”Gyset er min flove fornøjelse”

Det begynder at ligne noget med Blodig Weekend, der torsdag aften blev skudt i gang for tredje gang. Festivalen, der løber indtil søndag, kan også opleves i Aarhus og er i år udvidet med en hel bonusweekend i oktober.

Blodig Weekend præsenterer sig som ”Danmarks eneste genrefilmfestival”. Den er helliget den genre, anmelderne sædvanligvis rynker på næsen ad, når den en sjælden gang kan opleves på de danske biograflærreder: gyserfilm.

Horror, skræk og gru. Kult og kitsch.

Gysergenren spænder vidt, og også i år har arrangørerne håndplukket noget for enhver smag i det blodige spektrum. Fra det subtilt nervepirrende ”ægte” gys over det ironisk-parodierende til udpenslet in-your-face-splatter, gysergenrens porno.

Der er amerikanske independentfilm og guf fra Canada, Italien, Schweiz, Storbritannien, Frankrig, New Zealand og Australien samt undergrund fra Norden. Og det hele er garneret med instruktørbesøg fra blandt andre grundlæggeren af filmstudiet Troma Lloyd Kaufman (The Toxic Avenger og Class of Nuke’m High) og kultinstruktøren Ruggero Deodato (Kannibalmassakren).

Middel-gyselig
Torsdag aften blev blodighederne indledt med intet mindre end verdenspremieren på Christian E. Christiansens amerikansk producerede Amish-slasher The Devil’s Hand.

Det var en version helt frisk fra det digitale klippebord, og instruktøren så selv denne udgave for første gang sammen med publikum.

I The Devil’s Hand bliver unge piger fra en religiøs sekt (vist ikke helt Amish, men tæt på) myrdet. Er en seriemorder på spil, eller er der en overnaturlig forklaring?

Modsat i Ole Bornedals nylige The Possession trækkes svaret til det sidste, og The Devil’s Hand er en bedre film, der udnytter sit (mindre) budget og disponerer fortællingen bedre. Men mere end middel-gyselig er den ikke.

Strømlinet til at sælge
I USA er der ikke noget med, at instruktøren har final cut for at give filmene en personlig karakter, fortalte Christian E. Christiansen (Råzone og Lev stærkt).

Når instruktørens version er afleveret, bliver den udsat for testscreeninger, ekstraoptagelser og omredigeringer. Filmen bliver pacet hurtigere og strømlinet til at sælge bedst muligt.

”Det bliver mere generisk. Man prøver at ramme et bredere, mere fladt publikum med de amerikanske film,” forklarede Christian E. Christiansen.

Sådan er vilkårene, når der laves film på rene markedsvilkår. Det vidste Christiansen allerede fra sin tidligere gysersucces The Roommate – den hidtil eneste dansk instruerede film, som har toppet den amerikanske biografhitliste.

Og det har han respekt for.

Det er svært at lave film, også i USA. Der er altid tyve instruktører, som er bedre end dig. Så når Christiansen er på udkig efter projekter, er han meget opmærksom på at spotte den type film, han godt selv kan lide og ville leje på en søndag.

”Film, som andre måske er lidt for fine til at ville lave, men hvis jeg kan se noget sjovt i dem eller tænker: ’Det gad jeg fandeme godt selv se,’ så er det, at jeg bliver tændt,” sagde han.

Mange navne
Sådan et projekt var The Devil’s Hand, og når det – som her – lykkes at få det, prøver Christian E. Christiansen naturligvis at trække projektet i en retning, hvor han mener, at det kan blive bedre.

Det er dog ikke alt, man kommer igennem med. Eksempelvis prøvede Christian E. Christiansen at give filmen et lyddesign inspireret af 1970’erne og 1980’ernes gyserfilm, men det ville give for megen ”kant” til denne film, vurderede folk længere oppe i produktionshierarkiet.

Karakteristisk nok skiftede The Devil’s Hand navn flere gange undervejs. Da Christian E. Christiansen først læste manuskriptet, var titlen bare ”Community thriller”. Under optagelserne blev det ”The Occult”, og siden hed filmen ”The Devil’s Rapture” og ”Where the Devil Hides”.

”Et par uger før premieren beslutter det nye distributionsselskab sig så for, at den skal hedde The Devil’s Hand – ligesom tre andre gysere sidste år,” fortæller instruktøren til salens morskab.

Gys før avantgarde
Men han er altså selv fan af den genre, Blodig Weekend er dedikeret til.

”Det er min guilty pleasure. Jeg vil til hver en tid vælge at se teenagegyseren i biografen, før jeg går ind og ser den franske avantgardefilm. Og som teenager nød jeg netop Lloyd Kaufman-film som The Toxic Avenger og Nuke’m High-filmene, og jeg så også Bad Taste.”

”Og Far till Feare!” afbryder en ældre, stilig herre fra publikumsrækkerne med tyk amerikansk dialekt. Det er selveste Lloyd Kaufman, der er til stede og har fået den danske introduktion simultanoversat.

”Ja, og Far til Fire især. Good one. Og i hvert fald scary!”

The Devil’s Hand får amerikansk premiere 10. oktober. Se festivalprogrammet.