García Bernal: Film skal være som et digt

Gael García Bernal er lige så meget en humørbombe i virkeligheden, som han fremstår i skikkelse af dirigenten Rodrigo i komedieserien Mozart in the Jungle, hvis fjerde sæson rammer Viaplay 9. marts 2018.

Her spiller Gael García Bernal filmens fortæller, den hævngerrige politikommissær Óscar Peluchonneau, der jagter den kommunistiske digter og politiker Pablo Neruda i 1940’ernes Chile.

Neruda er en original film, fordi instruktør Pablo Larraín ikke – som han har sagt til Ekko – ville lave en kedelig biopic om en af Sydamerikas mest kendte mænd nogensinde. Det er hans hovedrolleinderen glad for.

”Film bør ikke være totalt gennemtænkte, men noget, man bygger undervejs. Det er mere kreativt og poetisk. Og poesi og film hører sammen, ligesom en roman og en tv-serie hører sammen. En film skal være som et digt,” siger Gael García Bernal, da vi mødte ham på Cannes-festivalen, hvor filmen havde verdenspremiere.

”Man bliver ikke tvunget til at fortolke på den ene eller anden måde, som man gør i romaner, der fortæller en historie. Poesien er en rejse til det indre, ind i én selv, hvor alle fortolkninger er lige gode.”

Dyb og underholdende
39-årige Gael García Bernal slog igennem med et brag, da han i starten af tyverne spillede hovedroller i to film, der gjorde Mexico til et af verdens mest spændende filmlande: Amores perros af Alejandro G. Iñárritu og … Og din mor! af Alfonso Cuarón.

Ligesom skuespilleren er de to instruktører efterfølgende blevet store navne i Hollywood, hvor Iñárritu og Cuarón hver især har lavet prisvindere som The Revenant og Gravity.

Ifølge Gael García Bernal betyder det ikke det store, hvilket sprog der bliver talt i en film – eller hvad der overhovedet bliver sagt!

”Film handler ikke så meget om manuskriptet, for så kunne vi bare filmatisere Romeo og Julie. Det handler om instruktørens personlige point of view, og jeg leder mere efter gode instruktører end gode historier, når jeg skal udvælge roller,” fortæller Bernal.

En god instruktør har skuespilleren fundet i Pablo Larraín, som han med Neruda samarbejder med for anden gang. Bernal spiller en reklamemand i instruktørens historiske drama No fra 2012, hvor det er Chiles fortid med diktatoren Augusto Pinochet, der bliver skildret. Til sammenligning er der mere sjov i Neruda, som opfindsomt skildrer politikommissærens jagt på digteren.

”Jeg er vild med, at Neruda er dyb og kompliceret, men også sjov og underholdende. Den var en svær film at lave, men Larraín klarede den på en eller anden måde,” siger skuespilleren med et grin om sin instruktør.

”Vi snakker fast én gang om ugen. Men når han pludselig ringer og taler med en anden stemme, ved jeg, at det handler om en rolle.”

Dumme fascister
I 2004 spillede Gael García Bernal en anden revolutionær sydamerikaner, Che Guevara, i Walter Salles’ Motorcykeldagbog.

I Neruda finder han dog glæden i at spille en bitter fascist, der jagter noget, han ikke forstår. Mens digteren Pablo Neruda måtte gå under jorden i virkeligheden, er Óscar Peluchonneau filmens opfindelse.

”Vi bruger navnet, fordi det er sjovt ligesom Peter Sellers’ inspektør Clouseau. Faktisk baserer jeg normalt de karakterer, jeg spiller, på én fra min familie. Jeg har 56 fætre og kusiner bare på min mors side, så der er meget mere at trække på,” griner Gael García Bernal.

Rollen som Óscar Peluchonneau byggede skuespilleren dog på, hvad han anser som det afgørende karaktertræk for fascister.

”De er bange for at virke dumme, og netop dermed kommer de til at fremstå mere dumme. Peluchonneau er han en komisk figur. Lige før optagelserne fandt vi på, at han var søn af en luder, fordi karakteren også skulle være på jagt efter sin egen identitet. Nerudas poesi er henvendt til Peluchonneau, men han forstår den ikke.”

Brugte kærlighedsdigte som ung
Som mexicaner brugte Gael García Bernal noget tid på at sætte sig ind i Chiles historie som forarbejde til Neruda. Men den autentiske digter havde skuespilleren i forvejen et stærkt forhold til.

”Når man vokser op i den spansktalende verden, stifter man bekendtskab med Neruda,” fortæller Gael García Bernal, der som barn fandt en praktisk anvendelse for digterens poesi, der var fast pensum i skolen.

”Jeg brugte hans kærlighedsdigte til at komme i kontakt med piger. Jeg citerede ham i kærlighedsbreve, men det virkede ikke,” siger skuespilleren med endnu et grin.

”Neruda skrev dem, da han var tyve år og havde været sammen med to kvinder, men han lød, som om han var blevet skilt seks gange og havde 90 børn. Det viser hans utrolige fantasi, og siden kom hans politiske vrede og indignation til udtryk.”