at modtage den anerkendelse for en hård og eksperimenterende rejse,” siger David Adler i en pressemeddelelse. ”Målet har været, at vores sanselige rejse gennem Josefs erindringer skal give publikum en fornemmelse af at have mødt ham – at have båret vidne til hans overlevelseshistorie.”

Bedre kunne årets festival ikke have sluttet set med danske øjne. Programmet har været broget, men også fuldt af store oplevelser.