Fridas første gang

16 år og helt sikkert kysset! Frida ved, hvad det handler om, selv om hun endnu ikke har gjort det – dét, som gør en pige til en kvinde.

Men nu er tiden inde. Nu skal det ske. Frida er fuld af forventning. ”Når vi har oplevet det her,” belærer hun sin veninde, ”så er der ikke meget tilbage i verden at opleve.” Men hvordan bliver det? Gør det ondt? Og så lige den vigtige detalje: Hvem skal partneren være?

Fridas første gang (1996) er en stærk hverdagsskildring fortalt med en autenticitet, nerve og usentimental følsomhed, som giver mindelser om den svenske ungdomsfilm Fucking Åmål – også hvad angår de unge skuespilleres præstationer og troværdigheden i miljøet.

Novellefilmen, instrueret af Charlotte Sachs Bostrup (Anja & Viktor), er et af de alt for få bud på historier for og om unge gennem de seneste år. Emnet er sex og kærlighed, men behandles uden det præg af virkelighedsflugt, der ellers kendetegner periodens romantiske komedier og dramaer. Som Bostrup siger i FILM #16:

”På film skildres piger ofte som objekter for drenges begær. Pigerne står bare og ser søde ud i det fjerne i et telebillede. Der er alt for få film om, hvor rå piger i virkeligheden er – hvor beregnende, snu, løgnagtige og manipulerende de er på deres egen uskyldige måde. Hvis der er noget, de vil have, så går de målrettet efter det.”

Fridas første gang bryder med klicheer og fordomme, og af flere grunde er den meget anbefalelsesværdig at bruge i undervisning. Filmen er i sig selv et stykke godt filmhåndværk og behandler et emne – den første gang – der er ekstremt aktuelt og betydningsfuldt for aldersgruppen 8. klasse til 3. G. Dette emne kan være umådelig vanskeligt og pinsomt at gå til i netop den alder, men idet man flytter fokus væk fra eleverne selv og over på filmens personer, opstår der en distance, som kan være med til nedbryde elevernes generthedsbarriere og dermed åbne for en vigtig samtale.

Handlingen
Frida (Mira Wanting) og hendes veninde (Louise Iversen) er et par 16-årige piger, som tager til København med et konkret mål: at få taget deres mødom. Særlig Frida er opsat på projektet, og hun ved lige hvad for en slags mand, hun skal finde til formålet: Han skal være erfaren, se godt ud og have røven fuld af penge. Og så er hun i øvrigt ikke interesseret i at se mere til ham, når bare ”sagen” bliver klaret.

Efter at have dresset sig op og drukket sig frisk mod til på Hovedbanegårdens toilet begiver de to piger sig ud i byen. Og her er nok af mænd at vælge mellem. Men Frida er kræsen. Da hun endelig ser en fyr, hun vil have, når han at forsvinde, inden hun kommer i aktion. Hun og veninden drager videre gennem byen og barene, indtil de midt om natten render ind i fyren, Frida så tidligere på aftenen.

Pigerne kommer i kontakt med fyren og hans to venner, som er ”modne mænd” og en hel del år ældre end Frida og hendes veninde. Nu får Fridas veninde – der hele tiden har været lidt loren ved projektet – kolde fødder. Det viser sig, at hun allerede har været i seng med én, men ikke sagde det, fordi hun vidste, Frida ville blive sur. Veninden bakker ud, mens Frida tager med fyrene hjem. Ud på nattten forfører hun sin date, og de går i seng sammen. Om morgenen finder hun ud af, at han har en kæreste, og før han vågner, lister hun af sted, ud i en solrig morgen.

Sex og kønsroller
Fridas første gang er ikke en film om en stakkels uskyldig jomfru, der får frarøvet sin mødom. Det er derimod historien om en pige med en stærk og stålsat vilje. En pige, der har taget en beslutning og fører en plan ud i livet.

Allerede første indstilling slår tonen an: På perronen bag Frida kan man se et stort reklamebillede af en nøgen mand, som griber fat i slipset på en kvinde, der er klædt i jakkesæt. Budskabet er klart: Man skal ikke forvente at se en film med traditionel kønsrollefordeling. Her er det ikke mænd, som tager, og kvinder, som bliver taget. Det er Frida, der jagter, flirter og forfører.

Både Frida og filmen har et jordnært og ikke videre romantisk syn på sex. Selv om sex og forelskelse meget ofte hænger sammen, er det ikke nødvendigvis altid sådan, fortæller filmen os. Frida er kræsen og gør meget ud af at udvælge en partner, men det handler mere om fysisk tiltrækning end noget, der kunne munde ud i kærlighed. Hendes valg bygger også på rationelle overvejelser omkring mandens erfaring og alder og kan ses som en Lolita-historie fortalt fra pigens vinkel i stedet for mandens.

Filmens seksualmoral er frigjort og moderne. Der er hverken fordømmelse eller sex-forskrækkelse i Fridas første gang. Nogle ville måske betragte Frida som ”billig”, fordi hun har et one-night-stand, men sådan er det ikke her. Filmen er åben og ligetil i sit syn på sex som noget spændende, men i bund og grund ufarligt, så længe man tænker sig om.

Der er ingen moralske pegefingre, heller ikke i forhold til kønssygdomme som AIDS. Det eneste, vi ser til noget, der har med prævention at gøre, er de nylonstrømper, Frida ved en fejl kommer til at trække i automaten på toilettet. Dér får vi at vide, at Frida er bevidst om at bruge prævention, og sådan bliver den sag sat på plads uden yderligere fokus.

Venskabet
De to centrale personer er Frida og hendes veninde. De er meget forskellige typer. Hvor Frida er den handlekraftige, hurtigtænkende, manipulerende og charmerende, er veninden den tilbageholdende, fornuftige og ”pæne” pige – for eksempel føler hun sig forpligtet over for de unge fyre, der giver dem øl, mens Frida er fløjtende ligeglad. Veninden er også den mest romantiske af de to piger. ”Man kan ikke undgå at blive forelsket i den, man gør det med, i hvert fald ikke første gang,” mener hun. Og så kan vi siden lægge to og to sammen og regne ud, at hun må være forelsket i den fyr, hun fortæller, hun har været sammen med.

Afsløringen om, at den pæne veninde er kommet frigjorte Frida i forkøbet, hvad angår sex, er en bombe under deres venskab. Pludselig forrykkes magtbalancen. Den dominerende Frida mister terræn og veninden, der tidligere har fulgt trop, får ny styrke til at sige fra og stå på egne ben. Men samtidig opdager Frida, at hun ikke behøver veninden som støtte – og bliver dermed også styrket.

Stederne
Valget af location – dvs. stedet en scene udspiller sig – har stor betydning i en film. Stedet er med til at skabe atmosfære, det kan præge historiens udvikling og få særlige karaktertræk frem hos filmens personer. Man opfører sig jo forskelligt alt efter, om man er på besøg hos gamle tante Oda eller er til fest på skolen.

Fridas første gang foregår i storbyen, nærmere bestemt et nutidigt Københavns indre by. Pigerne kommer med toget ude fra forstaden og møder storbyen som et sted, hvor mørket fortrænges af lys fra udstillingsvinduer, biler, gadelygter og neonreklamer. Her er mange mennesker, mange mænd, smilende ansigter, flirtende blikke.

Tre centrale steder i Fridas første gang er:

Toiletterne. Der er fire toiletter i filmen. De er pigerum og intime steder, hvor sandheder kommer for dagens lys. På toilettet går man til sagens kerne og føler sig fri til at sige ”bolle” og ”hold din kæft”. På toiletterne udfoldes et anti-romantisk og jordnært livssyn.

Barene er mulighedernes land, men der er spilleregler, man må følge. Her kommer mennesker i nærkontakt og sætter ”kroge” i hinanden i form af ydelser (f.eks. drinks), flirtende blikke, løfter og forslag. Det er også et sted fuld af hemmeligheder: Man behøver ikke være ærlig, man kan lyve og iscenesætte sig selv. Der er fem forskellige barer i Fridas første gang, og lyset er forskelligt i dem alle – nogle steder varmt, andre steder koldt. Natklubben er præget af stærke farver, hvilket er med til at skabe en stemning af uvirkelighed og fantastisk illusion.

Lejligheden er det private rum og ”virkelighedens” sted. Her har ting konsekvenser. Både svenskeren og den anden ven må ”betale” for aftenens udskejelser – den første bukker under for sprutten, den anden står med et forklaringsproblem over for sin kone. Frida må finde mod til endelig at fuldføre sin mission, og hendes date tager konsekvensen af at være gået med på spillet i baren og have inviteret hende med hjem.



Mere undervisningsmateriale til Overbygningen.