Nyhed
18. apr. 2006 | 09:33

Gambler på hjul

Phie Ambos dokumentarfilm om Nicolas Winding Refn rykker ud i landet
Af Markus Bernsen

og de to instruktører rykker med.

Dokumentarfilm skal ses i provinsen, mener distributionsselskabet DOX-ON-WHEELS, der fremover vil køre film, instruktører og hovedpersoner ud til biografer og andre venues rundt om i landet, når en ny film får premiere.

Gambler, der får københavner-premiere den 20. april, følger Pusher-instruktøren Nicolas Winding Refns comeback efter en økonomisk fallit. Efter Refn floppede med den engelsksprogede Fear X, kom han i million-gæld og besluttede sig for at lave to efterfølgere til gennembrudsfilmen Pusher fra 1996.

Trækplastre
Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX står bag det nye projekt, der skal sprede interessen for dokumentarfilm til provinsen gennem reklame og premiere-events, hvor publikum kan møde folk som Phie Ambo og Nicolas Winding Refn i deres lokale biograf.

CPH:DOX planlægger et tour-program for de enkelte film og hjælper med reklame og markedsføring i premiere-byerne. Målet er at gøre dokumentarfilm til trækplastre i alle danske biografer — ikke kun i storbyerne.

Også Anne Wivel tager sin Grønlandsfilm, Menneskenes land, rundt i landet med DOX-ON-WHEELS. Over den næste måned får filmen premiere i blandt andet Ry Biograf, Humle bio i Humlebæk og Biffen i Ålborg.

Siden festivalen debuterede for tre år siden, har CPH:DOX haft stor succes med at vise film i København, Malmø og Århus, og sidste år løste 20.000 besøgende billet.

Se mere om  på  og læs også Lars Movins interview med Anne Wivel fra EKKO#32.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko