Guide til ny komedie af Coen-brødrene

En sand kender af Joel og Ethan Coens filmunivers vil øjeblikkeligt genkende instruktørparrets særegne stil i Hil Cæsar!

Filmen, der åbner Berlinalen på torsdag og har dansk premiere 18. februar, udspiller sig i det klassiske Hollywood i 1950’erne.

Vi følger Eddie Mannix, der arbejder på det traditionsrige filmselskab Capitol Studios. Mannix arbejder som fikser for selskabet. Det er ham, der fikser de problemer, som stjernerne roder sig ud i, for eksempel når starletten bliver gravid, og det skal skjules.

Mannix kommer for alvor på arbejde, da filmselskabets største stjerne bliver kidnappet under indspilningerne til årets dyreste film.

Som altid med Coen-brødrenes film er Hil Cæsar! fyldt med referencer til deres eget bagkatalog, men også til klassiske Hollywood-film.

Vi har kigget på nogle af dem her. Se, om du selv kan finde flere!

1. Genbrug af skuespillere

Et væld af instruktører genbruger skuespillere, som de samarbejder godt med. Det gælder også Coen-brødrene, og Hil Cæsar! er ingen undtagelse.

Gengangere fra tidligere film tæller Josh Brolin, George Clooney, Tilda Swinton, Scarlett Johansson og ikke mindst Frances McDormand, der for syvende gang medvirker i en Coen-film.

”Det faktum, at jeg går i seng med instruktøren, har måske noget med det at gøre,” lyder forklaringen fra Frances McDormand (billede), der er gift med Joel Coen.

Selv siger Ethan Coen i et interview til branchebladet Variety, at de genbruger skuespillere, fordi de godt kan lide dem, de vælger.

”Du arbejder ikke bare sammen med dem. Du spiser også frokost med dem, du tilbringer tid med dem. Når de er gode til det, de laver, får du lyst til at tilbringe mere tid med dem. Det kan være en hæmsko, fordi man begynder at tænke for meget over, hvilken slags rolle der ville være interessant for dem,” siger Ethan Coen til Variety.

En anden forklaring på det stjernespækkede mandskab kan dog også være det faktum, at skuespillerne gerne går ned i løn for at medvirke i en Coen-film.

2. Kidnapningssagen

I Hil Cæsar! er en kidnapning omdrejningspunkt i handlingen. Det samme er tilfældet i Fargo, Raising Arizona og The Big Lebowski.

I alle film sørger kidnapperne for at efterlade et brev med instrukser om løsesum. Et brev om løsesum optræder også i tv-serien Fargo, som er produceret af Coen-brødrene og kendt for at indeholde stribevis af referencer til instruktørparrets filmunivers.

I et interview er Coen-brødrene blevet konfronteret med dette genbrug af kidnapningssager, som de dog ser som et tilfælde. 

”Jeg ved ikke, hvorfor vi har gentaget det. Filmene er meget forskellige. Måske skal vi give kidnapninger en pause fremover,” siger Joel Coen.

3. Eddie Mannix

I Hil Cæsar! vender Joel og Ethan Coen endnu en gang tilbage til det klassiske Hollywood. Barton Fink (1991) udspiller sig ligeledes i 1950’erne og endda i samme filmstudie, nemlig det fiktive Capitol Studios.

Filmens hovedkarakter bygger på en virkelig person. Virkelighedens Eddie Mannix, som i filmen spilles af Josh Brolin (billede), var ansat som fikser i filmselskabet Metro-Goldwyn-Mayer.

Det job gik ud på at fikse skuespillernes skandaler. Hvis stjernerne havde været i håndgemæng, blev gravide, begik mord eller voldtog statisterne, så var det Mannix’ opgave at få problemerne til at forsvinde.

Og nogle af de sidehistorier, som foregår i Hil Cæsar! er hentet fra virkelighedens Eddie Mannix. Læs historien om Mannix i det nye nummer af Ekko.

4. Filmen i filmen

Ben-Hur med Charlton Heston er et drama af bibelske dimensioner, som fik premiere i 1959. Det var den dyreste film nogensinde på det tidspunkt, og den vandt hele elleve Oscars.

Den ligner til forveksling den stort opsatte film, der indspilles i Hil Cæsar!, hvortil filmskabets største stjerne, spillet af George Clooney, kidnappes.

Kostumerne er lige i øjet, George Clooney ligner tidens klassiske førsteelsker, og desuden blev Ben-Hur produceret af Metro-Goldwyn-Mayor, som er et direkte forlæg til Coen-brødrenes fiktive Capitol Studios. 

5. Forlæg for bipersoner

Eddie Mannix er ikke den eneste karakter, som er hentet fra virkeligheden.

I en scene ser vi Channing Tatum iført stepsko og matrosuniform (billede). Det ligner umiskendeligt Gene Kelly, der havde stor succes med netop at trække i matros-uniformen og danseskoene i Hollywood-film fra 1940’erne – for eksempel i On the Town (1949) og Anchors Aweigh (1945). 

Også Scarlett Johanssons DeeAnna Moran karakter vækker minder. Hun ligner nemlig til forveksling Esther Williams, der var berømt for at kombinere svømning og skuespil – se Million Dollar Mermaid fra 1952.

Scarlett Johanssons karakter er dog også inspireret af skuespilleren Loretta Young, som holdt sin graviditet hemmelig ved at tage på ”ferie”, hvor hun i ly for pressen bortadopterede sin datter.

Tilda Swintons sladderjournalist Thora Thacker ser ligeledes ud til at være hentet fra Hollywoods gyldne æra. Et mulig forlag er journalisten Hedda Hopper, der var berygtet blandt tidens skuespillere for at grave i deres privatliv.