Guldbrandsens film vækker begejstring
Det er nok de færreste, der ville have troet, at forpremieren på en dokumentarfilm om EU-politik kunne fylde Dronningesalen i Den Sorte Diamant til bristepunktet.
Men sig navnet ”Christoffer Guldbrandsen”, og så er det pludselig et helt andet ball game.
Han har en særlig sans for at skildre politiske processer; for at være på pletten, når dramaet udspiller sig, og for at krydre sine film med så kontroversielt stof, at de afføder heftig debat og fremkalder dønninger, der kan mærkes lang tid efter premieren.
Guldbrandsen film om Anders Fogh Rasmussens håndtering af EU’ udvidelse mod Øst (Fogh bag facaden), der blandt andet udstillede magtforholdet mellem statsministeren og udenrigsministeren, skabte uro på Christiansborg og sågar i EU-toppen.
Filmen om Danmarks udlevering af krigsfanger i Afghanistan til tortur (Den hemmelige krig) satte forsvarsministeriets spinmaskine på overarbejde i månedsvis, og filmen om Ny Alliances storhed og fald (Dagbog fra midten) blev et tragikomisk gravskrift over et velmenende, men håbløst amatøristisk partiprojekt.
Færdig fem minutter før
Christoffer Guldbrandsen er vor tids politiske krønikør, som Ekkos anmelder konstaterede forleden. Men han er også en instruktør, der arbejder på sin helt egen måde – og helt op til deadline!
”Christoffer Guldbrandsen er den mest umulige instruktør, jeg har arbejdet sammen med,” sagde DR2’s dokumentarredaktør Mette Hoffmann Meyer, da hun torsdag aften bød publikum velkommen i Den Sorte Diamant.
”Hans film bliver altid færdig i sidste øjeblik. Den her kom ind ad døren for fem minutter siden.”
Den introduktion skruede publikums forventninger til Præsidenten, hvor Guldbrandsen går tæt på valget af en præsident for det Europæiske Råd i 2009, ekstra i vejret.
Monty Python-historie
Og filmen skuffede ikke. Da den var færdig, lød der høje klapsalver fra salen, og begejstringen var ikke til at tage fejl af.
Guldbrandsen havde endnu engang formået at skabe en interessant og underholdende film om politik – oven i købet i sin allermest tørre og fremmed afskygning: EU-politik.
”EU-præsidentvalget er stik modsat amerikanske valgkampagner,” forklarede Christoffer Guldbrandsen til Ekko.
”På den ene side har vi Tony Blair – en politisk superstjerne. På den anden side Herman Van Rompuy – en ukendt, obskur, haiku-digtende politiker. Hvem vinder? Det gør den obskure politiker, som i virkeligheden slet ikke vil være præsident. Det er grundlæggende en Monty Python-politisk historie,” understregede Guldbrandsen.
Varm og kærlig
Efter filmen trådte Christoffer Guldbrandsen og Marlene Wind, professor og leder af Center for Europæisk Politik, op på scenen for at debattere filmen og svare på spørgsmål fra salen.
”Filmen har virkelig rørt mig. Den er både kærlig og varm. Og den viser, at politik er mere drevet af følelser end af nationale interesser,” sagde Marlene Wind.
Wind og ordstyrer Mette Hoffmann Meyer blev enige om, at de undervejs var blevet småforelskede i Romano Prodi, den tidligere italienske premierminister, som i filmen med et vist vemod ser tilbage på den forliste drøm om en stærk, karismatisk, fælleseuropæisk præsident.
Fetich for perfide mænd
Christoffer Guldbrandsen var under aftenens debat i sit es. Flere gange fik han publikum til at bryde ud i latter, og Præsidenten er da også båret af en god portion humor.
”Hvis der ikke er humor, bliver politik uinteressant. Humoren i filmen ligger i udvælgelsen af, hvad de siger. Jeg har en fetich for ældre, perfide, sarkastiske mænd – gerne tyskere – som den tyske udenrigsminister Joschka Fischer,” sagde Guldbrandsen og smilede skævt.
Idéen opstod under optagelserne til Fogh bag facaden fra 2003.
”Jeg fik dengang lov til at komme med ind bag de lukkede døre til forhandlingerne om EU-udvidelsen. Dér opdagede jeg, at Det Europæiske Råd virkelig er en mærkelig klub af magtmænd – nærmest en skoleklasse fra helvede,” sagde Guldbrandsen med et glimt i øjet.
Åbner politikerne
Efter godt 40 minutters intens debat og spørgsmål fra salen sivede folkemængden langsomt ud fra Dronningesalen, mens flere flokkedes om Guldbrandsen.
En af dem var DR’s mangeårige EU-korrespondent Poul Smith, som havde mange roser til Guldbrandsen.
”Det er en fantastisk film, fordi han åbner nogle af hovedpersonerne på en måde, som vi aldrig har set før. Filmen viser, hvor skrøbelig den tysk-franske-alliance, som har båret fællesskabet i 50 år, egentlig er,” sagde Poul Smith til Ekko.
Men ikke kun journalister, som der til forpremieren var mange af, udtrykte deres begejstring for filmen.
”Jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til,” fortalte arkitekten Andrew Place. ”Det er flot, at man kan dreje en så kompleks historie og et så tørt materiale til en spændingshistorie, som både er underholdende og inspirerende.”
Præsidenten vises på DR2 tirsdag den 12. april kl. 21 som en del af serien Dokumania.
Kommentarer