Fredensborgs fejltrin

Det er ikke i orden, at statsansatte filmkonsulenter tager kokain, når de er på arbejde. Og når man som journalist oplever dette, er det selvfølgelig ens opgave at skrive om det.

Vi fandt i øvrigt din artikel virkelig underholdende, René Fredensborg!

Den kunne da også glimrende have stået alene som en velskrevet gonzo-artikel, hvis ikke du efterfølgende havde brugt din oplevelse til at generalisere og stemple en hel branche.

En branche, som forsøger at lave et seriøst stykke arbejde, og hvor de fleste kan fylde en telefonbog med afslag, for hver gang et tilsagn bliver givet.

Faktuelle svipsere
Vi var også med på det famøse seminar i Snekkersten, men gik som næsten alle andre tidligt i seng og oplevede derfor ikke de voldsomme udskejelser, du beskriver.  Derfor vil vi også afholde os helt fra at kommentere på det.

Vi bliver imidlertid nødt til at rette et par faktuelle svipsere, som du bruger i din argumentation, når du mistænkeliggør en hel branche.

For eksempel var du ikke den eneste novice, der havde en film i spil på seminaret.

Flere debutanter
Den ene af os (Helle Faber) havde to projekter med. Begge med debuterende instruktører som hovedkræfter.

Den ene var sjovt nok Maya Albana, som du beskriver som ”rutineret” instruktør. På trods af, at Maya har gået på Filmskolen, var det første gang hun fik et projekt igennem på Det Danske Filminstitut.

Det andet projekt skulle instrueres af Adam Dyrvig Tatt, der er journalist som du selv. Han var forhindret i at deltage og havde sendt sin med-instruktør Nicole Horanyi, som har én talentudviklingsfilm og én børneserie i bagagen.

Det var således også for hende et forsøg på at få sin første film igennem i konsulentordningen for voksne.

Et helt panel
Det ”indspiste” seminar, du var en del af, var samtidig et seriøst forsøg på at udvikle dokumentarfilm, som TV 2 og Det Danske Filminstitut kunne blive enige om, og som TV 2 rent faktisk havde lyst til at sende.

Som ”indspist” ved man, at samarbejdet mellem de to institutioner i årevis har været præget af alt andet end rygklapperi og kammerateri.

Og så glemmer du lige en detalje.

Det var ikke én navngiven konsulent, der gav dig penge til din film, men i dette – helt særlige tilfælde – et panel af beslutningstagere fra TV 2 og Det Danske Filminstitut.