Filminstruktører frustreret over Filmskolen

Den Danske Filmskole er ved at blive radikalt ændret.

Allerede for et år siden kunne Filmmagasinet Ekko afsløre, at skolens rektor Vinca Wiedemann vil ændre skolen til en bachelor- og kandidatuddannelse, der følger EU’s systematiserede regler.

Nu har Filmskolen på sin hjemmeside meldt ud, at man planlægger at sammenlægge de tre separate instruktøruddannelser: fiktion, dokumentar og animation/computerspil. Det betyder, at de kunstneriske ledere i fremtiden bliver afskaffet.

Instruktørlinjerne er i dag ledet af Arne Bro (dokumentar) og Simon Jon Andreasen (animation/computerspil), mens stillingen som leder af fiktionsinstruktørlinjen – efter at have været ubesat siden 1. september – vil blive slået op i denne måned. I fremtiden skal disse lærere imidlertid ikke lede en linje, men undervise i fem fag: fortælling, iscenesættelse, billed/lyd/montage, ledelse og kulturelt entreprenørskab og æstetik.

Kulturministeren har desuden meddelt, at en tredjedel af studiepladserne for instruktører skal nedlægges. Til gengæld skal der oprettes en linje for production design, som skolens rektor har været en varm fortaler for.

Konkrete spørgsmål
Planerne har mødt modstand både på Filmskolen og i dele af den danske filmbranche. Brancheforeningen Danske Filminstruktører har hidtil ikke valgt side, men i går tog man det usædvanlige skridt at sende et brev til Filmskolens rektor.

”Debatten om Filmskolen er nået til et punkt med stor forvirring og afmagt,” lyder det i brevet fra foreningens forkvinde Christina Rosendahl og næstformand Klaus Kjeldsen.

Det er især afskaffelsen af de kunstneriske ledere, som Danske Filminstruktører er bekymret over.

”På en kunstnerisk uddannelse kan en studieordning og en række faglærere ikke stå alene, hvis man vil uddanne unikke, kunstneriske ledere,” lyder det i brevet til Vinca Wiedemann.

Brevet stiller også rektoren en række konkrete spørgsmål om skolens fremtidsplaner: ”Hvad sker der til dagligt på Filmskolen, hvilke filmiske øvelser og penneprøver er der i den nye struktur, hvor er midtvejsfilmen og de andre større produktioner?”

Ufrugtbar dialog
Brevet har Danske Filminstruktører også sendt til sine omkring 450 medlemmer i en mail, hvor foreningens bestyrelse forklarer, hvad der er baggrunden for den usædvanlige henvendelse.

Bestyrelsen oplyser, at der i 2018 har været afholdt en række møder med Vinca Wiedemann og den såkaldte Oplysningsgruppe, som har stillet sig kritiske over for rektoratets fremtidsplaner for skolen. Bestyrelsesmedlemmerne har dog været uenige om, hvorvidt det er en god idé at ændre den fireårige kunstskole til en bachelor-kandidat-uddannelse.

”Vi oplevede, at debatten var vanskeliggjort af uklare meldinger fra Filmskolen og mangel på viden om fremtidsplanerne,” skriver bestyrelsen og tilføjer, at Oplysningsgruppen har oplevet dialogen med Filmskolen som ”ufrugtbar”.

Gruppen, der har 335 medlemmer på Facebook, trak sig af samme grund fra dialogen med Filmskolen i november sidste år.

Danske Filminstruktører slutter brevet af med at invitere medlemmerne til et debatmøde mandag 4. februar og oplyser, at Vinca Wiedemann også vil deltage.

En styrkelse
Det bekræfter Vinca Wiedemann, der dog ikke ønsker at kommentere kritikken fra Danske Filminstruktører.

”Jeg vil rigtigt gerne gå i dialog med foreningen, men det vil jeg gøre direkte og ikke gennem medierne,” siger Vinca Wiedemann til Filmmagasinet Ekko.

”Det er rigtigt ærgerligt, at Oplysningsgruppen har forladt dialogen, men det er, hvad jeg har af kommentarer til det. Jeg bliver ved at søge dialog med alle de interessenter, der er omkring Filmskolen. Der er mange forskellige brancheparter, og dem gør jeg meget for at være i intens dialog med.”

Vinca Wiedemann beklager, at antallet af instruktørelever bliver beskåret, men det er en politisk afgørelse, som hun ikke har nogen indflydelse på. Til gengæld mener Wiedemann, at de ændringer, hun har foreslået, vil gøre Filmskolen stærkere.

”Vi vil styrke skolens uddannelse ved at lave en fagstruktur, hvor vi underviser i en række fag. Fremover er der ikke en enkelt person, der har eneansvaret for den studerende gennem uddannelsen. Det ansvar er rykket over i studieordningen, som det i øvrigt er på mange andre uddannelser. Vores faglærere vil blive ansvarlige for et fag i stedet for at være det for en hel uddannelse.”

Misvisende ledighedstal
Danske Filminstruktører har også skrevet til kulturminister Mette Bock.

Her udtrykker foreningen sin bekymring over, at ministeren har valgt at fjerne en tredjedel af studiepladserne til instruktører. Ifølge Filmskolens hjemmeside er ministerens argument ”de forholdsvis høje ledighedstal”.

Men det argument køber Danske Filminstruktører ikke.

”Vi mener ikke, at gængse ledighedstal er et fyldestgørende billede af instruktørstandens reelle arbejdssituation og ledighed,” skriver foreningen og anmoder kulturministeriet om at foretage ”en grundig undersøgelse af baggrunde og årsager til den påståede instruktørledighed”.

Foreningen slår på, at instruktører er tvunget til at arbejde ulønnet i den tidlige idéfase samt i lanceringen af filmen. Derfor er arbejdsløshedstallene misvisende. Instruktørerne har med andre ord masser af arbejde, men officielt står de i dele af en films tilblivelsesproces registreret som arbejdsløse, fordi de ikke kan få penge for deres filmarbejde.

”Nedbringelsen af officielle ledighedstal kan kun ske i samarbejde med Det Danske Filminstitut, tv-stationerne og produktionsmiljøet ved, at der sker en rimelig aflønning af instruktører i udviklingen og lanceringen af danske film – ikke ved at skære i antallet af instruktøruddannelsespladser på Filmskolen,” lyder Danske Filminstruktørers budskab til kulturministeren.