Tendens: Gamle serier på nye flasker

Nettet nærmest eksploderede tidligere i år, da et fredeligt fotografi af David Schwimmer, Jennifer Aniston, Courteney Cox, Lisa Kudrow og Matt LeBlanc dukkede op på nyhedssider.

Det var prydet med sensationelle overskrifter som ”Watch the First Footage of NBC Friends Reunion” og ”A FriendsReunion is finally happening!”

Fem af de seks venner fra Marta Kauffmann og David Cranes populære sitcom samlet i ét billede syntes at være bevis på en genfødsel.

Men allerede i slutningen af januar afblæste talrige medier projektet og punkterede boblen af forventninger, som de selv havde pustet varm luft i. Det virtuelle fanmiljø emmede af massiv skuffelse. 

Afstøver fordums succeser
Ligesom Hollywood i stor stil har givet efter for fristelsen til at genoplive film om superhelte og gamle hits som Mad Max og Ghostbusters, er tv-industrien i løbet af de seneste år begyndt at afstøve fordums succeser og relancere dem i en opdateret, men autentisk indpakning.

I januar kunne forventningsfulde fans verden over endelig få forløst deres hang til mystik, da tiende sæson af den amerikanske sci-fi-serie X-Files fik premiere. Og en måned efter havde Fuller House, en genoplivning af ABC’s populære familie-sitcom Full House, premiere på Netflix.

Samtidig annonceres lignende projekter på stribe.

Netflix har længe haft en fortsættelse af dramedy-serien Gilmore Girls i støbeskeen, mens FOX i januar måned kunne bekræfte, at Prison Break og Michael Scofield genopstår til en ny sæson af fængselsserien.

Will Smith skulle sågar brygge på en reboot af sit eget gennembrud, komedieserien Rap Fyr i L.A.

Tilbage til Twin Peaks
Og så er der David Lynch og hans mytologiske bjergby.

I 2014 kom det frem, at auteur-instruktøren arbejdede på en ny sæson af Twin Peaks, og lige siden har dedikerede fans måttet vente i pinefuld spænding.Premieren på tredje sæson er blevet udskudt nogle gange, og den står nu til at få premiere i 2017.

De voksende forventninger akkompagneres naturligvis af frygten for en ærgerlig fiasko. Alle disse genoplivninger vækker dog umiddelbart eufori hos fans, der længes efter et gensyn med deres yndlingsserier.

Men hvorfor vil vi så gerne have mere af det samme?

Nostalgi og tryghed
Producenternes agenda er formentlig rodfæstet i økonomiske spekulationer.

De populære titler vil med al sandsynlighed tiltrække et publikum af anseelig størrelse, hvilket mindsker risikoen for økonomiske tab. Og for seerne er det velsagtens en blanding af nostalgisk klæde og trygheden ved det velkendte. 

Når vi om aftenen sidder med det elektroniske overflødighedshorn af kulturtilbud i skødet, bliver vi måske udmattede af de mange titler, der flimrer over skærmen i streamingtjenesternes uendelige kataloger.

Og hvorfor så ikke vælge et morsomt gensyn med vanvittige familien Bluth fra Arrested Development? Eller lade sig opsluge af gode gamle Dana Scully og Fox Mulders hårrejsende detektivarbejde? Eller vende tilbage til lille, idylliske Stars Hollow, hvor Lorelai og Rory Gilmore endnu trygt residerer? 

Desværre er gensynet langt fra altid en fornøjelse.

Man gør en serie fortræd
Fuller House blev sablet ned af anmelderne, og Ekkos Nicki Bruun, der ikke selv havde set originalserien, var bestemt ikke begejstret:

”Vi tager ingen chancer og føler med de indviede, for hvem serien må føles som at se nogen forgribe sig på et familiemedlem. For os andre er det bare en serie, der aldrig skulle have været lavet.”

Tiende sæson af X-Files kunne heller ikke måle sig med originalen, og kultserien havde, som anmelder Brian Petersen skriver, ”stået sig bedre med et rigtigt reboot, hvis handling pegede fremad i stedet for tilbage”.

Desuden var 90210, en slags sequel-reboot af 90’ernes ungdomshit Beverly Hills, 90210, også en lunken blanding af fortid og nutid. Forventede man berusende ungdomsnostalgi, gik man forgæves.

Som et sørgeligt ekko fra originalen har man febrilsk valgt at opdatere den gamle kendingsmelodi til sjæleløs muzak.

Gammelt og nyt på én gang
Der er unægteligt et paradoks i, at publikum helst vil have hele det originale skuespillerensemble, den samme, velkendte humor og den helt rigtige atmosfære.

Men samtidig skal karaktererne helst ikke være blevet gamle og kedelige, så serien pludselig vidner om den forgængelighed, man netop søger væk fra i gensynet med de gamle serievenner. 

Det problem håndterede man ganske originalt i den Netflix-serie, som er baseret på kultfilmen Wet Hot American Summer fra 2001.

De gamle skuespillere fik simpelthen deres fjollede ungdommelige kostumer på og skulle på grotesk vis forestille teenagere trods tydeligt vigende hårgrænser og dårligt camouflerede rynker.

Det gik fuldkommen i spænd med filmoriginalens særegne humor.

Nogle venner skal blive væk
Første sæson af Fargo havde premiere i 2014, og den følger nye personer og historier i Minnesotas blodige vintersletter.

Ganske originalt er serien skabt som en antologi, så hver sæson foregår i sin egen æra med andre karakterer end i den foregående – dog altid forbundne af en subtil rød tråd. Der arbejdes i øjeblikket på en tredje sæson, der dog ikke får premiere før 2017, da man må vente på den brutale Minnesota-vinter.

Om David Lynch lykkes med sit Twin Peaks-projekt, kan vi endnu kun gisne om.

Men nogle serier er bare fanget i deres egen tid og skal ikke tøs op. Vi skal nok være glade for, at Friends indtil videre forbliver uberørt.

Som Matt LeBlanc meget fornuftigt sagde til Entertainment Weekly tilbage i 2012: ”Jeg har ikke lyst til at se gamle-Joey.”