Harry Potter er religiøs propaganda

I dag har den ottende og sidste Harry Potter-film premiere, og efter at have nydt sagaens sidste tryllerier vil fans formentlig begræde, at de aldrig mere skal være i selskab med den bebrillede troldmand i biografmørket.

For filmprofessor Torben Grodal er premieredagen derimod næppe en sorgens dag.

”Man skulle tro, at historierne var skrevet af en hertuginde og ikke af en arbejdsløs akademiker,” raser filmprofessoren i artiklen Fantasy-evangeliet i det aktuelle nummer af Ekko, hvor han kritiserer serien for at prædike gammeldags og puritanske værdier.

Sårbar over for al-Qaeda
”Harry er fra starten mærket som en ny Jesus, der ved lidelse, død og genopstandelse skal frelse verden. Og han er selvfølgelig født til at være udvalgt, han har ’blodet’,” skriver Torben Grodal og fortsætter:

”Den verden, Harry skal socialiseres i, er dybt hierarkisk og stammepræget. Det er en skole efter et mønster skabt dengang, da solen aldrig gik ned over det engelske imperium.”

”Hele denne anvisning af underkastelsen som en mystisk vej til sandhed og frelse er dybt problematisk og direkte farlig. Den vil binde mennesker til forestillinger, der gør dem sårbare over for manipulatorer, hvad enten vi taler om den katolske kirke eller al-Qaeda.”

Fantasiens befriende kraft
Når Torben Grodal ser Harry Potter-serien, føler han sig til tider "hensat til Tea Party-bevægelsens vækkelsesmøder" - altså den stokkonservative græsrodsbevægelse, der har Sarah Palin som fremtrædende medlem.

Filmprofessoren efterlyser modernitet i fantasy-genren.

”I eventyr-traditionen er det fantastiske et frirum for vores ønsker og vores angst, og det er ren nydelse, fuld af fornøjelse for sanser og følelser,” skriver han og fremhæver Pixars Toy Story og Find Nemo som nogle af de få gode eksempler på fantasy.

”I Toy Story drejer det sig om at genskabe forholdet mellem en dreng og hans legetøj, og i Find Nemo skal far-fisken finde sin forsvundne søn. Det er fantasi - ikke som underkastelse, men som befriende kraft.”