Historien om unge selvmordsbombere

3. december 2009 bliver en gruppe nyuddannede læger fejret i Somalias hovedstad Mogadishu. Der er gjort meget ud af festen, for lægerne er en solskinshistorie i et land, der siden starten af 1990’erne har været præget af borgerkrig.

Pludselig detonerer en ung mand en selvmordsbombe. Han tager 24 af festens gæster med sig i døden.

Den unge mands navn var Abdi, og han voksede op i Rødovre. Men som dansk-somalier fandt han sig aldrig til rette i det danske samfund, og han endte med at slutte sig til den somaliske terrororganisation al-Shabaab.

Hvordan kunne han ende med at træffe et så ekstremt valg?

Det undersøger dokumentaren Krigerne fra nord, der vises på DR1 den 12. oktober. Og historien om unge dansk-somaliere er yderst aktuel i en tid, hvor personer fra Danmark også drager til Syrien for at kæmpe på Islamisk Stats side.

”Men vi havde jo ingen idé om, at det her emne ville være så aktuelt nu, da vi begyndte på den her film for fire år siden,” fortæller instruktør Søren Steen Jespersen, da vi møder ham og medinstruktør Nasib Farah i København.

Hjernevask af unge
Krigerne fra nord startede som Nasib Farahs idé. Han er selv født i Somalia og har et stort netværk i det somaliske miljø i Danmark. Han har mødt mange af de yderligtgående unge, som dokumentaren handler om.

”Jeg begyndte at tænke over, hvad der mon driver de her unge. Hvorfor vil de ned ad en vej, der ender med selvmordsaktioner? Jeg ville gerne vide, hvordan det er at blive hjernevasket,” forklarer Nasib Farah, der lige er vendt tilbage til Danmark efter et længere ophold i Afrika.

Søren Steen Jespersen supplerer:

”Uden Nasib ville det have været umuligt for mig at komme i nærheden af miljøet. Det er Nasibs personlige kendskab til de unge mænd og hans enorme netværk i det somaliske miljø i Danmark, der har gjort filmen mulig.”

– Hvordan har rollefordelingen været mellem jer?

”Nasib har stået for idé, research og adgang til mennesker i miljøet her i Danmark og i Somalia. Jeg har især stået for det filmiske, interviews og dramaturgi,” svarer Søren Steen Jespersen.

Behovet for anerkendelse
Krigerne fra nord handler om en lille gruppe dansk-somaliere fra København, der lader sig lokke af al-Shabaab – den militante, islamistiske organisation, som forsøger at indføre sharia-lovgivning i Somalia.

Terrornetværket har også spredt rædsel i Somalias nabolande. I 2010 stod al-Shabaab bag drabene på 76 personer på et fodboldstadion i Uganda, og i 2013 angreb de et indkøbscenter i Kenyas hovedstad Nairobi, hvilket resulterede i 67 omkomne.

Det er utroligt vanskeligt at forstå, hvorfor personer, der har gået i skole og fritidsklub i Danmark, kan have lyst til at deltage i sådanne aktioner.

”Jeg tror i høj grad det handler om anerkendelse. De unge oplever en anerkendelse i sådan en gruppe, som de måske ikke har oplevet noget andet sted i samfundet. De ønsker virkelig at tilhøre et fællesskab, at være en del af noget, der giver mening,” siger Nasib Farah.

Total anonymitet
Dokumentarfilmen har to hovedpersoner. Den ene er Abukar, hvis søn Mohammed befinder sig i Somalia. Han kæmper hårdt for at få kontakt til sønnen, inden Mohammed træffer samme valg som Abdi.

Den anden hovedperson har instruktørerne valgt at kalde Skyggen. Han var i samme gruppe som Abdi og Mohammed, inden de rejste sydpå.

Selv har han forladt det yderligtgående miljø, og han indvilligede i at fortælle hele sin historie, hvis instruktørerne sikrede ham total anonymitet.

”Derfor valgte vi en metode, hvor vi snakkede med ham rigtig mange gange og optog det på en iPhone. Derefter skrev vi alle samtaler ned. Ud fra de nedskrevne samtaler genskabte vi så hans historie. Han har godkendt fortællingen, inden vi fik en ung, dansk-somalisk skuespiller til at indtale den,” forklarer Søren Steen Jespersen.

Samfundets rolle
Skuespillerelev ved Aarhus Teater, Mohamed Ali Osman, leverer Skyggens historie med accent og flittig brug af faste udtryk som ”forstår du?” efter en sætning.

– Var I ikke bange for, at den metode ville mindske autenticiteten i dokumentaren?

”Jo, hamrende bange! Jeg var meget nervøs for, om det ville fungere. Men så lavede vi nogle test, og det er forbavsende, hvor hurtigt man accepterer, at det er hans fortælling, selvom vi ikke kan se ham, og selvom det egentlig ikke er ham, vi hører. Jeg håber, publikum vil have det på samme måde,” siger Søren Steen Jespersen.

– Hvad opnår I ved at bruge en skuespiller?

”Vi forsøger at skabe en indlevelse i Skyggen som karakter og dermed også i de unge mænds tankegang. Hele formålet med at have Skyggen med er at give et indblik i sådan en gruppes tankegang. Hvad er så attraktivt ved at være medlem af fællesskabet?” spørger Søren Steen Jespersen og fortsætter:

”Vi vil også gerne prøve at pege lidt på os selv som samfund. Hvilken rolle spiller vi som samfund, når nogen overhovedet kan synes, det er interessant at tage derned og sprænge sig selv i luften?”

Både Søren Steen Jespersen og Nasib Farah har en journalistisk baggrund. Søren Steen Jespersen er uddannet fra Journalisthøjskolen i 1993, mens Nasib Farah i flere år har arbejdet som freelance-journalist.

– Er der forskel på mere traditionel journalistik, og så den form for dokumentarisme, der kommer til udtryk i Krigerne fra nord?

”Ja, og det handler om valget af fortæller. Skyggen er jo filmens bærende fortæller. Og det valg ville vi nok ikke have truffet, hvis vi skulle lave en mere traditionel journalistisk historie. For mig handler det meget om følelsesmæssig indlevelse i fortællingen. Det handler om at se, høre og mærke det menneskelige aspekt ved at være blevet radikaliseret,” siger Søren Steen Jespersen.

Gidseltagningssagen
Nasib Farah har i mange sammenhænge gjort brug af sit store kendskab til Somalia. Han har arbejdet med unge dansk-somaliere i foreninger i København, og i 2010 lavede han sammen med Christian Sønderby Jepsen dokumentaren Min fætter er pirat.

Under den meget omdiskuterede gidseltagning af søfolkene Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez fungerede Nasib Farah både som forhandler, kilde og journalist for Ekstra Bladet. Avisen fik efter frigivelsen af gidslerne kritik af Pressenævnet.

– Har den sag påvirket tilblivelsen af den her film?

”Nej, overhovedet ikke. Jeg står ved det arbejde, jeg lavede i forbindelse med den sag. Jeg fortryder ikke noget, og jeg vil blive ved med at arbejde med historier fra Somalia,” slår Nasib Farah fast.

”Det har på ingen måde haft indflydelse på vores samarbejde under tilblivelsen af filmen. Det er to helt adskilte ting,” siger Søren Steen Jespersen.

Udsat for pressehetz
I Aarhus Kommune har man i flere år arbejdet med at forebygge radikaliseringen af unge. I en undersøgelse af ekstreme miljøer er man nået frem til, at ”diskrimination anses for den største medvirkende enkeltfaktor til skabelse af vækstgrundlaget for radikalisering”.

Dette er et billede, Nasib Farah kan nikke genkendende til.

”Dansk-somaliere oplever det ofte på diskoteker, på arbejdsmarkedet og når de skal søge praktikpladser. Desuden føler det somaliske samfund ofte, at det er udsat for en pressehetz. Dansk-somaliere føler, der kun er negative historier fremme om dem, og derfor vælger mange bare at holde munden lukket. Det er derfor, man så sjældent hører nogen somalisk stemme i den offentlige debat herhjemme.”

Nasib Farah peger også på, at mistillidsforholdet mellem det danske samfund og det somaliske miljø ofte umuliggør forebyggelse.

”Abdis forældre forsøgte faktisk at inddrage hans pas, så han ikke kunne rejse derned. Men så gik han bare ned og fik lavet et nyt, så han kunne komme af sted.”

”Det er afgørende, at der skabes tillid mellem de somaliske forældre og samfundet. Hvis forældrene har tillid til systemet, så vil de måske ikke længere føle, at de stikker deres børn, hvis de går til myndighederne. Så vil de i stedet føle, at de hjælper dem.”

Tid til selvrefleksion
Krigerne fra nord viser, hvordan de unge fascineres af Youtube-videoer af halshugninger og væbnede kampe.

– Tror I ikke det vil provokere nogle, at I peger på, at det danske samfund gennem diskrimination spiller en rolle for radikaliseringen af unge?

”Man kan måske godt opfatte det som et kontroversielt synspunkt. Nogle vil sikkert tænke: ’Nå, så er det pludselig vores skyld, at de rejser derned!’ Men måske er det ved at være tid til lidt selvrefleksion.Vi bliver sgu også nødt til at se på vores egen rolle,” siger Søren Steen Jespersen og uddyber:

”Vi oplever jo for øjeblikket, at politikerne forsøger at overbyde hinanden med straffe og sanktioner mod de unge, der deltager i hellig krig. Men hvis man er villig til at ofre sig i en selvmordsaktion, så tror jeg altså ikke, man bliver helt vildt nervøs ved udsigten til at kunne miste sit pas.”

Holdninger skinner igennem
Nasib Farah kendte på forhånd mange af de unge, og Søren Steen Jespersen har efter flere års arbejde på filmen opbygget et forhold til både Abukar og Skyggen.

– Kan man ikke komme for tæt på og blive partisk?

”Hvad betyder det overhovedet at være upartisk? Det er måske en af de store forskelle på at lave traditionel journalistik og så lave den her form for dokumentarisme. Her må vi sgu gerne have en holdning til tingene,” siger Søren Steen Jespersen

”Det har jeg altid, når jeg laver noget,” forklarer Nasib.

– Hvordan skinner jeres holdning igennem dokumentaren?

”Vi kigger på det menneskelige aspekt i debatten. Vi har en holdning om, at det måske ikke hjælper noget at smide de unge mennesker en masse år i fængsel, hvis vi gerne vil have dem til at bryde med al-Shabaab,” argumenterer Søren Steen Jespersen, inden han fortsætter:

”Det handler i virkeligheden om at omfavne og prøve at forstå. Og den holdning må vi gerne have. Og alle journalister har i øvrigt en holdning, uanset hvor meget de hævder en eller anden form for pseudo-objektivitet.”

– Vil argumentet om det menneskelige aspekt i konflikten ikke træde i baggrunden, hver gang en terrororganisation gennemfører en ny aktion?

”Det er meget svært at trænge igennem al den død og ødelæggelse. Men hvis man vil tage problematikken alvorligt, må man altså også forsøge at gå i dialog med de radikaliserede. Og så må vi erkende, at der ikke findes nogle enkle løsninger på det her,” slutter Søren Steen Jespersen.

Krigerne fra nord vises på DR1 søndag 12. oktober kl. 21.50, men allerede torsdag 9. oktober kl. 20 kan man se dokumentaren under åben himmel på Nørrebro i København på hjørnet af Sankt Hans Gade og Ravnsborggade.