Google profiterer på filmtyve

I løbet af femten minutters internetsøgning har Filmmagasinet Ekko fundet 31 piratkopierede film på webportalen YouTube, hvor brugerne kan dele materiale.

Det gælder danske titler som de nyere krigsfilm Under sandet og 9. april. Her er også Fenar Ahmads Underverden, Bodil-vinderen R, westerndramaet The Salvation med Mads Mikkelsen, familiefilmene Antboy og Busters verden samt Thomas Vinterbergs mesterværk Festen.

Men også store internationale film som David Lynch’ Blue Velvet, David Finchers Fight Club, Tarantinos Death Proof, Sergio Leones Den gode, den onde og den grusomme samt nyere titler som Spielbergs Oscar-nominerede The Post med Meryl Streep og Tom Hanks og The Hitman’s Bodyguard med Ryan Reynolds og Samuel L. Jackson.

Flest visninger har Leones klassiker fået med 4,3 millioner. YouTube foreslår selv via sin algoritme flere piratkopierede film, så seeren bliver guidet til en endeløs mængde af illegal underholdning.

Pirateri er et stort problem for filmbranchen, der hvert år mister milliarder af kroner på ulovlig distribution af deres film.

Normalt huserer filmtyvene på lyssky sider i internettets afkroge, men her foregår det helt offentligt på verdens største videoplatform, hvor ingen har dårlig samvittighed over at surfe rundt.

Producenten bag Underverden fra 2017 er rystet over, at selskabets film ligger på YouTube.

”Det er rigtigt trist, når vores film er tilgængelig på andre streamingtjenester, hvor vi faktisk får betaling for vores arbejde. YouTube må have et ansvar for, at de beskytter vores rettigheder, så den slags ting ikke sker,” siger Jacob Jarek fra Profile Pictures.

Se listen med de 31 ulovlige film under artiklen!

Afdød general spøger
Filmene er illegalt lagt op af mennesker under falske brugernavne som ”Paul von Hindenburg”, en tysk general, der døde af lungekræft i 1934.

Eller ”Terry Moore”, som næppe er identisk med den 91-årige stjerneskuespiller, der blev Oscar-nomineret for Kom tilbage, lille Sheba fra 1952, og i hvert fald ikke har rettighederne til Zentropa-filmen The Salvation.

Der er også en åbenlys piratprofil, som uden omsvøb kalder sig ”Free Cinema”. Kanalen har 5.160 abonnenter, og Fellinis mesterværk 8½ har fået over 48.500 visninger.

Thomas Vinterbergs dogmefilm Festen kunne findes på YouTube med spanske undertekster og under titlen La Celebración.

Nogle brugere lægger film ud i deres eget, borgerlige navn. Nepalesiske Sudhan Mahat, der har et profilbillede af to børn foran et akvarium, eksisterer øjensynligt i virkeligheden. Men rettighederne til Tarkovskijs Den yderste dom og Akira Kurosawas drømme har han næppe.

Brugerne ripper typisk filmen fra en dvd eller kopierer den fra en lovlig streamingtjeneste. Men selv om man har købt dvd’en eller betalt for at se den på en streamingtjeneste, er det overhovedet ikke tilladt at dele den på YouTube.

”Det er hævet over enhver tvivl, at det er ulovligt at lægge film op på YouTube, man ikke selv har rettighederne til,” siger Peter Schønning, der er jurist og ekspert i ophavsretslov.

Hæleri på Rådhuspladsen
YouTube er en platform, hvor almindelige mennesker fra hele verden kan dele næsten alt med hinanden – fra kattevideoer over strikkeopskrifter til videodagbøger.

Det er også en platform, som benyttes af virksomheder til at gøre reklame for deres produkter. Filmselskaber bruger i stor stil YouTube til at distribuere trailers.

Porno og voldsterror er forbudt på platformen og fjernes med det samme. YouTube fjernede også for nyligt over night dansk musik fra platformen, da man ikke havde kunnet blive enige med musikernes forening Koda om en ny betalingsaftale.

Så nogle ting kan fjernes med et fingerknips.

Men i tilfældet med ulovlige kopier af film kan brugerne kvit og frit lægge en hvilken som helst spillefilm op, uden at YouTube reagerer eller kræver dokumentation for, at vedkommende har rettighederne til filmen.

Og der sker ingenting, før rettighedshaveren gør YouTube opmærksom på, at han eller hun ejer filmen. På den måde bliver platformen et slaraffenland for filmtyve.

”Det ville være utænkeligt, at DR viser film, uden at tv-stationen først tjekkede ophavsrettighederne,” siger en filmkilde, der ønsker at være anonym.

”YouTube er en slags hæler. Det svarer til, at en person opretter en bod på Rådhuspladsen, hvor han sælger stjålne varer, og Københavns Kommune får en procent af indtægten. Først når en kvinde kommer forbi og tilfældigvis opdager, at det er hendes stjålne taske, der bliver solgt, beder kommunen tyven om at levere tasken tilbage. Men det får ellers ingen konsekvenser, og forretningen fortsætter.

Fordeling af pengene
Når YouTube har fået forelagt dokumentation for ejerskabet af filmen, bliver den fjernet. Men inden det sker, har både brugeren og YouTube nået at tjene penge på den ulovligt uploadede film.

Indtægterne kommer fra de reklamer, der vises før og nogle gange undervejs i filmen. Brugeren får 55 procent og YouTube 45 procent af pengene, hver gang der bliver klikket på filmen.

Med annoncering på YouTube er filmselskaberne ironisk nok selv med til at finansiere de tyveknægte, der krænker deres rettigheder.

Man betaler ikke for at se Antboy ulovligt på YouTube, men techgiganten og uploaderen tjener penge ved at have reklamer for blandt andet McDonald’s undervejs i filmen.

Det vides ikke, hvor mange penge YouTube tjener på ulovlighederne, men der er tale om et betydeligt beløb, vurderer branchefolk.

YouTube blev lanceret i 2005 og året efter købt af techgiganten Google for 10,4 milliarder kroner. I dag vurderes platformen at være 1,9 billion kroner værd, skriver Business Insider.

Alene sidste år omsatte YouTube for 95,7 milliarder kroner på annoncer. Mere end halvdelen af de betales tilbage til brugeren og rettighedshavere.

Huller i systemet
”Har I fundet Under sandet og 9. april? Det er helt utroligt. Det burde ikke kunne lade sig gøre. Dem tager jeg ned med det samme, når jeg er færdig med at snakke med dig,” siger Mads Jørgensen, advokat for Nordisk Film.

Som landets største filmselskab er Nordisk Film tilmeldt YouTubes såkaldte Content ID-system.

Rettighedshaveren skal sende sin film til YouTube, som tager et slags fingeraftryk af filmen. Det betyder, at platformens maskinteknologi kan genkende filmen, når en bruger forsøger at lægge den op.

YouTube kan – afhængig af rettighedshaveren – enten blokere for indholdet eller sørge for, at den del af annonceindtægten, som brugeren ville have fået, tilgår rettighedshaveren.

Mads Jørgensen er relativt godt tilfreds med Content ID, men det er ikke fejlfrit, som eksemplerne med Under sandet og 9. april viser.

Sisyfosarbejde
Det bekræfter direktør Anders Kjærhauge fra Zentropa Film, der også har adgang til Content ID, fordi Nordisk Film er medejere af selskabet.

”Content ID-systemet fungerer ikke optimalt. Vi arbejder en del på at få vores film fjernet, men så kommer de bare op igen. Det er et sisyfosarbejde,” siger han som kommentar til, at vi har fundet Zentropas The Salvation på YouTube.

Der findes da også deltaljerede instruktionsvideoer, som viser brugerne, hvordan man kan omgå systemet. Videoerne ligger ironisk nok på YouTube, der ikke har fundet anledning til at fjerne dem.

Det står i skærende kontrast til YouTubes moralkodeks, når det handler om vold og porno.

I Danmark kan man leje og købe film gennem YouTube og Google Play for henholdsvis 39 og 89 kroner. I vores søgen efter ulovlige film fandt vi absurde eksempler på, at YouTube reklamerer for leje af for eksempel Antboy ved siden af en gratis piratkopi af filmen.

Teknologien kan med andre godt opfange, at den ulovligt uploadede version er identisk med den lovlige lejeversion. Alligevel fjerner YouTube ikke den ulovlige.

Ineffektive værktøjer
Maria Fredenslund er direktør i RettighedsAlliancen, der hjælper danske producenter med at beskytte deres ophavsrettigheder.

Hun mener ikke, at YouTube gør nok for at rense platformen for ulovligt uploadede spillefilm.

”Jeg synes ikke, at YouTube stiller effektive håndhævelsesværktøjer til rådighed. YouTube er forpligtet til at fjerne indhold, der ikke må være der. Den forpligtelse synes jeg ikke, de lever op til,” siger hun.

Kan YouTube drages til juridisk ansvar for, hvad der ligger på deres platform? Det er i øjeblikket ved at blive undersøgt i en sag ved EU-domstolen.

”Afgørelsen vil sammen med et nyt EU-direktiv danne præcedens for, om techgiganten bryder loven, så længe de ikke udviser en høj indsats i samarbejde med rettighedshaverne for at fjerne filmene på deres platform,” siger Maria Frydenslund.

Set med Fredenslunds øjne er det væsentligste problem, at kun de største filmproducenter har adgang til Content ID-systemet. Herhjemme drejer det sig om Nordisk Film og Zentropa samt SF Studios via moderselskabet i Sverige.

Det betyder, at mindre producenter i princippet måned for måned skal sidde og holde øje med, om deres film bliver lagt op på YouTube. Det er ikke alene tidskrævende på en tjeneste, hvor der hvert minut bliver uploadet omkring 500 timers materiale. Det kan også være sin sag at finde frem til en bestemt film blandt milliarder af videoer.

Og det er sjældent nok at søge på en titel.

I mange tilfælde skal man bruge andre søgenavne, når man vil finde en film. Filmtyven kan eksempelvis have lagt filmen op med hovedrolleindehaverens navn eller camoufleret den med et helt andet navn.

Rigidt system
Hvis producenten opdager en af sine film på YouTube, kan han eller hun henvende sig til RettighedsAlliancen, som så vil bede YouTube om at fjerne filmen.

For heller ikke RettighedsAlliancen har adgang til Content ID. Man har forsøgt siden 2017, men er blevet afvist, fordi det er en nonprofit-organisation, som håndterer flere typer af rettigheder.

”Vi passer ikke ind i YouTubes rigide system, der er lavet til big business. De er ikke vant til en størrelse som os fra sådan et lille land. Men i det hele taget er systemet enormt uretfærdigt,” siger Maria Fredenslund.

Noget paradoksalt bliver man foreslået at købe eller leje The Hitman’s Bodyguard med Samuel L. Jackson, mens en illegal udgave af filmen spiller på den enorme streamingtjeneste.

Google tager stilling til, om et selskab har kompetencen til at kunne håndtere det juridiske ansvar at være med i Content ID-ordningen. Det har Nordisk Film, men de fleste danske filmselskaber er for små.

”Man skal i princippet have én til at sidde og administrere det. Store filmproducenter har bedre muligheder, men selv de kan komme til kort. Og de mindre filmselskaber falder helt igennem. De har ikke en jordisk chance.”

Værn om danske værdier
Et eksempel er Robert-vinderen Jesper Jargil. Hans dokumentar De ydmygede, der skildrer tilblivelsen af Lars von Triers dogmefilm Idioterne, er blevet vist 14,5 millioner gange på YouTube – uden rettighedshaveren Jargils accept.

”Jeg er helt chokeret. Havde jeg vidst, at filmen ligger på YouTube, havde jeg gjort noget ved det,” siger instruktøren.

Hvis De ydmygede var blevet lejet legalt til en pris af 39 kroner, havde det givet en indtægt på 565 millioner kroner.

”Hold da fest,” siger Jesper Jargil. ”Men får jeg adgang til nogle af de penge, som filmen har genereret i reklameindtægter? Jeg kunne bestemt godt bruge dem.”

Efter vores henvendelse har den danske RettighedsAlliancen hjulpet Jesper Jargil med at få filmen fjernet fra YouTube. Pengene kan han kigge langt efter.

Maria Fredenslund håber, at YouTube stepper gevaldigt op.

”Ophavsretskrænkelser er både ulovligt og meget alvorligt. Der er jo heller ikke forretninger, hvor du kan hive varerne ned fra hylderne uden at betale. Vi skal huske på, at der for de danske producenter og kunstnere kan være ganske vidtrækkende økonomiske konsekvenser for ulovlig distribution af deres indhold. Vi skal værne om dansk kultur.”

Høj regulering
Jesper Vangkilde er dansk kommunikationschef hos Google, der ejer YouTube. Han har før interviewet bedt om at undersøge vores liste med 31 illegale film, som vi derfor har sendt.

– Er de illegale film, der ligger på YouTube, ikke i sidste ende Googles ansvar?

”YouTube er en åben platform, der giver alle mennesker i verden mulighed for at uploade materiale. Og så giver YouTube rettighedshaverne mulighed for at bestemme, hvad der skal ske med materialet. De kan tjene penge på det, blokere videoen eller få yderligere viden om dem, der ser videoen. Jeg tror, det er klogest på den måde i stedet for, at YouTube skal gøre sig til dommer over milliarder af videoers rettighedsspørgsmål.”

– Men du er vel enig i, at det er ulovligt at offentliggøre en film, når man ikke har ophavsrettigheden til den?

”Spørgsmål om lovligt og ulovligt vil jeg ikke gå ind i. Jeg kan ikke udtale mig om enkelte videoer.”

– Vi har på femten minutter fundet 31 store danske og internationale film, der tydeligvis er uploadet af mennesker, som ikke har rettighederne til dem!

”Jeg kan ikke bekræfte jeres liste. Bare fordi en film ligger på YouTube, er det ikke ensbetydende med, at der er tale om brud på copyright. Der kan være forskellige rettighedsspørgsmål i spil i en og samme video, og derfor har rettighedshaverne mulighed for at bestemme, hvad der skal ske med indholdet.”

– Vi har været i kontakt med blandt andre Nordisk Film og Zentropa, som bekræfter, at Under sandet, 9. april og The Salvation ligger ulovligt på YouTube!

”Content ID er ikke et perfekt system, men det er almindeligt anerkendt, at det er det bedste system, der findes. Der er en meget høj regulering på YouTube. Vi har teams, der sidder og undersøger misbrug, og vi fjerner omkring ni millioner videoer i kvartalet.”

Vi er ikke hælere
– I har renset YouTube for porno og terror, men ikke for spillefilm, som indlysende er ulovlige. Er det, fordi I tjener penge på annonceindtægterne?

”Nej, men vi skal stadigvæk blive bedre til at sikre, at det materiale, der ikke skal være der, bliver fjernet. Og ultimativt kan vi blokere dem, der misbruger platformen.”

– YouTube omsatte sidste år for 95,7 milliarder kroner i annoncer. Hvor mange penge vil du estimere, at det illegale indhold har indbragt?

”Det aner jeg ikke.”

– Bliver YouTube ikke i realiteten hæler, når I beviseligt tjener penge på ulovligt indhold – penge, som rettighedshaveren aldrig får glæde af?

”Jeg kan ikke forholde mig til det juridiske spørgsmål. Vi er en åben platform, hvor alle har mulighed for at komme til orde. Det har en række fantastiske fordele, men der er også nogle ting, som man skal være opmærksom på. Og som rettighedshaver skal man være opmærksom på sit materiale.”

– Kan du ikke se det groteske i, at der på YouTube ligger instruktionsvideoer om, hvordan man kan uploade film ulovligt uden at blive blokeret af Content ID-systemet?

”Som sagt er YouTube en åben platform, og alle har heldigvis mulighed for at gøre indsigelser mod et materiale, man ikke mener bør være der. Det gælder også de pågældende videoer.”

– RettighedsAlliancen fortæller, at Content ID kun er tilgængeligt for de allerstørste filmselskaber som Nordisk Film. De mindre selskaber har ikke ressourcer til at håndtere det?

”Vi arbejder hele tiden på at gøre systemet mere enkelt, så alle kan bruge det. Der er uden tvivl en fair pointe, at det kan blive endnu nemmere. Det skal jeg bestemt tage med. Tak for den feedback!”

– Du har svaret undvigende på flere spørgsmål. Er det ikke på høje tid, at man fra lovgivernes side går ind og pålægger jer et ansvar for alt det ulovlige indhold, I har liggende, og som både I og lovbryderen tjener penge på?

”Det vil vi lade være helt op til lovgiverne. Vi overholder loven, og jeg tror ikke, at der er ret mange platforme, der er så effektive, når vi af en rettighedshaver bliver bedt om at fjerne materiale.”