Gena Rowlands’ karisma overgik alt
Den indflydelsesrige skuespiller Gena Rowlands er gået bort 94 år gammel.
Hun kendes især for sine mange samarbejder med ægtemanden John Cassavetes i blandt andre En kvinde under indflydelse (1974) og Gloria (1980).
Sønnen Nick Cassavetes – som er instruktør – fortalte i juni til Entertainment Weekly, at hans mor led af Alzheimers. Hans agent bekræfter nu over for Variety, at Rowlands er død i sit hjem i Indian Wells, Californien.
Virginia Cathryn Rowlands, som hun er døbt, voksede op i en familie med en walisisk-amerikansk bankmand til far og en hjemmegående mor i en landsby i Wisconsin.
Som ung studerede hun først på University of Wisconsin, men flyttede undervejs til New York City for at læse på The American Academy of Dramatic Arts. Her mødte hun John Cassavetes, som hun giftede sig med i 1954.
Op igennem 1950’erne spillede hun med i flere populære teaterstykker på Broadway, inden hun filmdebuterede som 28-årig i den letbenede romantiske komedie The High Cost of Loving.
I westernfilmen Lonely Are the Brave fra 1962 spiller hun en stærk kvinde over for Kirk Douglas. Men den store succes kom først, da ægtemanden John Cassavetes begyndte at caste hende i sin film, hvor hun passer som fod i hose.
Her fik hun mulighed for at bruge sin særlige tæft for neurotiske, uforudsigelige karakterer langt fra 60’ernes yndige kvindeideal.
Neuroser slippes fri
Parrets første film sammen blev A Child Is Waiting (1963). Her spiller Rowlands mor til et barn med et mentalt handikap, som Judy Garlands hovedrolle forsøger at hjælpe.
I alt nåede Gena Rowlands og John Cassavetes at lave ti film sammen, og også Rowlands mor fik roller i tre af filmene under kunstnernavnet Lady Rowlands.
Gena Rowlands’ mest berømte roller er En kvinde under indflydelse, hvor hun for alvor slipper neuroserne fri som en psykisk syg mor i alvorlig konflikt med sin ægtemand, og Gloria, hvor hun sammen med en lille dreng flygter fra sin gangster-ekskæreste og hans bande.
Sidstnævnte vandt Guldløven på filmfestivalen i Venedig, og begge roller fik hende nomineret til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle.
Gena Rowlands var dog langt fra begrænset til sin mands film, og i løbet af 80’erne nåede hun at arbejde sammen med blandt andre Woody Allen i En anden kvinde og Paul Schrader i Light of Day.
Få penge, mange følelser
Gena Rowlands og hendes film med John Cassavetes fik stor betydning for den danske dogmebevægelse, som triumferende blev skudt i gang med Festen og Idioterne i 1998.
Nick Cassavetes har fortalt, at hans far også arbejdede om natten i deres hjem, og sønnike var ved at falde over kablerne, når han stod op om morgenen. Denne fandenivoldske independent-ånd inspirerede en hel generation af instruktører som Lars von Trier, Thomas Vinterberg, Ole Christian Madsen og Lone Scherfig.
Lederen af Filmskolens manuskriptlinje, Mogens Rukov, præsenterede ægteparrets film for sine elever. Cassevetes var en rollemodel, fordi han formåede at lave karakterbårne dramaer for få penge og uden indblanding fra de store selskaber, der har profit for øje.
Dogme-manifestet var i bund og grund cassavetesk med sine forbud mod kunstige greb og overfladisk handling, fokus på improvisation og et bevægeligt kamera, der kunne gribe de autentiske øjeblikke.
Paprika Steen, der medvirker i både Festen og Idioterne, har flere gange fortalt, at Gena Rowlands er hendes forbillede. Den amerikanske skuespillers hudløshed, intensitet og uforudsigelighed foran kameraet slog benene væk under unge Paprika.
Inspirationen kan man især se i Martin Zandvliets Applaus (2012), hvor hun i bedste Rowlands-stil skaber et uforglemmeligt kvindeportræt som en skuespiller, der kæmper med alkoholen, kærligheden og, ja, livet. Men også hendes skildring af forfatteren Tove Ditlevsen i ægteskabsdramaet Toves værelse (2023), hvor følelserne slår gnister, står i gæld til Rowlands.
Fire Emmy-priser
John Cassavetes døde længe før sin hustru, i 1989, men Gena Rowlands fortsatte med at arbejde med sin familie.
Parrets tre børn – Nick, Alexandra og Zoe – blev alle instruktører, og mange vil huske Gena Rowlands som den ældre udgave af Rachel McAdams’ karakter i Nick Cassavetes’ romantiske hit The Notebook fra 2004.
Hun spiller en mindre rolle i indiefilmen Broken English (2007), som Zoe Cassavetes instruerede.
Selv om det især er filmrollerne, hun vil blive husket for, var Gena Rowlands også en ivrig tv-skuespiller med fire Emmy-priser under bæltet.
Blandt andet for sin hovedrolle i tv-filmen The Betty Ford Story (1987), hvor hun gør det ud for den tidligere amerikanske førstedame. Hun vandt prisen for bedste birolle i HBO-filmen Hysterical Blindness fra 2003, hvor hun spiller mor til Uma Thurmans halvblinde hovedrolle.
I 2012 giftede hun sig igen med den pensionerede forretningsmand Robert Forrest.
Gena Rowlands’ sidste filmrolle blev i den ungarsk-amerikanske komedie Six Dance Lessons in Six Weeks fra 2014. Året efter meddelte den dengang 85-årige skuespiller, at hun gik på pension.
Hun efterlader sig ægtemanden Robert Forrest, børnene Nick Cassavetes, Zoe Cassavetes og Alexandra Cassavetes samt flere børnebørn.
Kommentarer