Kæmpeballoner, dino-knogler og andet godt

Cph:Dox har netop lanceret årets program, og der er ingen tvivl om, at der fra den 13. til 24. marts er lagt op til den helt store filmfest.

Men sofakartofler landet over kan også udforske udbuddet på streamingtjenesten paradox.dk, hvor en solid portion af Dox-titlerne vil være tilgængelige.

Iblandt de hundredvis af nye dokumentarfilm er 84 verdenspremierer, 32 internationale premierer og ni europæiske premiere.

Der er mildest talt nok at tage af blandt de brogede film om alt fra krig, kræft, ødelæggelse, musikere, balloner og dino-knogler.

Ekko anbefaler tretten film, som du ikke må gå glip af:

Sæt komponisten John Williams i gang og lad os byde velkommen til Jurassic Park. Det er blevet tid til dét, mange af os i virkeligheden helst vil se en dokumentar om: Dinosaurer!

Mens griske fossil-gravrøvere tiltusker sig dino-knogler i ét væk, kæmper et lille hold super-arkæologer for at forsvare fortidsmonstrenes dyrebare historie.

Det utrættelige filmhold bag The Bones har skabt en gribende skildring af sammenstødet mellem videnskab og benhård kapitalisme, som vil få selv John Hammond til at græmme sig.

I de brasilianske arbejderkvarterer gemmer der sig et hemmeligt, ulovligt undergrundssamfund. Men det er hverken narko, vold eller gamling, de dyrker.

Det er luftballoner.

Den dansk-spanske instruktør Sissel Morell Dargis har igennem flere år fulgt de såkaldte baloeiros. På flugt fra politi og dusørjægere konkurrerer de om, hvem der kan lave de største og vildeste balloner med motiver af alt fra musikeren 2Pac over fodboldspilleren Pelé til tenoren Pavarotti.

Dokumentaren er spækket med spektakulære ballonscener og spændingesfyldte sammenstød med ordensmagten. En vaskeægte actionfilm fra virkelighedens verden.

Da britiske Victoria Mapplebeck var 38 år, ludfattig, gravid og single, begyndte hun at filme sit liv.

Efter tyve års optagelser er det endt som filmen Motherboard, der usentimentalt og komisk fortæller instruktørens historie som mor og kunstner.

Undervejs tager rejsen dystre drejninger, da Mapplebeck får konstateret brystkræft, og da hun forsøger at få forbindelse til sin søns fraværende far. Alligevel holder Mapplebeck stædigt fast i humoren.

Dokumentaren er filmet udelukkende med mobiltelefoner og byder på den rå, men fascinerende oplevelse at overvære en kvindes udvikling gennem tyve år.

I januar blev vores anmelder på Sundance-festivalen sat på noget af en prøve. For hvordan bedømmer man en film, der ændrer sig for hver gang, den afspilles?

Gary Hustwists musikfilm Eno skifter indhold og udtryk takket være specialudviklet AI-software.

Fortællingen om den skelsættende musiker og producer, Brian Eno, er hovedpersonens innovative ånd altid i bevægelse.

”Brian Enos intuitive tilgang til musik og kreativitet er fascinerende at overvære på klos hold, og filmen er fuld af gode anekdoter om hans lange liv i kunstens tjeneste,” skrev Ekkos anmelder.

Til tonerne af musikerens samarbejde med blandt andet David Bowie, Roxy Music, Talking Heads og U2 er Eno bogstavelig talt en once in a lifetime-oplevelse.

En anden stor Sundance-oplevelse, som vor udsendte fremhævede, var Frida.

Baseret på den mexicanske kunstners illustrerede dagbog kommer Frida Kahlos tankemønstre til live i en farverig og dramatisk dokumentar.

Fortællingen kaster samtidig lys over Kahlos politiske engagement og hendes komplekse forhold til surrealismen.

Dagen efter de sidste amerikanske styrker forlader Afghanistan i august 2021, går Taleban på skattejagt.

Den egyptiske instruktør Ibrahim Nash’at er til stede med sit kamera, da den islamistiske gruppe besætter CIA’s base – kaldet Hollywoodgate – i Kabul.

Han følger talebanerne, mens de som en flok børn i en slikbutik kan mæske sig i højteknologiske jagerfly, helikoptere og våben. Og modigt følger han Taleban i et helt år, hvor han ofte bliver truet på livet af de vrede mænd, som har det svært med hans tilstedeværelse.

Den store dokumentariske præstation giver et unikt indblik i den tidligere guerilla-milits, der nu hersker over et helt land.

I 2009 havde Birgitte Stærmose premiere på kortfilmen Ønskebørn, som skildrer en gruppe gadebørn i Kosovo.

Alex Gibney er en af tidens mest produktive dokumentarister.

Græsset er altid grønnere på den anden side. Lige indtil det ikke er det.

Det slog Elizabeth Taylor og Montgomery Clift blandt andet fast i 1950’er-serien A Place in the Sun.

Siden er udtrykket blevet synonym med det gode liv, som leves under eksotiske himmelstrøg. Men der er tilværelsen sjældent så pastelfarvet perfekt, som den ser ud. Og for meget sødme har det ofte med at rådne hurtigt i solen.

Det erfarer danske Mette Carla Albrechtsen i sin dokumentar En plads i solen, der skildrer en række mennesker, som opholder sig på den populære feriedestination Gran Canaria.

Med den finurlige titel Two Strangers Trying Not to Kill Each Other undersøger instruktørparret Jacob Perlmutter og Manon Ouimet en fremtid, som de færreste af os har lyst til at dvæle ved.

Efter mere end 30 års turbulent ægteskab er de aldrende kunstnere Maggie og Joel fortsat meget forelskede.

Deres forhold er dog tynget af kunstneriske uenigheder, en aldersforskel på ni år og separate, dramatiske fortider.

Og da den ene part rammes af en ulykke, må de to store personligheder se et par hårde sandheder i øjnene om fremtiden, døden og deres fortsatte liv sammen.

40 år efter sin død er komikeren Andy Kaufman stadig et navn, som ofte bliver nævnt.

Som en af de vigtigste bagmænd for moderne, amerikansk komik er han blevet så legendarisk en figur, at der endnu er folk, der tror, at han forfalskede sin egen død.

Thank You Very Much springer ind i Kaufmans krøllede kranie – et sted, der er så kaotisk at befinde sig, at Jim Carey for vild, da han spillede ham i Man on the Moon.

Den nye dokumentar, der er produceret af instruktør-brødreparret Josh og Benny Safdie (Good Time, Uncut Gems), bruger hidtil uset arkivmateriale samt anekdoter fra blandt andre Marilu Henner og Steve Martin til at komme tæt på en af det sidste århundredes største originaler.