Ekko: Her er årets film og tv-serier 2013

2013 har været et godt filmår. Det har budt på mesterværker fra helt uventet kant, effektive mainstream-film med stor publikumsappel og tilmed et par teknologiske nybrud.

Det danske kalenderår er blevet smukt indrammet.

I den ene ende af Thomas Vinterbergs medrivende Jagten, der fik premiere 3. januar og stadig rider på succesbølgen frem mod næste års Oscar-uddeling. Og i den anden ende af Lars von Triers monumentale Nymphomaniac, der vidner om en mester i topform.

Man kan også glæde sig over, at dansk film klarede sig suverænt godt ved billetlugerne med Kvinden i buret, Jagten, Spies & Glistrup og Sorg og glæde som nogle af de største succeser.

Håb for filmkunsten
At der ikke bliver plads til film som Reality, Mud, The Master og Blue Jasmine på Ekkos top 5-lister, vidner om, at udbuddet af de film, der er nået til de hjemlige biografer, har budt på usædvanligt store oplevelser.

Det gælder frem for alt Abdellatif Kechiches franske Guldpalmevinder Adèles liv – kapitel 1 & 2, der ligesom Triers film fokuserer på sin hovedkarakters seksuelle rejse. Og det gælder den amerikanske Hushpuppy, der med sit magiske swung er en overrumplende storslået lowbudget-film.

Adèles liv er ifølge Ekko årets bedste film overhovedet.

På den lille skærm har talentet heller ikke holdt sig tilbage i 2013, og især Netflix har knaldet til bolden med House of Cards og Orange Is the New Black.

Men lad os komme til sagen. Her er årets bedste ikke-amerikanske, amerikanske og danskefilm samt dokumentarfilm og tv-serier. Og for at det ikke skal blive én stor roseklub præsenterer vi også tre danske og tre internationale skuffelser. 

IKKE-AMERIKANSKE FILM

1. Adèles liv – kapitel 1 & 2 (Ekkos Årets Film 2013)

Sjældent er ungdommelig identitetssøgen, forelskelse og kærestesorg blevet beskrevet med så stort nærvær som i Abdellatif Kechiches Guldpalme-vinder. Dramaet i kulissen mellem instruktøren og de to hovedrolleskuespillere har fået masser af opmærksomhed, men det største drama skal findes på lærredet i historien om Adèle og Emmas forhold. De lange, intime sexscener er årets mest grænseoverskridende og måske det mest vellykkede eksempel i filmhistorien på at beskrive karakterers udvikling via sex.

2. Paradis: Kærlighed

Kun østrigske Ulrich Seidl kan kaste et så skånselsløst nøgternt og dog sært bevægende blik på de midaldrende europæiske kvinder, der rejser til Kenya for at finde kropsligt nærvær og måske endda kærlighed. Margarethe Tiesel leverer en præstation så hudløs, at man får lyst til at lukke øjnene under filmen, der tegner et foruroligende komplekst billede af verdens nord-syd-forhold.

3. Den store skønhed

Paolo Sorrentinos Fellini-inspirerede storværk delte vandene, og Lars Bukdahl fældede i Ekko en ubønhørlig dom. I redaktionen kunne vi dog ikke stå for det virtuose billedbombardement, de humoristiske detaljer, den svimlende musik – eller den misantropiske forfatter Jep, der ser igennem forstillelserne, men selv holder alt ud i strakt arm.

4. Smagen af rust og ben

Jacques Audiard rammer en dybfølt ømhed i fortællingen om spækhuggertræneren, der indleder et forhold til en brutal eks-bokser, efter hun mister begge ben i en ulykke. Marion Cotillard og Matthias Schoenarts er uovertrufne som skønheden og udyret i et grimt forstadsfrankrig. ”På sin egen anti-smukke måde en smuk film,” som Ekkos anmelder Bo hr. Hansen skrev.

5. The Broken Circle Breakdown

Den trøstesløse historie om et ungt par, hvis datter bliver ramt af leukæmi, får en vital saltvandsindsprøjtning af den medrivende blugrass-musik og de rustikke flamske omgivelser. Vaskeægte americana i Belgien? Den havde man ikke set komme. En af Jagtens hårdeste konkurrenter i Oscar-kapløbet.

AMERIKANSKE FILM

1. Hushpuppy

Den blot 30-årige Benh Zeitlin stod bag årets suverænt bedste debut, en magisk-realistisk perle om en lille pige, der i et mytisk sumpområde må lære at stå på egne ben – og stå imod prustende fortidsdyr. Med maleriske kompositioner og storslåede billeder fra Louisiana viser Hushpuppy, at man kan skabe stor filmpoesi for små penge.

2. Before Midnight

Tilsammen er Richard Linklaters tre Before-film et enestående værk om kærlighed og tidens gang. Den tredje – og forhåbentligt ikke sidste – film om Jesse og Céline er som forgængerne spækket med beåndede samtaler og stor indsigt i, hvordan årene sætter sig på et forhold. Den lange køreturs udvikling fra uskyldig smalltalk til eksistentielt skænderi i få, lange kameraindstillinger er fænomenal.

3. Zero Dark Thirty

Det kræver en helt særlig evne at gøre jagten på Osama Bin Laden til et hæsblæsende spændende, men samtidig sobert, nærmest naturalistisk drama. Det var ikke desto mindre, hvad Kathryn Bigelow formåede – især ved hjælp af den dragende hovedkarakter, Jessica Chastains CIA-agent, hvis kvindelige snarrådighed støder panden mod muren i efterretningsarbejdets mandeverden.

4. Gravity

Det kan måske virke ugenerøst at hensætte en film, der så innovativt udforsker filmmediets udgrænsninger, til fjerdepladsen. Med sine enestående CGI- og 3D-effekter planter Alfonso Cuarón en subjektiv oplevelse hos publikum af at være fortabt i rummet. Desværre udtræder historien en hel stribe slemme Hollywood-klicheer.

5. Frances Ha

Man mærker både Woody Allens New York-bohemer, den franske nybølge og tv-serien Girls i Noah Baumbachs sort-hvide, underfundige elegi over ungdomsgenerationen. Greta Gerwig fik sit store gennembrud som skiftevis charmerende og irriterende døgenigt, der slingrer sig igennem tilværelsen. 

DANSKE FILM

1. Nymphomaniac

Den korte, censurerede version af Lars von Triers storværk er måske knap så chokerende, som man kunne have forventet, håbet eller frygtet – alt efter temperament. Til gengæld er den et overflødighedshorn af sardonisk vid, eftertænksomhed, overraskende suspense-scener og pudsige påfund (for eksempel en urkomisk penis-montage), som kun Lars von Trier kan lave dem. Fire timer – og man keder sig ikke et sekund. Vi glæder os til at få den ekstra halvanden time med i Triers version.

2. Jagten

Jagten har redet på succesbølgen lige siden Cannes i maj 2012 og er et godt bud på en Oscar-vinder i februar 2014. Fortjent, for med Jagten har Thomas Vinterberg leveret et af dansk films største comebacks – fjorten år efter verdensgennembruddet med Festen. En effektivt fortalt og tankevækkende historie fra det danske lillebysamfund – med Mads Mikkelsen i sin bedste rolle i årevis.

3. Nordvest

Michael Noers første fiktionsfilm på egen hånd er en Pusher til et nyt årtusind, en dyster skæbnefortælling fra et falleret og fortabt kvarter i det nordlige København. Den formåede ikke som Noer/Lindholms R at afdække overraskende sider af det kriminelle miljø, men beviste alligevel, at ”reality rules” er det friskeste pust til dansk film i 10’erne.

4. Spies & Glistrup

Christoffer Boe bestod sin jomfrurejse til mainstream med en sjov, stemningsfuld og flot udført periodefilm om to af Danmarks største excentrikere. De to skæbner var måske lidt for løseligt forbundet, men især Nicholas Bro formåede på imponerende vis at formidle mennesket i Mogens Glistrup.

5. Sorg og glæde

Måske den modigste og på sin vis mest grænseoverskridende film, der nogensinde er lavet i Danmark. Malmros tog favntag om sit livs store tragedie med Jakob Cedergreen og Helle Fagralid som to sikre bastioner. Klaus Rifbjerg var ikke begejstret i sin anmeldelse i Ekko: ”Som med så meget andet i filmen gennemspilles temaet med sordin, for meget sordin,” skrev han.

DOKUMENTARFILM

1. Stories We Tell

Der er de seneste år lavet personlige dokumentarfilm en masse, men få har været så overbevisende som Sarah Polleys udforskning af sin egen familiehistorie. Langsomt lægger hun puslespillet, indtil et overraskende billede viser sig og vender op og ned på hendes opfattelse af sin egen opvækst. En poetisk refleksion over den måde, vi konstruerer fortællingen om vores liv.

2. The Missing Picture

Som Waltz with Bashir gør Rithy Panh dybt tragiske begivenheder nærværende gennem et på papiret fremmedgørende filmsprog. Umælende lerfigurer fortæller den sandfærdige om det cambodjanske folkemord i et greb, der genialt råder bod på den løgnagtige propaganda, som kendetegner de såkaldt autentiske billeder fra perioden.

3. Ai Weiwei the Fake Case

Andreas Johnsen har en forunderlig evne til at være på det rette sted på det rette tidspunkt. I Kidd Life fulgte han Kidd før gennembruddet, og i Ai Weiwei the Fake Case er han kommet helt tæt på den verdensberømte kunstner, mens Weiwei var prøveløsladt af det kinesiske styre. Et fascinerende indblik i Ai Weiwei som kunstner, menneske og en politisk figur.

4. Marina Abramovic: The Artist Is Present

Filmen om den serbiske performance-kunstner var måske ikke i sig selv stor kunst. Men Marina Abramovic er en så uudgrundeligt mystisk skikkelse, at den holder publikum på stikkerne. Selv sad hun i mere end 700 timer bænket foran tusindvis af publikummer på MoMa. Og vi får et særdeles interessant indblik i såvel de fysiske som psykiske forberedelser, der lå bag.

5. Samsara

En overdådig hyldest til klodens mangefacetterede liv i svimlende 4K-billeder. Her er både dansere, skyskrabere, gigafabrikkere, robotter og underskøn natur – sublim skønhed og gru i et billeddigt, man sjældent har set mage. Skal ses på det store lærred og kan heldigvis stadig nydes i Tycho Brahe Planetariet i København.

TV-SERIER

1. Breaking Bad sæson 5

Fortællingen om high school-læreren Walter Whites gradvise nedsmeltning til hårdkogt gangster-kingpin fik en fuldtonet flot finale med sin sidste sæson, der bød på alle de elementer, der har gjort Vince Gilligans serie til en nyklassiker: gruopvækkende moralske dilemmaer, desperat brutalitet, monumentale New Mexico-billeder og chokerende plotdrejninger.

2. House of Cards sæson 1

I 2013 har Netflix braget ind på det globale tv-marked med egenproduktioner af højeste kvalitet. Serien om Francis Underwoods politiske skakspil tegner et kynisk portræt af verdens magtcentrum, Washington, D.C. Men den har også et forfriskende glimt i øjet, ikke mindst takket være en vidunderligt slesk Kevin Spacey.

3. Orange Is the New Black sæson 1

House of Cards var flagskibet, men med dramedyen Orange Is the New Black slog Netflix en tyk streg under, at de ikke bare lige skulle spille med musklerne. Serien følger den pæne pige Piper, som bliver sat i kvindefængsel fyldt med hardcore-forbrydere, hvis menneskelige sider langsomt afdækkes. Groft, sjovt, rørende.

4. Enlightened sæson 2

Laura Dern har en af karrierens bedste roller som Amy, der efter et psykisk sammenbrud vender tilbage til sin gamle arbejdsplads, nu dog til kælderetagen, hvor hun placeres sammen med andre af kapitalismens udskud. Enlightened skifter mellem ironisk komedie, indigneret hævndrama og dybtfølt carpe diem-fortælling. Den er helt sin egen, og man kan kun begræde, at HBO aflyste serien efter anden sæson.

5. The Americans sæson 1

En af tv-sæsonens store overraskelser var FX’ koldkrigsdrama om to russiske spioner, der agerer en all american family, mens de sender hemmeligheder tilbage til moderlandet. Det bliver en dragende fortælling om dobbeltspil og identitetskrise, og spionfortællinger fra den analoge æra er bare mere lækre at se på.

TRE DANSKE SKUFFELSER

1. Player

En platkomedie med Casper Christensen og Rasmus Bjerg kunne have været uforpligtende sjov til en dejlig sommerdag. Tomas Villum Jensens film handler om et svindelnummer på Den Franske Riviera, men med sin totale mangel på raffinement og humor var det selve filmen, der var svindelnummeret.

2. Only God Forgives

Forventningerne var tårnhøje, da Nicolas Winding Refns opfølger til Drive fik premiere i Cannes. Men de faldt pladask til jorden i årets største antiklimaks. For selvom det thai-inspirerede stemningsdigt tager sig blændende ud, var det også en forudsigelig voldsballet fanget i sin egen, tomme form.

3. Skytten

Annette K. Olesen forsøgte at springe ud som genreinstruktør med et remake af thrilleren om en miljøterrorist, der skyder uskyldige i København. Desværre endte Skytten som en lidt spekulativ tv-film, hvor både plot og twists savner troværdighed. Publikum lugtede lunten, og filmen blev kun set af 45.000.

TRE UDENLANDSKE SKUFFELSER

1. Lincoln

Daniel Day-Lewis er fremragende i titelrollen, og selv uret på Lincolns væg tikker autentisk. Det kan bare ikke redde filmen, hvor Spielberg forvandler den amerikanske borgerkrig til en søvndyssende historielektion uden nerve.

2. The Great Gatsby

At opfinde en rammefortælling, hvor Nick Carraway fortæller sin historie fra et sindssygehospital, er i sig selv helligbrøde. Men også resten af Baz Luhrmanns F. Scott Fitzgerrald-filmatisering er skuffende glat og udvendig. Tiden er løbet fra Luhrmanns opulente billedstil.

3. Cloud Atlas

Måske var det en fejl at nære håb for en film lavet i et samarbejde mellem de mildest talt svingende instruktører Tom Tykwer og Wachowski-søskendeparret. Men med de tårnhøje ambitioner i David Mitchells kritikerroste romanforlæg havde man alligevel håbet på en bedre film end dette rodede, ufrivilligt komiske makværk.