”Gro en pik og kom på forsiden af Ekko”

Det hele sluttede med en pik på forsiden af Ekko, men inden da fulgte Filmskolens 50-års jubilæum et roligt program fredag 16. september med taler og champagne og fremtiden som tema.

Godt nok var det primært det grå guld, som mødte op, og hovedsageligt var festen da også en nostalgisk fejring af skolens fortid. Men rektor Vinca Wiedemann skabte en fin kontrast ved at insistere på, at dagen også skulle handle om Filmskolens fremtid, der efter hendes tale at dømme ser lidt svær ud.

”Om et par år har vi tyve procent færre midler at lave uddannelse for, end vi havde for ti år siden. Samtidig har vi flere krav til vores uddannelser. Det gør, at vi er nødt til at tænke nyt,” sagde Vinca Wiedemann.

Hun gjorde sig umage med at oplæse en lang liste med de danske produktionsselskaber, der i jubilæumsgave har givet nye sæder til skolens biograf. 

Er virtual reality overvurderet?
Vinca Wiedemann mener, at hun har set filmmediets fremtid igennem et par virtual reality-briller.

”Jeg blev taget et radikalt nyt sted hen med filmmediet,” sagde hun og tilføjede, at den nye teknologi vil skabe store forandringer i fremtidens filmproduktion.

Af samme grund var virtual reality-firmaet Khora sikkert inviteret til at give gæsterne mulighed for at opleve teknologien. Ganske sjov, men egentlig ikke så anderledes end at sidde på første række i biografen eller at spille Playstation.

Wiedemann havde også arrangeret en udmærket paneldebat om filmmediets fremtid.

Panelet bestod af filminstruktørerne Jørgen Leth og Per Fly, dokumentaristen Suvi Andrea Helminen og produceren Janos Flösser. Hovedspørgsmålet var, hvordan Filmskolen skal forholde sig til ny teknologi, og hvordan man undgår at sakke bagud.

”Virtual reality virker voldsomt, men minder meget om det, vi er vant til,” konstaterede Per Fly, der beskrev sig selv som en gamer.

Jørgen Leth var direkte skuffet over Wiedemanns begejstring for virtual reality og hendes nervøsitet for ikke at kunne følge med den teknologiske udvikling.

”Jeg synes, vi har rigelig materialer i forvejen. Der er ingen grund til pessimisme eller at være bange for, at vi går i stå,” sagde Leth bestemt. 

Fokus på manusforfatterne
Lars Kjeldgaard Fondens hæderspris skulle også uddeles. Prisen er på 60.000 kr. og bliver hvert år tildelt personer, som forener et særligt talent med et engageret kunstnerisk virke inden for film og teater.

Nikolaj Scherfig stod for prisuddelingen, og i år blev prisen meget passende brugt til at styrke dansk films kvalitet i fremtiden. Den gik nemlig til de seks unge elever fra denne årgangs manuskriptuddannelse. 

”Vi skal styrke manuskriptforfatterne. Tidligere har instruktørerne på Filmskolen ikke kunnet finde ud af at arbejde med manuskriptforfatterne, og det er trods alt dem, som får instruktørerne til at blive til noget,” sagde Nikolaj Scherfig til Ekko efter uddelingen.

Haarder: Dårlige film forekommer
Da champagneglassene efterhånden var tomme, blev det tid til taler fra gamle elever og lærere i skolens biograf.

Biografsæderne var gamle og slidte, og det blev talerne også. På trods af Wiedemanns opfordring til, at talerne skulle handle om fremtiden, handlede de mest om gamle røverhistorier og anekdoter.

Det skabte en munter stemning og masser af latter, men gennemsnitsalderen i salen var også godt over de 50 år. Festens fåtal af unge mennesker røg cigaretter og foretrak at nyde solen i skolegården.

Mest vågen blev man, da kulturminister Bertel Haarder bumpede uventet ind ad døren. Han holdt en sød, men også forsigtig tale, hvor han understregede dansk films succes i udlandet.

”Da jeg var til Oscar-uddeling i Los Angeles, erfarede jeg, at der både er folk i LA og Bordeaux, som ser Borgen søndag aften klokken 22.”

”Vi oplever en guldalder i øjeblikket, og den skal vi være stolte over,” sagde Haarder og tilføjede:

”Så må vi tillade, at der indimellem bliver lavet en dårlig film. Det sker jo. Det sker jo …” 

Morgenthaler tegner pikke
Helt anderledes var talen fra Anders Morgenthaler, som er uddannet fra Filmskolens animationsuddannelse. Han greb mikrofonen og begyndte at tegne med tusch på et stort stykke papir.

Han forklarede yderst pædagogisk med ord og tegninger, hvordan kvinder kan debutere i den danske filmbranche i fremtiden. Som han så det, har de tre muligheder:

”Enten kan de gro en pik,” forklarede han og tegnede en kvinde med en stor pik i panden.

”Ellers kan de gro en pik og komme på forsiden af Ekko,” tilføjede han og tegnede et Ekko-magasin med en stor pik på.

”Eller også kan de lære at tale ligesom mænd, altså tale pik,” afsluttede han med en tegning af en kvinde med en stor pik i munden.

Indslaget understregede lige pludselig et problem, der vil strække sig ud i fremtiden. Der var vist ingen, som nåede at snakke om det emne den eftermiddag på Filmskolen.