Prisuddelingens vindere og tabere
Det blev i weekenden ikke til en Golden Globe for Thomas Vinterberg og co.
Druk ligner dog stadig en Oscar-favorit, når filmbranchens mest eftertragtede statuetter skal uddeles i april.
Og selv om det ikke blev til sejr for Ekkos forsidestjerne Frances McDormand, var det alligevel en stor aften for filmen, hun spiller hovedrollen i og er producer på.
Nomadland vandt nemlig for bedste drama foran David Fincher og Aaron Sorkins store Netflix-film Mank og The Trial of the Chicago 7.
I komedie-kategorien blev provokatøren Sacha Baron Cohen den store sejrherre. Han nappede skuespilprisen for rollen som den grænseløse journalist Borat i Borat Subsequent Moviefilm, der også vandt for bedste film.
På tv-siden blev Netflix den store vinder med ti priser. Det royale drama The Crown vandt for bedste dramaserie og flere skuespilpriser, mens skakfortællingen Dronninggambit sejrede for bedste miniserie og hovedrolleindehaveren Anya Taylor-Joy modtog en pris.
Se alle vinderne nederst i artiklen!
Mange sorte vindere
Hollywood Foreign Press Association – der står for Golden Globe-uddelingen – blev kort inden årets prisfest ramt af hårde anklager.
Kritikersammenslutningen består af journalister fra hele verden, som er bosat i Los Angeles og skriver for forskellige publikationer. En af dem er danske Tina Jøhnk Christensen, der skriver for Ekko.
Men blandt de 87 medlemmer er der ikke ét sort menneske, kunne avisen Los Angeles Times afsløre. Det vakte debat, som faktisk overskyggede anklager om, at nogle medlemmer øjensynligt lod sig bestikke med luksuriøse ture betalt af distributører og producenter bag film og serier.
Om racismebeskyldningerne nåede at have effekt skal være usagt, men faktisk var omkring 30 procent af vinderne ved Golden Globe-uddelingen ikke-hvide.
Kinesiske Chloé Zhao vandt prisen for bedste instruktør med Nomadland. Danske (og kridhvide) Druk måtte se sig slået af den amerikansk producerede, men koreansk-sprogede Minari i kampen om bedste ikke-engelsksprogede film.
Og på skuespilfronten var der adskillige sorte vindere fra både USA og England.
Nyligt afdøde Chadwick Boseman vandt for sin rolle som jazzmusiker i Netflix-filmen Ma Rainey’s Black Bottom, mens Andra Day sejrede for et andet musiker-portræt som titelpersonen i The United States Vs. Billie Holiday.
Britiske Daniel Kaluuya snuppede prisen for bedste mandlige birolle i en film for præstationen som sort aktivist i Judas and the Black Messiah. Og hans landsmand John Boyega vandt for rollen som politimand i Red, White and Blue, der er en af fem film i Steve McQueens skelsættende antologiserie Small Axe.
Endelig blev det også til en pris for Jon Batiste, der sammen med Trent Reznor og Atticus Ross stod bag musikken i Pixar-filmen Sjæl, som også vandt for bedste animation.
Kæmpe seerfiasko
Golden Globe-uddelingen er blevet den mindst sete i den tid, prisfesten er blevet vist på den store tv-kanal NBC, der købte rettighederne i 1990’erne.
Hele 60 procent faldt seertallet sammenlignet med sidste år, hvor atten millioner så med, skriver amerikanske medier. I år var tallet omkring syv millioner seere.
Værterne Tina Fey og Amy Poehler – som var i henholdsvis New York og Los Angeles, mens de styrede showet rundt på Zoom til vindernes hjem – formåede heller ikke at gøre den virtuelle fest interessant.
Det har uden tvivl givet folkene bag Oscar-uddelingen noget at gruble over.
Fra folks corona-nedlukkede hjem har publikum al tid i verden til at se prisuddelinger i stuen. Men giver det overhovedet nogen mening, når alle stjernerne ikke kan mødes i den virkelige verden?
Golden Globe 2021
Bedste film: Drama
VINDER: Nomadland
The Father
Mank
Promising Young Woman
The Trial of the Chicago 7
Bedste film: Komedie eller musical
VINDER: Borat Subsequent Moviefilm
Hamilton
Music
Palm Springs
The Prom
Bedste instruktør
VINDER: Chloé Zhao, Nomadland
Emerald Fennell, Promising Young Woman
David Fincher, Mank
Regina King, One Night in Miami
Aaron Sorkin, The Trial of the Chicago 7
Bedste manuskript
VINDER: The Trial of the Chicago 7, Aaron Sorkin
Promising Young Woman, Emerald Fennell
Mank, Jack Fincher
The Father, Florian Zeller, Christopher Hampton
Nomadland, Chloe Zhao
Bedste mandlige hovedrolle: Drama
VINDER: Chadwick Boseman, Ma Rainey’s Black Bottom
Riz Ahmed, Sound of Metal
Anthony Hopkins, The Father
Gary Oldman, Mank
Tahar Rahim, The Mauritanian
Bedste kvindelige hovedrolle: Drama
VINDER: Andra Day, The United States vs. Billie Holiday
Viola Davis, Ma Rainey’s Black Bottom
Vanessa Kirby, Pieces of a Woman
Frances McDormand, Nomadland
Carey Mulligan, Promising Young Woman
Bedste mandlige hovedrolle: Komedie eller musical
VINDER: Sacha Baron Cohen, Borat Subsequent Moviefilm
James Corden, The Prom
Lin-Manuel Miranda, Hamilton
Dev Patel, The Personal History of David Copperfield
Andy Samberg, Palm Springs
Bedste kvindelige hovedrolle: Komedie eller musical
VINDER: Rosamund Pike, I Care a Lot
Maria Bakalova, Borat Subsequent Moviefilm
Kate Hudson, Music
Michelle Pfeiffer, French Exit
Anya Taylor-Joy, Emma
Bedste mandlige birolle
VINDER: Daniel Kaluuya, Judas and the Black Messiah
Sacha Baron Cohen, The Trial of the Chicago 7
Jared Leto, The Little Things
Bill Murray, On the Rocks
Leslie Odom, Jr., One Night in Miami
Bedste kvindelige birolle
VINDER: Jodie Foster, The Mauritanian
Glenn Close, Hillbilly Elegy
Olivia Colman, The Father
Amanda Seyfried, Mank
Helena Zengel, News of the World
Bedste ikke-engelsksprogede film
VINDER: Minari
Druk
La Llorona
The Life Ahead
Two of Us
Bedste animationsfilm
VINDER: Soul
The Croods: A New Age
Onward
Over the Moon
Wolfwalkers
Bedste originale musik
VINDER: Soul, Trent Reznor, Atticus Ross, Jon Batiste
The Midnight Sky, Alexandre Desplat
Tenet, Ludwig Göransson
News of the World, James Newton Howard
Mank, Trent Reznor, Atticus Ross
Bedste originale sang
VINDER: Io Si (Seen), The Life Ahead
Fight for You, Judas and the Black Messiah
Hear My Voice, The Trial of the Chicago 7
Speak Now, One Night in Miami
Tigress & Tweed, The United States vs. Billie Holliday
Bedste tv-serie: Drama
VINDER: The Crown
Lovecraft Country
The Mandalorian
Ozark
Ratched
Bedste tv-serie: Komedie eller musical
VINDER: Schitt’s Creek
Emily in Paris
The Flight Attendant
The Great
Ted Lasso
Bedste tv-film eller miniserie
VINDER: The Queen’s Gambit
Normal People
Small Axe
The Undoing
Unorthodox
Bedste mandlige skuespiller i en tv-serie: Drama
VINDER: Josh O’Connor, The Crown
Jason Bateman, Ozark
Bob Odenkirk, Better Call Saul
Al Pacino, Hunters
Matthew Rhys, Perry Mason
Bedste kvindelige skuespiller i en tv-serie: Drama
VINDER: Emma Corrin, The Crown
Olivia Colman, The Crown
Jodie Comer, Killing Eve
Laura Linney, Ozark
Sarah Paulson, Ratched
Bedste mandlige skuespiller i en tv-serie: Komedie eller musical
VINDER: Jason Sudeikis, Ted Lasso
Don Cheadle, Black Monday
Nicholas Hoult, The Great
Eugene Levy, Schitt’s Creek
Ramy Youssef, Ramy
Bedste kvindelige skuespiller i en tv-serie: Komedie eller musical
VINDER: Catherine O’Hara, Schitt’s Creek
Lily Collins, Emily in Paris
Kaley Cuoco, The Flight Attendant
Elle Fanning, The Great
Jane Levy, Zoey’s Extraordinary Playlist
Bedste mandlige skuespiller i en tv-film eller miniserie
VINDER: Mark Ruffalo, I Know This Much Is True
Bryan Cranston, Your Honor
Jeff Daniels, The Comey Rule
Hugh Grant, The Undoing
Ethan Hawke, The Good Lord Bird
Bedste kvindelige skuespiller i en tv-film eller miniserie
VINDER: Anya Taylor-Joy, The Queen’s Gambit
Cate Blanchett, Mrs. America
Daisy Edgar-Jones, Normal People
Shira Haas, Unorthodox
Nicole Kidman, The Undoing
Bedste mandlige birolle i en tv-film eller miniserie
VINDER: John Boyega, Small Axe
Brendan Gleeson, The Comey Rule
Dan Levy, Schitt’s Creek
Jim Parsons, Hollywood
Donald Sutherland, The Undoing
Bedste kvindelige birolle i en tv-film eller miniserie
VINDER: Gillian Anderson, The Crown
Helena Bonham Carter, The Crown
Julia Garner, Ozark
Annie Murphy, Schitt’s Creek
Cynthia Nixon, Ratched
Kommentarer