Gensyn med James Cagney

Skuespilleren James Cagney var på film kendt som psykopat, voldsmand og egoist. Men uden for lærredet var han et helt andet menneske.  

”Cagneys evne til at vise tårer både offentligt og privat, som for eksempel ved synet af et smukt ballettrin, er særligt rørende, fordi det stred imod kerneværdien i hans filmpersona.”

Det skriver filmkritikeren Scott Berman i en Ekko-artikel, som varmer op til en serie af Cagney-film i Cinemateket i København til oktober.   

De maniske anfald
James Cagney regnes for en af filmhistoriens største skuespillere. Han brød igennem som gangster i Public Enemy (1931), vandt en Oscar for sin rolle i musikfilmen Yankee Doodle Dandy (1942) og fik – efter mange års fravær – et opsigtsvækkende comeback som politidirektør i Ragtime (1981).

Cagney har inspireret skuespillere som Marlon Brando, Robert De Niro og Sean Penn. Berømt er hans maniske anfald, ikke mindst scenen i White Heat (1949), hvor han spiller den kriminelle Cody, der bryder sammen ved nyheden om sin mors død.

”Han fortalte, at han havde baseret skrigene på sin fars anfald,” skriver Scott Berman om Cagney, der voksede op med en alkoholiseret far.