Fremtidens dokumentarhit på syv minutter

På bordet foran moderatorerne ligger en afmonteret ringklokke fra en cykel.

Alle, der har haft travlt i morgentrafikken, ved, hvor stressende ringeklokkelyden kan være. Og det kan virke unødigt intimiderende, at det er denne lyd, der skal signalere, hvornår pitch-tiden er opbrugt.

Men sådan er spillereglerne til pitch-eventet Cph:Forum.

Mens Cph:Dox løber af staben med filmvisninger, fester og koncerter, så er Cph:Forum en platform, hvor internationale filmskabere, producere og andre branchefolk kan mødes for at tale om kommende projekter.

Torsdag formiddag er der afsat tid til pitch-sessioner, hvor instruktører og producere præsenterer et konkret filmprojekt.

Vi er taget med for at finde ud af, hvordan man bedst muligt sælger sine kunstneriske ambitioner.

Dødens gab i rummet
Tidsplanen er stram. Instruktørerne og producerne har nøjagtig syv minutter til at præsentere et projekt. Herefter samles et panel af repræsentanter fra internationale tv-kanaler og distributionsselskaber for at kommentere filmens levedygtighed.

Skal man sælge en ide på syv minutter, gælder det om at være klar i mælet. Da Ridley Scotts Alien fra 1979skulle pitches, blev det efter sigende gjort med ordene:

”Det bliver ligesom Dødens gab. I rummet.”

Dødens gab havde været en kæmpe succes i 1975, og samtidig havde Star Wars-seriens første film haft premiere i 1977. Så der var et stort marked for film i det ydre rum.

Sex og aggression
Første projekt denne torsdag er The Acali Experiment fra Sverige. Instruktør Marcus Lindeen præsenterer sin film ved at vise et billede af en tømmerflåde midt ude på havet.

”Da jeg først så det her billede, tænkte jeg: ’Wow, det ser rart ud. En hippie-ferie med halvnøgne venner på en mærkelig båd.’ Men så læste jeg, at det i virkeligheden handlede om et af de mest forunderlige eksperimenter inden for menneskelig adfærd, der nogensinde er blevet gennemført. I medierne blev eksperimentet omtalt som The Sex Raft,” fortæller instruktøren.

Marcus Lindeen forklarer, at eksperimentet blev startet af den mexicanske antropolog Santiago Genovés. Han ville undersøge, hvordan vold og konflikt opstår, og derfor sendte han i 1973 elleve mennesker ud på tømmerflåden Acali.

I de stressende omgivelser stillede han dem dagligt nærgående spørgsmål om sex og aggression.

Det kunne lyde som en ekstrem udgave af Paradise Hotel – udført i videnskabens navn, tre årtier før reality-tv slog igennem.

Men hvordan dokumenterer man et eksperiment, der blev foretaget i 1973? I sin research har Marcus Lindeen fundet utallige filmoptagelser fra Acali-tømmerflåden optaget med 16 mm-kamera. Og så har han planer at bygge en tro kopi af Acali i Stockholm. Det er planen at samle den gamle besætning og få dem til at iscenesætte nogle af de daglige gøremål fra dengang.

Teater om handicappede
Panelet er begejstret for det svenske projekt. De ønsker tillykke med et godt pitch og hylder ideens psykologiske aspekter.

Ingen er overdrevent kritiske. Til Cph:Forum er alle potentielle samarbejdspartnere, og ingen ønsker at brænde broer.

Også Christian Sønderby Jepsens (Testamentet, Blodets bånd) pitch af Natural Disorder bliver godt modtaget. Filmen præsenteres som ”en eksistentiel sci-fi-dokumentar” om den spastisk lammede Jacob Nossell.

Jacob Nossell har før været med i en dokumentar. I Mads Brüggers Det røde kapel rejste han sammen med komikeren Simon Jul til Nordkorea under dække af at være en teatertrup.

I Sønderby Jepsens film handler det også om teater. Nossell har – trods sit handicap – sat sig for at opsætte et stykke på Det Kongelige Teater, der skal handle om en nær fremtid, hvor man kan designe sine egne børn og på den måde fravælge ethvert handicap.

”Lige nu ved han ikke, om han skal skyde sig en kugle for panden. Eller om han skal vende tilbage til de handicappedes verden, hvor han så kan være konge og få en masse handicappede kærester,” er instruktørens afsluttende cliffhanger.

Hvor er stenen?
I 2005 vandt Pierre Bismuth en Oscar som medforfatter på manuskriptet til Michel Gondrys Evigt solskin i pletfrit sind. Til Cph:Forum er han mødt op med et nyt, syret projekt.

Også han formår at formulere essensen af sin kommende dokumentar med ganske få ord: ”Det bliver en actionfilm. Men en actionfilm om kunst.”

Filmen hedder Where is Rocky II? og handler om et ejendommeligt kunstværk. I 1970’erne skulle en kunstner angivelig have produceret en falsk klippesten, som han derefter placerede i en ørken i Californien. Blandt tusindvis af rigtige sten.

Bismuth hyrer en privatdetektiv, der skal forsøge at finde frem til kunstværket Rocky II. Detektiven ved intet om kunst, og i en trailer fremstår han mere end almindelig forvirret.

Panelet ser også her store muligheder, og Bismuth får ros for at blande kunst og virkelighed på en ny og kreativ måde.

En af moderatorerne konstaterer ganske præcist, at panelet er ”a bunch of cheerleaders!”

Læs ikke op!
Selvom stemningen er god, og alle er høflige, så er panelet ikke lige entusiastiske ved ethvert pitch.

Det er nemlig ikke alle, der formår at kommunikere klart, hvad deres dokumentar egentlig skal handle om.

Franske Emmanuel Grimaud ønsker at lave en film, hvor den hinduistiske gud Ganesha forvandles til en robot, som både kan filme og opspore områder, der er forgiftet af elektromagnetisk stråling. Som smagsprøve på filmen, Bombay Story, vises en psykedelisk trailer med fragmenteret lyd – set fra robottens synsvinkel.

”Det lyder helt klart spændende. Men jeg er i tvivl om, hvad det egentlig handler om,” lyder det efterfølgende fra panelet.

Kunstneren Mark Lewis præsenterer en film, der skal handle om en verden, hvor filmmediet endnu ikke er blevet opfundet. Det hele fremlægges i en tætskrevet powerpoint-præsentation, hvor producerens budget også indgår.

Mark Lewis vælger at læse hele sin pitch op fra et papir. På Det Danske Filminstituts hjemmeside kan man finde en pitchvejledning. Her gives følgende råd:

”Du må gerne støtte dig til noter, når du pitcher. Men lad være med at læse op! Det bliver stift og upersonligt. Kend i stedet din pitch så godt, at du kan fortælle den naturligt og personligt.”

Klokken kom i brug
Tidligere er succesfulde dokumentarfilm som The Act of Killing, Armadillo og Searching for Sugarman blevet præsenteret på Cph:Forum.

Et godt pitch kan altså øjensynlig åbne nogle vigtige døre, så alle har selvfølgelig øvet sig grundigt på deres pitch hjemmefra. Det er al fald bemærkelsesværdigt, hvor præcist det lykkes alle at holde sig inden for syv minutter.

Faktisk bliver ringklokken kun brugt én enkelt gang: Da folk ikke vil løsrive sig fra tagselvbordet med croissanter i en kort kaffepause.