”Fyringerne på Filminstituttet stopper ikke her”

Det Danske Filminstitut er tvunget til at nedlægge tolv fuldtidsstillinger. Det skyldes blandt andet de omfattende økonomiske problemer ved etableringen af Filmtaget – en kulturel tagterrasse med biograf, museum og café. Det er blevet flere år forsinket og har undervejs været ramt af vandskader, skimmelsvamp og dårlige konstruktioner.

I foråret kunne Ekko fortælle, at Filminstituttet havde nedlagt fem stillinger på grund af projektet. Så foreløbigt har sytten ud af omkring 150 medarbejdere måttet forlade skuden i løbet af ganske kort tid. Det er 11,3 procent.

Både daværende administrerende direktør Claus Ladegaard og nuværende bestyrelsesleder Trine Nielsen har ellers undervejs forsikret, at Filmtaget ikke ville få radikale konsekvenser. Nu begynder der at tegne sig et billede af en stadigt voksende skandale.

Filmtaget startede ifølge Politiken som en aprilsnar på Filminstituttets egen Facebook-side. Zentropa-stifteren Peter Aalbæk Jensen mener, at spøgen aldrig nogensinde burde være blevet gjort til virkelighed.

”Jeg er sikker på, at der kommer flere fyringer. For når man starter sådan noget her, og der to gange på kort tid kommer fyringer, stopper det ikke her. Det er rent sygehusbyggeri,” siger Peter Aalbæk Jensen.

”Hvorfor skal Filminstituttet være værtshusejer på en af landets dyreste adresser midt i København? Ingen filmselskaber er indrettet så dyrt. Hvad er det for et signal, man sender til kulturpolitikkerne og omverdenen?”

”Syntesen af tosseriet er, at man beslutter sig for at lave en konkurrent til et blomstrende byliv i København. Hvis man vil brede dansk film ud til befolkningen, så gør det dog i Aalborg. Eller giv pengene til de små arthouse-biografer, der kæmper for overlevelsen.”

Når en forvalter vil være visionær
Filmtaget oven på Filminstituttet, der ligger på den eksklusive adresse Gothersgade 55 over for Kongens Have, skulle oprindelig have kostet 38,4 millioner kroner.

Mediekoncernen Egmont ejer bygningen og stod for finansieringen af byggeriet. Men da projektets omkostninger oversteg ud over 54 millioner kroner, satte man bremserne i. Filminstituttet måtte tage et lån på 30 millioner kroner for at få byggeriet gjort færdigt.

Ekstra Bladet vurderer, at den endelige udgift overstiger 150 millioner kroner, hvilket Filminstituttet dog afviser. Entreprenøren Juul & Nielsen mener at have 70 millioner kroner til gode, og det er endt i en voldgiftssag mellem entreprenøren på den ene side og Filminstituttet og Egmont på den anden.

Claus Ladegaard forlod stillingen som administrerende direktør i august – hvilket han annoncerede allerede i slutningen af sidste år – mens vicedirektøren Jakob Buhl Vestergaard, der har været tovholder på projekt Filmtaget, forlod sin stilling i stilhed kort før åbningen.

De har begge sagt, at deres afgang har været frivillig og intet har med byggeprojektet at gøre. Men den køber Peter Aalbæk Jensen ikke.

”Jeg tipper på, at Filminstituttet taber voldgiftssagen og skal af med de 70 millioner kroner til entreprenøren. Det er derfor, Claus Ladegaard og Jakob Buhl Vestergaard er smuttet. En så stor og anerkendt entreprenør har ikke lyst til at lægge sig ud med den danske stat. Hvis de stævner Filminstituttet, er det, fordi de er overbevist om, at de vil vinde,” siger Peter Aalbæk Jensen og tilføjer:

”Claus Ladegaard har altid været en forvalter – ikke en visionær leder – og Filmtaget er et grelt eksempel på, når forvaltere forsøger at være visionære. Når røgen i bageriet bliver så tyk, at man ikke kan se igennem den, stikker begge ledere af med verdens dårligste, Trump-agtige påstand om, at det intet har med Filmtaget at gøre.”

Hån mod unge talenter
Filmtaget fik en positiv modtagelse af Ekkos anmelder, men ifølge Peter Aalbæk Jensen er folk i filmbranchen ikke glade for tiltaget.

”Uden undtagelse synes alle, jeg har talt med, at det er rablende sindssygt. De opfatter det som en hån,” siger Peter Aalbæk Jensen, som deler den opfattelse.

”Du sidder 33 år gammel og kan ikke få støtte til din første spillefilm efter at have gennemført landets næstdyreste uddannelse på Den Danske Filmskole, og så ser du, hvad pengene er blevet brugt på.”

Filminstituttet modtager årligt 378 millioner kroner til filmstøtte og 127 millioner kroner til drift. Bestyrelsesleder Trine Nielsen holder fast i, at besparelserne og konsekvenserne af Filmtaget ikke vil gå ud over midlerne til Filmstøtten – kun driften.

Men den forklaring er produceren Peter Aalbæk Jensen skeptisk overfor.

”Hvis det ikke betyder noget, at man fyrer sytten medarbejdere, som svarer til i hvert fald én spillefilm om året, så har Filminstituttet været overbemandet. Hvis det ikke går ud over Filmstøtten, hvorfor har man så ikke fyret de sytten ansatte noget før? Det betyder jo bare, at man indtil nu har brugt penge på ligegyldig administration, som kunne være gået til film,” siger han.

Bermuda-trekanten
Peter Aalbæk Jensen bemærker også, at Det Danske Filminstitut i foråret fik foretaget en mistillidsundersøgelse, der gav et uhyre dårligt resultat. Det viste en presset, præstationskultur – især på grund af Filmtaget – og en udtalt mangel på tillid til den daværende ledelse.

”Da jeg blev udråbt til årets #MeToo-gangster, undersøgte Arbejdstilsynet miljøet på Zentropa, og vi fik en bedre vurdering, end medarbejderne har givet ledelsen af Filminstituttet. Det er sgu sjovt, når man tænker på, at samme ledelse havde travlt med lange ud efter mig.”

– Der er vel trods alt forskel på utilfredse, voksne medarbejdere og så din sag, der drejede sig om behandlingen af helt unge mennesker?

”Tilsynsundersøgelsen af Zentropa fyldte meget i medierne, men endte ikke engang med, at jeg fik en advarsel, mens forholdene på Filminstituttet har fået meget lidt opmærksomhed. Det er da bemærkelsesværdigt.”

– Har vi journalister og folk i filmbranchen sovet i timen, mens problemerne med Filmtaget er vokset?

”Der er en decideret usund alliance mellem Politiken, Filminstituttet og DR, som jeg – med et lån fra journalisten Jørgen Schleimann – vil kalde Bermuda-trekanten. Den forrige direktør for Filminstituttet, Henrik Bo Nielsen, er nu kulturdirektør hos DR, og Claus Ladegaard er gift med Politikens kulturredaktør, Mette Davidsen-Nielsen. Hvis man træder på det felt, rager man uklar med en hel menighed, og det er der ingen, som har lyst til.”

”Det er tankevækkende, at landets førende kulturmedie Politiken ikke har haft en eneste, stor forside om skandalen med Filmtaget. Sådan en kulturradikal avis, der kæmper for filmkunsten, burde være gået blodigt til værks. Jeg ved ikke, hvor mange helsider jeg fik, da jeg røg i gabestokken, men Politiken har indtil for nyligt ikke skrevet et kritisk ord.”

Flyt til Slagelse
Filminstituttet betaler Egmont for Filmtaget via huslejen. Oprindelig var den årlige merudgift for driften sat til 1,5 millioner kroner, men den er undervejs steget til 6,1 millioner kroner.

Læg dertil, at Filminstituttet har måttet låne 30 millioner kroner til finansiering af byggeriet og risikerer at skulle betale entreprenøren 70 millioner kroner ekstra.

”På grund af Filmtaget er Filminstituttet bundet til lejemålet i mange, mange år frem. Men i virkeligheden burde man lukke lortet og flytte til Rødovre eller Slagelse. Der er ingen grund til, at instituttet skal ligge på så dyr en adresse. Det er jo dybest set bare nogle kontorer, som lige så godt kunne ligge et billigt sted.”

– Har du selv været oppe på Filmtaget?

”Nej. Jeg kunne sagtens finde på at tage derop og sidde med en gin og tonic i hånden og nyde udsigten. Men hvorfor skal det finansieres af Kulturministeriets penge?”